Akademiuddannelsen i socialt arbejde: Sundhed på socialområdet
Skal du have en af de 18 gratis pladser til medarbejdere på det specialiserede socialområde?
Modulet “Sundhed på socialområdet” er en del af akademiuddannelsen i socialt arbejde på Københavns Professionshøjskole. Har du ikke selv en sundhedsfaglig baggrund og beskæftiger dig med borgere på socialområdet, kunne dette modul være relevant for dig. Her opnår du viden, færdigheder og kompetencer til at håndtere og indgå i tværfagligt samarbejde om sundhed på det sociale område med henblik på at styrke borgeres livskvalitet og trivsel og derved forebygge ulighed i sundhed.
Det faglige indhold på modulet
- Trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse i den bio-psyko-sociale forståelsesramme
- Det relationelle samarbejde med borgeren om livskvalitet og empowerment i et ressourceorienteret perspektiv
- Kerneopgaver i lyset af ulighed i sundhed
- Observation og dokumentation
- Tværfagligt samarbejde om sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på socialområdet
Der er 18 gratis til medarbejdere på det specialiserede socialområde via tilskud fra Social- og Boligstyrelsen. Pladserne tildeles efter ”først-til-mølle” princippet.
Læs mere: Sundhed på socialområdet