LOS mener

For at sikre et sammenligneligt marked på det specialiserede sociale område er det afgørende, at offentlige- og ikke-offentlige institutioner og aktører på det sociale område sidestilles. Målgrupper, takster, resultatdokumentation og økonomi skal kunne sammenlignes på tværs af sektorer.

LOS arbejder for et kollektivt velfærdssystem, hvor fokus er på at levere de bedste velfærdsydelser til borgere i udsatte positioner i Danmark og dermed skabe et fundament for mere markedsbaserede og profitskabende velfærdsløsninger, uanset om leverandøren er offentlig eller ikke-offentlig aktør. Øget og gennemskuelig konkurrenceudsættelse på det specialiserede socialområde samt flere udliciterede specialopgaver til det ikke-offentlige velfærdsmarked vil medføre et mere borgernært velfærdssystem.

Sverige og Norge er på flere velfærdsområder nået meget længere end Danmark ved at anvende ikke-offentlige leverandører til specialiserede opgaver. Og det har vist sig muligt at opnå god kvalitet og høj tilfredshed blandt medarbejdere og fleksibilitet i serviceydelserne. 

De fleste offentlige myndigheder har øget deres konkurrenceudsættelse ganske betydeligt siden kommunalreformen. Der er imidlertid stor variation i de opgaver, man har valgt at konkurrenceudsætte. LOS’ medlemsvirksomheder har rigtig gode erfaringer med offentlig/privat samarbejde, og kan bidrage til langt mere fleksible og individuelle borgerettede indsatser. 

Flere kommuner arbejder allerede nu med at sende velfærdsopgaver i udbud med et tydeligt økonomisk incitament. Anbringelsen af børn, unge og voksne med særlige behov bør ikke udsættes for kommunale besparelser, men skal i højere grad betragtes ud fra et rationale om at styre den specialiserede og borgerrettede indsats

Større fokus på de risikobaserede tilsyn
Der anvendes for mange ressourcer på de tilbud, der fungerer godt og for få på de steder, der fungerer mindre godt. Helt konkret: Flere uanmeldte tilsynsbesøg og færre anmeldte.

Styrk tilsynenes faglighed
Der er behov for mere ensretning af tilsynsopgaven på tværs af de fem socialtilsyn: Styrk det tværfaglige fællesskab, indskrænk ledelseslagene (fx i lighed med Styrelsen for Patientsikkerhed) og tilfør flere menneskelige og faglige ressourcer til det praktiske tilsyn.

Prioriter Socialstyrelsens kontrolenhed med socialtilsynene
Større beføjelser til Socialstyrelsens auditfunktion. Øg centraliseringen af Socialtilsynet og giv styrelsens kontrolenhed større mulighed for at følge op og gribe ind med sanktioner, når tilsynene gentagende gange får omstødt afgørelser i Ankestyrelsen.

Giv kommunernes personrettede tilsyn et serviceeftersyn
Iværksæt et serviceeftersyn af det personrettede tilsyn, således at kommunernes forpligtelser tydeliggøres, og der udarbejdes procedurer for opfølgning på, at forpligtelserne overholdes.

Opprioriter visitationsprocessen og visiter rigtigt – første gang
Visitationsprocessen kan være en vanskelig størrelse – ikke mindst for kommunerne, da der er mange faktorer i spil. Sæt særligt fokus på at få styrket visitationsprocessen samt handleplanerne, der skal følge med den enkelte anbringelse.

Øg fokus på økonomien på det specialiserede socialområde 
Ensret og skærp reglerne for takstfastsættelser og transparens i økonomien på det specialiserede sociale område. Skab større gennemskuelighed og ensretning for alle aktører på området –offentlige såvel som ikke-offentlige aktører.

Der er i dag ikke lige adgang for offentlige og ikke-offentlige tilbud til at søge offentlige udviklingsmidler. Mange puljer, herunder puljer fra satspuljeaftalerne, er ofte forbeholdt kommunale institutioner. Ikke-offentlige – såvel som offentlige institutioner – bør have lige adgang til udviklingsmidler, der kan fremme udviklingen af det specialiserede socialområde.

Mange sagsbehandlere gør en stor indsats for at levere gode handleplaner i forbindelse med visitation af en udsat borger. 40 % af LOS’ medlemsvirksomheder modtager dog stadig visiterede børn, unge og voksne, uden handleplaner. Over 50 % modtager visitationer, hvor handleplanen er ufuldstændig eller rummer al for mange ubekendte. Det fører til forkerte indsatser, løsninger og dårligt samarbejde mellem den offentlige myndighed og behandlingsstedet.

LOS arbejder for et tættere samarbejde om anbringelserne og for dialog om, hvorledes ressourcerne kan bruges endnu bedre. Fagprofessionelle på LOS’ medlemsvirksomheder vil eksempelvis kunne tilbyde at bistå sagsbehandlere med at udarbejde udkast til målrettede handleplaner for den enkelte borger. 

I disse år opleves et stort fokus på tidlig opsporing og indsats i socialt udsatte familier, hvilket LOS bakker fuldt ud op om. Men det bekymrer LOS, at der ofte er så stort fokus på familieplejen som løsning.  

Antallet af børn og unge med diagnoser og behov særlige indsatser er stigende og spørgsmålet er, om plejefamilien altid er fagligt ”klædt på” til opgaven. LOS’ medlemmer oplever alt for ofte for mange sammenbrudte forløb, inden et barn eller ung bliver visiteret til et opholdssted. Et mere belastet barn eller ung giver en større og mere faglig kompleks opgave, der kunne være undgået, hvis der var valgt en stærkere faglig løsning første gang. 

LOS arbejder for, at hele tilbudsviften kommer i anvendelse i den tidlige opsporing, så den enkelte borger får tildelt det bedst egnede sociale tilbud tidligere i livet. De fleste børn og unge har brug for et familieplejetilbud, men der er også en stor del, som har behov for behandling, psykosociale og specialiserede pædagogiske indsatser, der bedst kan varetages af fagprofessionelle. 

Arbejdsmiljøet på bosteder er udfordret, når borgere ikke kan blive indlagt på psykiatriske skadestuer, eller når bostederne tager mod psykisk syge borgere, der ikke er færdigbehandlede og klar til at vende tilbage til bostederne. 

Antallet af sengepladser i psykiatrien er faldet. Samtidig opleves der alt for ofte overfald, knivstikkeri og drab på bosteder. LOS er bekymret for de ansatte og medbeboeres sikkerhed på bostederne og opfordrer til flere sengepladser til i psykiatrien. Ifølge en undersøgelse blandt LOS’ medlemsvirksomheder har en 1/3 oplevet at blive afvist, når de stod med en borger, som de fagligt har vurderet, skulle indlægges til psykiatrisk behandling.

Derfor skal akutpsykiatriske indsatser prioriteres højt, hvor vi både arbejder for flere sengestuepladser på modtageafdelingerne og en akutpsykiatrisk udrykningstjeneste, som kan møde borgeren i nære omgivelser, som både vil sikre en hurtigere indsats, men som samtidig vil sikre en tryggere oplevelse for borgeren.

Fra 9 års undervisningspligt til 9 års undervisningsret:
Alle mennesker indlærer forskelligt og i forskellige tempi. Skole og uddannelse skal ikke være ”one size, fits all” og ifølge de seneste skoleundersøgelser, så klarer anbragte børn og unge sig generelt dårligere til de afsluttende prøver.

I en undersøgelse blandt LOS’ specialiserede privatskoler svarer de, at blandt elever visiteret til deres skoler har ingen elever haft mindre end 2 skoleskift bag sig, og de fleste elever har mange skoleskift med sig. En stor del af eleverne har således mere end 10 skoleskift bag sig.

LOS vil arbejde for at styrke helhedstænkningen i skole- og uddannelsestilbud for de svageste elever og navnlig for elever med behov for specialundervisning.
LOS vil i den forbindelse arbejde for, at elever visiteret til en specialiseret privatskole ikke pr. definition skal sammenlignes og måles med en tilsvarende elev fra det ordinære skolesystem.

LOS Skolepolitik

STU – den Særligt Tilrettelagte Uddannelse har i de senere år oplevet en stigende søgning fra unge med særlige behov. STU er et uddannelsestilbud, der netop kan målrettes den enkelte unge, som ikke har forudsætningen til at tage en ordinær ungdomsuddannelse.

LOS’ medlemsvirksomheder har i en årrække specialiseret sig i at tilbyde fx anbragte unge, der ikke passer ind i det almene uddannelsesforløb, et personligt tilrettelagt uddannelsesforløb – og med stor succes.

LOS advarer imod at sammenlægge STU-tilbuddet med øvrige forberedende grunduddannelser. LOS ser med stor bekymring på udfaldet for mennesker i udsatte positioner, hvis idéer i den retning bliver en realitet.

LOS Skolepolitik

Produktions- og TV-selskaber producerer i stigende grad udsendelser, som udstiller psykiatrisocialt udsatte borgeres liv. Der er ofte tale om konstrueret fiktion brugt til at underholde, og som ikke har meget hold i virkeligheden. Det kender vi fra en lang række udsendelser på området, fx ”Operation X”, ”Afsløret”, ”De unge mødre” og andre, som ikke levner meget plads til saglighed og nuance.

LOS’ medlemsvirksomheder finder det kritisabelt, når fx store public service-kanaler i Danmark, gentagende gange, misbruger psykisk syge og sårbare børn, unge og voksne som almen aftenunderholdning.

LOS’ medlemsvirksomheder beretter, at de medvirkende – de sårbare – opfatter det intimiderende, og at de journalistiske metoder tangerer ”stalking” og forfølgelse på sociale medier.

LOS ser positivt på, at medierne behandler det sociale område og også har fokus på, hvorledes landets mest udsatte borgere tilbydes den bedste indsats på anbringelsesområdet. LOS mener imidlertid, at der i de senere år har været gentagne eksempler på, at medierne er gået over stregen, hvilket blandt andet har betydet, at steder er gået konkurs. Steder, der efterfølgende er pure frikendt. LOS ønsker, at medierne udviser anstændighed i deres dækning således, at steder ikke uretmæssigt beskyldes for forhold, der har katastrofale følger for deres drift.

Generelt finder LOS, at en magtanvendelse aldrig må erstatte en socialpædagogisk indsats. Når det alligevel er nødvendigt og sker, er det for at hindre et menneske i at være til fare for sig selv og omgivelserne. 

Der skal mere fokus på indsatser, der nedtrapper konflikter i stedet for op. Med afsæt i et afdækningsprojekt samarbejder LOS med TrygFonden for at kunne konkludere, hvilke metoder, der kan medvirke til at nedsætte risikoen for, at en konflikt optrappes og ender med en magtanvendelse. 

Mennesker i udsatte positioner er særligt udsatte for seksuelle krænkelser

LOS arbejder for en national handlingsplan, der skal imødekomme den negative samfundsudvikling, hvor borgere i udsatte positioner udnyttes i reality-TV, hvor nøgenhed og sex ofte er en forudsætning for succes. 

Mennesker i udsatte positioner søger oftere anerkendelse og tilhørsforhold til en gruppe, og LOS’ medlemmer oplever i stigende grad handel med seksuelle ydelser el. lign. som betaling for materielle goder eller personlige relationer. Den seksuelle relation har forskubbet sig, og navnlig påvirkes børn, unge og voksne af udfordrende TV-udsendelser, hvor nøgne og seksuelt eksperimenterende handlinger indgår.  

Gråzoneprostitution er en udveksling baseret på enten konkret aftale eller på formodning og forventning om gaver, overnatning, indgang på diskoteker, optagelse i kliker mv. Ingen af parterne ser det som en køber/sælger-situation.  

Der er værdiskred i samfundet, når vi som forældre ikke formår at give vores børn den fornødne viden om, hvad kærlighed er, og hvor grænsen går for seksualitet mellem børn – og heri navnlig i relationen mellem barn og voksen.  

Fysisk- og psykisk udviklingshæmmede, som begår kriminalitet og ikke kan afsone deres straf i et fængsel, får en anbringelsesdom. Ikke-offentlige botilbud har i mange år, med succes, haft domsanbragte udviklingshæmmede boende. 

LOS vurderer, at botilbuddets pædagogiske arbejde, herunder udgang under anbringelsen, skal ses som en del af den samlede (doms)anbringelse. 

LOS arbejder for, at botilbud skal skabe rammerne for, at domsanbragte udviklingshæmmede kan udvikle dig personligt, fagligt og socialt. Hermed styrkes muligheden for, at den udviklingshæmmede – efter endt anbringelse – kan indgå og bidrage til fællesskabet og føle sig som en del af det.

Anbragte unge er ofte ensomme og meget usikre i overgangen til voksenlivet. De mangler basale færdigheder og støtte, når de skal stå på egne ben.  

Der skal derfor sikres fleksible og individuelle efterværnsforløb, som skal tilbydes alle unge. Der er behov for et mere fleksibelt efterværnstilbud, der for nogle kan starte tidligere end det 18. år, og således for andre kan udfases senere end det 23. år. Det skal være op til den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af efterværn, men alle skal have tilbuddet, og behovet vurderes i samarbejde med den enkeltes sagsbehandler og nærmeste kontaktperson.

Ofte er det kun de stærkeste unge, der får tilkæmpet sig efterværn, mens de svageste ikke får tildelt- eller ikke ønsker efterværn, hvilket bliver en stor byrde for samfundet på lang sigt. Det skal derfor også være muligt at fortryde sit ’nej tak’ til efterværn, hvis man senere får brug for det.