2-dages Seminar
| Tidspunkt |
22/03 2012 kl. 09:00 til 23/03 2012 kl. 15:00 |
|---|---|
| Sted | Vordingborg Vandrehjem, Præstegårdsvej 18, 4760 Vordingborg |
| Navn, kontaktperson | Therese Bjørnkjær |
Oplæg til seminariet, skrevet af Ulla Rung Weeke:
Når vi tidligt i vores tilknytning og daglige relation til voksne, bliver for bange, føler os for forladt og måske bliver kastet ud i situationer, hvor vi bliver i tvivl om vores evne til at overleve, både følelsesmæssigt og kropsligt, så rammer det selve organiseringen og opbygning af hele vores følelsesliv, trivsel og det der kaldes vores psykobiologi.
Glukosestofskiftet i hjernen og nervesystem er massivt forøget de først par leveår, hvilket kemisk øger muligheden for at stimulere nervevækst, desværre både med positive og negative oplevelser.
De indre medfødte områder og strukturer i vores hjerne og nervesystem som i tilknytningen og relationen til de voksne, bare venter på at lære noget om: At være sammen med (helst i tryghed), om berøring og kontakt, om glædesfyldt leg og samspil, bliver i stedet, hos disse børn og senere voksne, massivt overtaget af de indre hjerneområder der udelukkende varetager vores stressresponssystem og daglige kamp for at overleve.
Det viser sig hos børnene som daglige reaktionstilstande: Højt ubehag, uro, rædsel eller raseri. Børnene bliver alt for nemt overvældede, viser tegn på overstimulering og /eller reaktioner i den anden del af nervesystemet, reaktioner som: At stivne, blive tomme, tilbagetrukne og energiløse.
Disse tilstande er desværre dagligdag for rigtig mange børn og voksne.
Når vi som små, mangler de voksnes engagement og kontakt, til at hjælpe os med at op og nedregulere vores indre spændingstilstande, både kropsligt, følelsesmæssigt og også ved at italesætte det der foregår, mister barnet muligheden for at stress bliver effektivt bearbejdet mellem begge de to hjernehalvdele.
Det sproglige netværk hos barnet vil ikke være knyttet sammen med indre tilstande og mistes nemt, når barnet bliver ophidset, bange eller stivner. Stressen vil derfor låse sig som ordløse spændingstilstande i kroppen med risiko for at leve sit eget ensomme liv.
Det betyder, at nervesystemet hos de børn og voksne ikke kan fungere som en helhed. Derfor er vi som voksne i vores kontakt og behandlingsarbejde med relationsramte børn og voksne, nødt til også på det niveau, at vide noget om nervesystemet, at kunne se, mærke og afstemme os med de indre ordløse, ofte uudholdelige spændingstilstande hos barnet.
Vi bliver nødt til at turde bruge os selv i kontakten, både ved at spejle det ordløse, nærme os langsomt og rytmisk, give nærvær og sammen prøve at italesætte de store indre smerte - og spændingstilstande, så barnet med tiden, udvikler evnen til at selv at afpasse sin op og nedregulering.
At tilbyde andre kropslige færdigheder og udtryk, så barnet kan erfare noget nyt og nervesystemet kan lande, falde til ro og finde en ny balance.
Seminaret indeholder øvelser og gennemgang af personalets oplevelser med relationsramte og tidligt omsorgssvigtede børn.
Praktisk info.
Der vil være morgenkaffe og brød fra kl. 8.30, frokost og eftermiddagskaffe og kage.
Pris pr. deltager i alt kr. 2.000,- inkl. fuld forplejning.
BEMÆRK: SEMINARET VARER FRA 09:00-15:00 BEGGE DAGE OG ER UDEN OVERNATNING
Tilmeldingen er først gældende fra indbetaling, oplys navn og antal deltagende ved tilmelding.
Tilmeldingsfrist, 15. marts 2012 kl. 12.00.
Indbetaling og tilmelding på konto nr. Nordea, reg. Nr. 0040 0723-567-874
For yderlig info om Ulla, tjek hendes hjemmeside på skolenforpsykosomatik.dk
Gå ikke glip at disse spændende to dage
Vel mødt
M.v.h.
Foreningen Vordingborg Gruppen
Therese Bjørnkjær
For henvendelse, benyt vores mail adr, vordingborggruppen@gmail.com.
