Bestyrelsesuddannelse for bestyrelsesmedlemmer og ledere på sociale tilbud

LOS tilbyder i foråret 2025 i samarbejde med Københavns Professionshøjskole en specialiseret bestyrelsesuddannelse målrettet bestyrelsesmedlemmer og ledere i sociale tilbud. Kunne det være noget for dig? Deltag i et online informationsmøde og få svar på dine spørgsmål om uddannelsen.

13. november 2024

Af LOS

LOS tilbyder igen i år en specialiseret bestyrelsesuddannelse målrettet bestyrelsesmedlemmer og ledere i sociale tilbud. Uddannelsen foregår i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, og har til formål at styrke deltagernes kompetencer i at varetage bestyrelsesansvaret og skabe merværdi i bestyrelsesarbejdet gennem et struktureret og datainformeret grundlag.

I uddannelsen lægges der vægt på:

  • Ledelse med data: Deltagerne lærer at anvende data, herunder kunstig intelligens, som beslutningsværktøj til at kvalificere bestyrelsens arbejde og sikre fokus på kvalitet og resultater. Opbygning af ”Etisk datasans” og kritisk analyse af datas indvirkning på arbejdsprocesser og menneskelige relationer er et centralt tema i uddannelsen.
  • Kvalitet i beslutningstagning: Der arbejdes med redskaber og metoder, der kan styrke bestyrelsens beslutningsprocesser og skabe en bedre forståelse af deres konsekvenser.
  • Udvikling af modeller: Deltagerne udarbejder modeller, der kan systematisere bestyrelsesarbejdet, gøre det datainformeret og bidrage til kontinuerlig forbedring og effektivisering.

Uddannelsen forløber i foråret 2025, og de studerende arbejder i faste studiegrupper. Ved afslutningen kan deltagerne vælge at tage eksamen, og uddannelsen kan indgå som et valgfag i Diplom i Ledelse.

Denne uddannelse henvender sig til nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer samt ledere, der ønsker at sikre en professionel tilgang til bestyrelsesansvaret og bidrage til udvikling og kvalitet i sociale tilbud.

Online informationsmøder

Der afholdes to online informationsmøder om uddannelsen, som du kan tilmelde dig her:

Den 2. december kl. 16.30-17.30

Den 17. december kl. 15.30-16.30