Børns Vilkår efterlyser unge til undersøgelse

Børns Vilkår skal lave en undersøgelse om børn og unge, der stikker af fra deres anbringelsessted, men med afsæt i børn og unges egne perspektiver. Derfor vil de gerne i kontakt med børn og unge, der vil dele deres historier. Måske kan I hjælpe dem?

25. september 2023

Af LOS

Formålet med interviewene er at få viden om, hvorfor nogle børn og unge vælger at stikke af fra deres anbringelsessted, hvad der kunne have gjort, at de var blevet, og ikke mindst hvilken hjælp de kunne have brugt både før, under og efter, de stak af.

Den indsamlede viden vil Børns Vilkår bruge i vores arbejde med at støtte børn og unge, der stikker af fra et anbringelsessted, eller som overvejer at gøre det.

Læs mere her: Interview om at stikke af fra en anbringelse