Ambulante tilbud på voldsområdet
Lev Uden Vold har i samarbejde med Mary Fonden og Liljeborgfonden udarbejdet en kortlægning af de ambulante rådgivnings- og behandlingstilbud på voldsområdet i Danmark.
Kortfunktionen samler alle tilbud ét sted og gør det muligt at søge på tværs af geografi, målgrupper og typer af indsatser.
Den er tænkt som et værktøj både for borgere, der søger hjælp, og for fagpersoner i kommuner, regioner, politi, sundhedsvæsen og organisationer, der ønsker at henvise videre til relevante indsatser.
Formålet er at skabe et samlet overblik over de eksisterende tilbud og dermed styrke mulighederne for både borgere, fagpersoner og beslutningstagere for at finde frem til hjælp og identificere huller i indsatsen.
Besøg kortfunktionen: Find voldsfaglige tilbud her
Udvalgte hovedfund fra kortlægningen
- I alt er 261 ambulante rådgivnings- og behandlingstilbud kortlagt på landsplan
- 7 tilbud er specifikt målrettet gravide og småbørnsfamilier – heraf 6 i Region Hovedstaden
- 36 tilbud er målrettet pårørende, og 16 tilbud er målrettet mennesker, der udøver vold