Danmarks Mentale Sundhedsdag: Søg 10.000 kr. til et event om mental sundhed på jeres arbejdsplads
I uge 41 inviterer Velliv Foreningen alle danskere til at tale om mental sundhed på jobbet. Velliv Foreningen støtter økonomisk arbejdspladser, der vil fremme mental sundhed i arbejdslivet med en aktivitet i denne uge.
Til Danmarks Mentale Sundhedsdag har alle danske arbejdspladser mulighed for at søge om 10.000 kr. til et event om mental sundhed. Eventet skal foregå i regi af arbejdspladsen og handle om at skabe samtale og læring om mental sundhed i arbejdslivet.
Det er Velliv Foreningen, der står bag Danmarks Mentale Sundhedsdag, der er blevet afholdt siden 2019, og giver virksomheder og organisationer, en mulighed for at åbne for samtaler om mental sundhed i arbejdslivet. Det handler om at fjerne tabuet ved dårlig mental sundhed i arbejdslivet, og samtale er det første skridt i den retning.
Læs mere her: Om Danmarks Mentale Sundhedsdag