Fair regler for forrentning af sociale investeringer

DR-dokumentaren om Granhøjen (bragt 19/9 2022) har genoplivet diskussionen om kvalitet i sociale indsatser og om, hvor meget overskud der kan genereres af private leverandører på det specialiserede socialområde. Det er en helt fair diskussion, fordi skatteborgernes penge skal anvendes forsvarligt og til gavn for sårbare og udsatte mennesker.

LOS mener

Et generelt forbud mod profit på socialområdet vil få som konsekvens, at mange dygtige specialiserede tilbud vil lukke – uden at blive erstattet af nye – da kommuner og regioner ikke har den specialiseringsgrad til at kunne løfte opgaven alene. En lukning af private sociale tilbud vil være til stor skade for de mange sårbare børn, unge og voksne, som er helt afhængige af denne hjælp. Det er dem, der vil blive taberne.

Men der er behov for at finde en god model for, hvad der er en fair forrentning af en social investering.

I LOS vil vi derfor gå i dialog med det politiske system om at finde den rette balance mellem investeringer på det sociale område og fair forrentning.

Baggrund

Bredt felt af aktører er en styrke for området og de sociale tilbud i Danmark leverer høj kvalitet

På det specialiserede socialområde er aktørerne alt fra kommuner og regioner til fonde og private velfærdsleverandører. Det er alt fra den lille entreprenør, der har investeret sine penge i at lave et socialt tilbud på baggrund af de nyeste metoder, til større sociale virksomheder, der har en volumen, der sikrer kapacitet på området. Dette velfærdsmiks er en styrke for Danmark, fordi det skaber en bred palette af tilbud og derved sikrer, at borgernes forskellige behov kan imødekommes. Og langt de fleste leverer ydelser af meget høj kvalitet – det viser blandt andet undersøgelser fra Socialministeriet og VIVE.

Uden de private velfærdsleverandørers bidrag ville der mangle hjælpeindsatser til mange udsatte mennesker i Danmark. Det kræver en høj faglighed og specialisering at kunne arbejde med små og specifikke målgrupper – en faglighed en kommune ikke vil kunne oppebære alene, da en kommune oftest vil have for få borgere i målgruppen til, at de kan bevare fagligheden. Et godt eksempel er det sociale tilbud Frejas Have, der er et af de eneste tilbud i Danmark til unge piger med en selvskadende adfærd. Frejas Have er startet som et anpartsselskab af ildsjæle med en høj faglighed, der har investeret deres egne midler i tilbuddet, da de fx ikke ville have mulighed for at låne penge til hverken bygninger eller drift. Hvis de ikke havde etableret et anpartsselskab, ville dette tilbud ikke have eksisteret. Det er en forudsætning for deres og andre sociale entreprenørers virke, at de kan opnå en forrentning af deres sociale investering. Men der er behov for at finde en balance mellem en fair forrentning af sociale investeringer og sparsommelig anvendelse skattekroner, således at der bliver leveret mest mulig kvalitet for pengene.

Socialtilsynet som hovedgarant for kvalitetssikring af faglighed og økonomisk ansvarlighed

I dag er Socialtilsynet hovedgaranten for kvalitet og økonomisk ansvarlighed hos de sociale leverandører, og i foråret kom der nye regler for et styrket socialtilsyn og et skærpet økonomisk tilsyn, der bl.a. skal være med til at sikre gennemsigtighed i økonomien. I LOS bakker vi op om socialtilsynets funktion. De har en central rolle. Men vi finder også, at der er behov for, at tilsynet anlægger en mere ensartet praksis på tværs af landet og opbygger yderligere kompetencer, særligt i forhold til det økonomiske tilsyn og tilsynets transparens i forhold til vurdering af fair forrentning af en social investering.

Offentlige velfærdskroner på socialområdet skal anvendes til gavn for de sårbare udsatte børn, unge og voksne, der har brug for hjælp. Og et velfærdsmiks er garanten for, at vi hele tiden udvikler indsatserne og afprøver nye metoder – og kan sikre en specialisering og faglighed på området. Derfor er private sociale tilbud nødvendige. Og derfor er vi nødt til at sikre fair regler for forrentning af sociale investeringer.