Organisation
LOS øverste myndighed er den ordinære årlige generalforsamling, der normalt finder sted i april. På generalforsamlingen godkendes det forgange års regnskab, der kan stilles spørgsmål til ledelsens dispositioner i det år der er gået, og det kommende års budget vedtages.
På generalforsamlingen vælges LOS’ bestyrelse der er LOS’ øverste organ mellem generalforsamlingerne. LOS’ bestyrelse består af 7 faste medlemmer og mindst 2 suppleanter. For at være valgbar til bestyrelsen skal man være leder af eller bestyrelsesmedlem i et af medlemsstederne.
Bestyrelsen har nedsat tre stående udvalg - Voksenudvalget, Børne- og ungeudvalget og Skoleudvalget. Disse udvalg er sammensat af både bestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra medlemsstederne.
Den daglige drift af LOS varetages af foreningens sekretariat, hvor direktøren er øverste chef.
- Organisationsdiagram over LOS' politiske organisation
- Organisationsdiagram over LOS’ administrative organisation
