Coronavirus (Covid-19)

Nyheder og information målrettet sociale tilbud

CORONAVIRUS: DRIFT - spørgsmål og svar

Ja, I er som socialt tilbud omfattet af kommunernes forsyningsansvar og skal fortsat sikre trygge og gode rammer for landets mest udsatte borgere. Læs mere her: https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/mar/socialt-udsatte-skal-stadigvaek-have-noedvendig-hjaelp/ 

Kommunernes Landsforening har udarbejdet en liste over hvilke kritiske funktioner, der som udgangspunkt, ikke er omfattet af nedlukning: https://www.los.dk/wp-content/uploads/2020/03/KL-Beredskab-afgrænsning-af-vitale-funktioner.pdf 

Sundhedsstyrelsen har meddelt, at mistanke om borgere med symptomer på COVID-19 eller påvist smitte med COVID-19 ikke giver anledning til at lukke dit tilbud. Dette gør sig også i forhold til personale, som er blevet sygemeldt, fordi de udviser symptomer eller får påvist smitte med COVID-19.

Vær opmærksom på, at der er særlige regler for skole/dagbehandlingsområdet. 

  • Skal vores skole / Interne skole-/dagbehandling holde åbent? 
  • Skal skoler tilbyde fjernundervisning, til de elever, som ikke kommer i skole pga. nedlukning? 
  • Er § 104 tilbud omfattet af skolelukningen? 

Dag- og specialskoler er en del at det nødvendige nødberedskab, og bør holde åbent for flere af deres elever. Dette følger særligt efter punkt 1 nedenfor: 

1) Børn og unge, hvis dette er begrundet i barnets eller den unges helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet. 

2) Børn, der modtager sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud efter dagtilbudsloven, samt de børn, der er omfattet af krav om sprogprøver, jf. folkeskoleloven § 11 a, hvis det vurderes, at barnet har særlige behov, der nødvendiggør, at barnet stadig modtager tilbuddet. 

3) Børn, unge og andre elever indskrevet på kostskoler, skolehjem og lignende, hvis forældre har bopæl i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, eller hvis forholdene i hjemmet skønnes at nødvendiggøre, at barnet eller den unge ikke hjemsendes, eller hvis den pågældende ikke har et reelt alternativ til at opholde sig på kostskole mv. 

4) Unge, der deltager i Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). 

5) Børn og unge, der skal deltage i prøver og eksamener i begrænset omfang. 

Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, beslutte at en skole skal lukke, selvom lederen har besluttet at holde den åben, for en række elever.  

Udgangspunkt:  

Undervisning skal som udgangspunkt forgå som fjernundervisning.

Nødundervisning kan blandt andet omfatte fjernundervisning og virtuel undervisning, herunder egen læring i hjemmet efter anvisning fra underviser ved brug af bøger og andre relevante undervisningsmidler, inklusive digitale. Nødundervisning som fjernundervisning eller virtuel undervisning kan også indebære, at eleven, kursisten eller deltageren får hjemmeopgaver til digital aflevering og efterfølgende bedømmelse og evaluering fra underviseren 

Undtagelse: 

Undervisningen skal tilrettelægges efter den enkelte elevs særlige behov, i den udstrækning det er praktisk muligt. Dette gælder særligt elever, kursister og deltagere med behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte, elever med særlige støttebehov, tosprogede elever samt elever på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Der skal ikke tilbyde nødundervisning i fag, hvor det ikke er praktisk muligt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Denne undervisning skal udskydes. 

Elevernes manglende deltagelse i nødundervisning skal registreres, dog under hensyn til den enkelte elevs særlige forhold. Folkeskoler skal ikke sende underretninger, på elevers manglende deltagelse i nødundervisning. 

KL vurderer, at beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud ikke er kritisk nødvendige tilbud, og anbefaler derfor at de lukkes.  

Men det er altid en konkret og individuel vurdering, hvad der er bedst for den enkelte borger. 

Tag kontakt til hver enkelt borgers sagsbehandler og aftal nærmere hvad der skal ske, om borgeren evt. skal tilbydes et alternativ.  

De anmeldte tilsynsbesøg er som udgangspunkt aflyst indtil videre. I vil fortsat kunne opleve at få uanmeldt tilsynsbesøg og at I vil fortsat kunne blive kontaktet via mail eller telefon. Socialtilsynet kan blandt andet kontakte jer for at følge op på allerede aflagte tilsynsbesøg eller forberede kommende tilsynsbesøg. Forberedelse af tilsynsbesøg kan for eksempel være telefoninterviews af jer inden et tilsynsbesøg. 

Socialtilsynet kan midlertidigt beslutte at indskrænke udførelsen af det praktiske tilsyn eller ændre måden, hvormed tilsynet føres. Denne mulighed forventes at ophøre pr. 1. juli 2020. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har besluttet at aflyse alle planlagte tilsynsbesøg indtil udgangen af april måned. Tilsyn som opfølgning på påbud gennemføres heller ikke og der vil heller ikke blive varslet nye tilsyn i den angivne periode. Alle behandlingssteder vil modtage et aflysningsbrev fra styrelsen. 

Styrelsen for Patientsikkerhed reagerer dog fortsat på bekymringshenvendelser. Er der i den forbindelse akut behov for et tilsynsbesøg, vil styrelsen gennemføre tilsynsbesøget. 

Nødretsbekendtgørelsen fastsætter, at myndigheder, der er ansvarlige for at træffe afgørelser efter serviceloven, kan træffe afgørelser om midlertidigt helt eller delvist at undlade at behandle sager eller ændre måden, hvorpå sagen behandles. De sager, som kommunalbestyrelsen ikke kan undlade at behandle, er bl.a. underretning, anbringelse, tvangsanbringelse mv. 

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt for formanden eller næstformanden for børn og unge-udvalget at træffe afgørelse kan det træffes af kommunalbestyrelsen. Herefter skal sagen snarest muligt og inden for 8 uger forelægges for børn og unge-udvalget. Kan udvalget fortsat ikke afholde møde herom inden fristens udløb, skal sagen forelægges for Ankestyrelsen. 

En nødsituation kan medføre uventede udgifter og ændringer i økonomien. 

Vi anbefaler, at I: 

  • Skriver dagbog over vigtige beslutninger 
  •  Dokumenterer og forklarer ekstraudgifter i regneark 
  • Straks kontakter visitator – vedr. meromkostninger via mail. Skriv til sædvanlig sagsbehandler og cc. til kommunens hovedpostkasse. Skriv kort klart og præcist, hvad der er gjort, hvorfor og hvad det kommer til at koste. Følg evt. op med sms eller telefonisk. Dokumentation bliver helt afgørende. 
  • Send faktura i god tid og gør særskilt rede for ekstraomkostningerne. Send faktura på to regninger, så I ikke oplever, at de stopper hele beløbet, hvis de ikke er enige i regningsgrundlaget for ekstraomkostningerne. 
  • Følg hurtigt op på fakturaerne overfor kommunen og gå i dialog med de bevilgende myndigheder – gerne pr. Mail. 
  • Stop hurtigt ydelsen (tabsbegrænsning) hvis kommunen ikke vil bevilge/betale. I større sager kontakt LOS, så vi kan få det afklaret med kommunen på strategisk niveau, KL eller Ministeriet.

LOS understreger, at der i denne tid bør fokuseres på:

  • Undgå smittespredning
  • Sikker drift for borgerne
  • Tabsbegrænsning for såvel virksomheder som samfund

Sygdom og karantæne betragtes som lovligt fravær, og giver ikke anledning til reduceret tilskud.

Regeringen har fremlagt nye initiativer for danske arbejdspladser, herunder refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af coronavirus eller i karantæne (arbejdsgiverperioden suspenderes midlertidigt) og kompensationsordning ved aflysning af arrangementer ned til 100 personer. Derudover er der vedtaget en række hjælpepakker og kompensationsordninger. 

I LOS er vi opmærksomme på at flere virksomheder vil blive udfordret af den aktuelle krise. Vi har derfor opbygget en side med et overblik over kompensationsordninger, hjælpepakker samt tips og tricks målrettet jer på vores hjemmeside www.los.dk 

SKAT har udarbejdet en række anbefalinger til virksomheder, og du kan finde hjælpepakken her:

https://skat.dk/skat.aspx?oid=16900

Ja, ifølge STAR – Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering, så har kommunerne bemyndigelse til at suspendere indsatserne i henhold til LAB-loven. Som udgangspunkt er indsatserne målrettet ordinære ledige, som ikke mange medlemmer i LOS arbejder med. For yderligere råd og vejledning, kontakt sagsbehandler og tag dialogen her ud fra borgerens individuelle behov og hensyn. Læs mere her

Da der på nuværende tidspunkt ikke er tale om force majeure, følger alle indgåede kontrakter de almindelige aftaleretlige og erstatningsretlige regelsæt efter dansk ret. Hvordan en leverandør er stillet i den enkelte situation, skal derfor vurderes ud fra konkrete forhold, herunder kontraktens ordlyd, misligholdelsen, afhjælpende tiltag mv. Det vil altså være en konkret vurdering. 

Kommunen kan hævde misligholdelse af kontrakten, såfremt der foreligger grundlag i henhold til kontraktens ordlyd. Det er væsentligt at man som tilbud opfylder de kontrakter, man har indgået. Hvis det ikke er muligt, skal den kontraherende part (kommunen) straks underrettes. 

Sociale tilbud skal følge de retningslinjer, som det kommunale sundhedsberedskab fastsætter i tilbuddets stedlige kommune (den kommune, hvor tilbuddet er beliggende). Hvorledes det enkelte tilbud skal forholde sig helt konkret følger angivelserne af kommunernes sundhedsberedskab samt Styrelsen for patientsikkerhed. 

Bemærk at tilbuddet er forpligtet til at levere den støtte til borgeren, som er aftalt i henhold til den enkelte samarbejdsaftale. Det anbefales derfor, at tilbuddet skaffer den nødvendige bemanding for at sikre kvaliteten i støtten. 

Almindelig god håndhygiejne er en af de vigtige forholdsregler for at undgå smittespredning.

Det har I sikkert styr på – men for god ordens skyld følger her Sundhedsstyrelsens video om, hvordan du vasker hænder på den rigtige måde:

Sådan vasker du hænder: https://sst.23video.com/video/534296/sdan-vasker-du-hnder

Efter vask med vand og sæbe er håndsprit godt.

Som medlem af LOS har I en unik adgang til at købe håndsprit med mere hos bl.a. Cytex.

Se mere på LOS fordelsprogram – www.los-medlemsfordele.dk

Er du ikke medlem af LOS, men ønsker medlemskab, kontakt da Nynne Haarby på tlf. 3318 1017

CORONAVIRUS: BORGERE - spørgsmål og svar

Fremgangsmåde ved beboer mistænkt eller påvist smittet med COVID-19:

  • Begræns personalets kontakt med den pågældende beboer.  
  • Personalet bør følge Statens Serum Instituts anbefalinger for brug af værnemidler mv.  
  • Kontakt borgerens praktiserende læge, lægevagtsordninger eller tlf.: 1813. 
  • Kontakt Styrelsen for Patientsikkerhed på telefonnummer: 72 28 66 00  
  • Kontakt Den fællesmyndigheds hotline på telefon: 70 20 02 33  
  • Kontakt tilbuddets beliggenhedskommune vedr. lokal sundhedsberedskabsplan og udlevering af værnemidler  
  • Kontakt beboerens visiterende kommune med orientering om borgerens forhold og indsatser mv.  
  • Hold beboerens pårørende orienteret iht. gældende sundhedsregler.  
  • Kontakt de personer, som har haft tæt kontakt med borgeren – og informér om at de skal være opmærksom på symptomer 14 dage efter tæt kontakt (indsæt link eller dokumentet ”notat om socialområdet og COVID-19) 

Er beboeren smittet med eller er der mistanke om at beboeren er smittet med COVID-19 anbefaler Statens Serum Institut, at beboeren opholder sig i et eget hjem/på egen stue, hvor kontakten til andre beboere og personale kan minimeres markant. Eksempelvis anbefales det, at beboeren anvender separat bad og toilet – samt at personalet anvender værnemidler (plastforklæde, visir, handsker mv.) ved fysisk interaktion med beboeren. 
Det er tilbuddets bopælskommune (den kommune, hvor tilbuddet er beliggende) der har ansvaret for fordeling og forsyning af de særlige værnemidler, som anvendes ved mistænkt eller påvist COVID-19 værnemidler. Kommunerne forventes at kontakte de private tilbud mhp. opgørelse af deres beholdninger af værnemidler. Opstår der mangel på værnemidler i tilbuddet, skal I kontakte den lageransvarlige i jeres bopælskommune, der har ansvaret for at tilvejebringe midlerne. Hvis der opstår udfordringer hermed, kan der rettes henvendelse til LægemiddelstyrelsenK-logistik-COVID19-MU@dkma.dk eller på tlf.: 51 23 89 56. 

Almindelige værnemidler som engangshandsker med mere forventes I selv at kunne forsyne jer med. Som medlem har I viawww.los-medlemsfordele.dken unik adgang til at købe de nødvendige værnemidler hos Cytex. 

Skal en borger til udredning for COVID-19 på et sygehus, bør personalet og borgeren selv benytte sig af følgende værnemidler:  

  • Patienten påfører sig selv – om muligt – en maske
  • Såfremt forholdene tillader det, bør borgeren selv gå ud i det rekvirerede køretøj, der skal transportere patienten til sygehuset.
  • Håndteringen af borgeren begrænses til så få personer som muligt og forholdene skal være fagligt forsvarlige.
  • Personalet, der er i direkte kontakt med borgeren, bør bære smittebeskyttelsesudstyr i form af handsker, væskeafvisende langærmet engangsovertrækskittel, maske og visir/beskyttelsesbriller.

 Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Hvis sygehuset anmoder, om støtte til en borger, der skal indlægges, så skal der indgås en skriftlig aftale imellem opholdsstedet og sygehuset, der beskriver at sygehuset betaler for de timer, som sygehuset anmoder støtte i.

Hvis en borger, der udskrives, er mistænkt for eller har fået påvist smitte med COVID-19 bliver botilbuddet underrettet af sygehuset (telefonisk eller digitalt) inden tilbuddets modtagelse af borgeren. Afhentning af borgeren skal foretages af så få personer så muligt. 

Beboeren skal, hvis det er muligt, påføre sig selv maske og selv gå ind og ud af bilen. Hvis det ikke er muligt, skal personalet derimod anvende værnemidler i form af maske, øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller eller visir), hansker og overtrækskittel. Bilen skal efter transport rengøres i henhold til den nationale infektionshygiejniske retningslinje. 

Personalets håndtering af borgeren ved hjemkomst følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for forebyggelse af smitte og brug af værnemidler. Borgeren skal opholde sig i eget hjem/på eget værelse og anvende separat bad eller toilet i det omfang det er muligt. Derudover skal borgeren bl.a. så vidt muligt holde afstand til andre beboere (opholde sig i forskellige rum) for at undgå smitte. 

Borgeren betragtes som smittefri 48 timer efter at pågældende ikke længere udviser symptomer. 

Plejefamilier forventes, ligesom almindelige familier, at tage hånd om det anbragte barn eller unge i de tilfælde, hvor barnet eller den unge er syg eller smittet med COVID-19.

Barnet eller den unge indgår i plejefamilien på lige fod med familiens egne børn og unge. En plejefamilie er en familie, der har barnet eller den unge i døgnpleje.

For så vidt angår aflastningsfamilier, hvor barnet bor hos sin egen familie/i en plejefamilie/døgninstitution og er hos aflastningsfamilien et bestemt antal døgn om måneden, fx hver anden weekend, vil det være op til den enkelte kommune konkret at vurdere i de enkelte tilfælde om aflastningen er vital for barnet eller den unge.

Plejefamilierne forventes på lige fod med andre familier generelt at orientere sig i forhold til myndighedernes anbefalinger. 

Borgere, der har rusmiddelproblematikker, lider ofte også af andre sygdomme i eksempelvis luftveje, nyrer og hjerte. Disse borgere udgør derfor en særligt sårbar patientgruppe.  

For at forhindre spredningen af COVID-19 opfordres denne gruppe til følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger. 

Vurdér også om: 

  • Fremmødefrekvensen til rusmiddelcentret kan nedsættes
  • Medicinen kan medgives til en længere periode
  • Lægefaglige og socialfaglige aftaler kan udsættes, hvis de ikke er af meget stor betydning for patientens helbred

Læs mere for rusmiddelcentre og behandlingssteder 

Borgere med rusmiddelproblematikker kan være i fare for overdosering, da borgeren modtager adskillige forskelligartede medicin samtidig med risiko for indtagelse af illegale stoffer.  

Ved forværring af sygdom og mistanke om COVID-19, bør personalet derfor: 

  • Vurdere borgeren i forhold til sværhedsgrad af sygdom, og stillingtagen til evt. viderevisitation
  • Lægge en plan for det videre behandlingsforløb
  • Vurdere borger i forhold til dosis-justering i forbindelse med sygdom, og risiko for overdosering

Skal borgeren behandles med metadon skal det sikres, at pågældende kan tåle behandlingen og personalet nøje observerer for bivirkninger mv. 

Læs mere for rusmiddelcentre og behandlingssteder mv. 

Personalet på institutioner, hvor der ikke er en forudgående visitation (eksempelvis herberg, krisecentre eller lignende tilbud), skal følge sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. 

Vurderer personalet at borgeren har symptomer på smitte (eksempelvis hoste, muskelsmerter, åndenød) skal personalet forsøge at overholde følgende råd:   

  • Samtale foregår om muligt på afstand (over 2 meter)
  • Undgå så vidt muligt tæt kontakt, herunder direkte fysisk kontakt, “ansigt-til-ansigt”-kontakt inden for 2 meter i mere end 15 minutter eller kontakt med fx spyt eller afføring samt ophold i et lukket miljø (fx et mødelokale) i mere end 15 minutter og med mindre end 2 meters afstand til den syge
  • Personen placeres hvis muligt på afstand af andre, fx i enestue eller bag rumadskillelse, der kun besøges af nødvendigt personale
  • Opfordre personen til at nyse eller hoste i et engangslommetørklæde eller i ærme
  • Opstår der tæt kontakt med borgeren, skal personalet efterfølgende vaske hænder grundigt 

Hernæst skal personalet kontakte borgerens egen læge eller vagtlægen, som skal vurdere behovet for behandling eller karantæne. Følg dernæst processen som er beskrevet under spørgsmålet: Hvad gør jeg hvis én af beboerne er smittet med coronavirus (COVID-19) eller der er mistanke om smitte?

For børn under 18 år, er det sagsbehandler, som udarbejder en samværsplan og i den kan bestemme omfanget af samvær og omstændighederne. Det betyder at det kun er sagsbehandler, som kan begrænse samvær. Et tilbud kan ikke selv beslutte at et barn eller en ung ikke må have besøg. Vores anbefaling er, at I kontakter sagsbehandler. 

Man kan dog i husordenen for tilbuddet begrænse tidsrummet, hvori der må komme besøgende på tilbuddet.
Sagsbehandlers afgørelse om samvær skal dog uanset hvad respekteres. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020 pålagt kommunalbestyrelserne at de skal udstede midlertidige forbud mod besøgendes adgang til tilbuddet for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19. 

I skal derfor forvente, at der kommer et påbud om at I skal indføre forbud for besøgendes adgang til tilbuddet. Vi anbefaler at I allerede nu handle derefter.  

Besøg i kritiske situationer fra en beboers nære pårørende er dog undtaget. Ved kritisk situation forstås uopsættelige besøg pga. kritisk sygdom eller dødende person eller nære pårørendes besøg hos mindreårigt barn eller lignende særligt tungtvejende grunde ud fra en konkret vurdering. 

Læs nærmere på FAQ om besøg for voksne. 

Ja, kommunen kan ud fra en konkret og individuel vurdering træffe afgørelse om, at samværet afbrydes eller ændres. I afgørelserne kan der lægges vægt på barnet/den unges egne forhold og samværspersonens (eksempelvis forældrenes) forhold, herunder sundhedsmæssige forhold ift. at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19.  

Hertil kan nævnes samværspersonens helbredsmæssige tilstand samt den adfærd, som samværspersonen forventes at udvise under samværet i forhold til at efterleve sundhedsmyndighedernes anbefalinger.  

Derudover indgår det i vurderingen, hvorvidt barnet/den unge kan forventes at forblive i hjemmet som samværspersonen – eller om barnet/den unge vil opsøge venner og bekendte eller f.eks. anvender offentlige transportmidler, som kan øje risikoen for smittefare grundet den bredere personkontakt. Barnet/den unges alder og særlige sårbarhed indgå ligeledes i overvejelserne om, hvorvidt samværet skal opretholdes. 

Læs mere under: Besøg på opholdssted for børn og unge, skal vi afvise dem? 

For voksne gælder det, at de har ret til besøg. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at begrænse dette. I husordenen for tilbuddet, kan man begrænse, i hvilket dagligt tidsrum der må være besøgende på fællesarealerne. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020 pålagt kommunalbestyrelserne, at de skal udstede midlertidige forbud mod besøgendes adgang til tilbuddet for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19. Dette gælder for aflastningspladser, plejeboliger samt andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer. Forbuddet vil omfatte både fællesarealerne og beboernes personlige boliger. 

 I skal derfor forvente, at der kommer et påbud om at I skal indføre forbud for besøgendes adgang til tilbuddet. Vi anbefaler at I allerede nu handle derefter.

Ja, det må beboerne gerne. Det er stadigvæk beboernes selvbestemmelsesret, som er bestemmende for, hvem og hvornår vedkommende kan have besøg på eget værelse. Der henvises dog til at besøgende på samme vis som andre udviser forsigtighed og forsvarlighed i forhold til hygiejne. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020 pålagt kommunalbestyrelserne, at de skal udstede midlertidige forbud mod besøgendes adgang til tilbuddet for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19. 

I skal derfor forvente, at der kommer et påbud om at I skal indføre forbud for besøgendes adgang til tilbuddet. Vi anbefaler at I allerede nu handle derefter.

Læs mere under Besøg på botilbud eller bosteder for voksne, skal vi afvise dem? 

Udgangspunktet er at beboeren frit kan forlade bostedet og komme igen. 

Social- og indenrigsministeriet har den 30. marts 2020 præciseret at: “… et barn, en ung eller en voksen, der tager ophold i sin aflastningsinstitution eller vender tilbage til sit anbringelsessted eller sit botilbud efter besøg, ærinder e.l. uden for tilbuddet, ikke kan nægtes adgang. 

Du kan læse hele ministeriets skriv her. 

Når en beboer har været ”ude af huset”, kan man ikke som udgangspunkt bestemme, at de skal blive på deres eget værelse. Hvis en beboer udviser symptomer på COVID-19, vil det være op til borgers egen læge at vurderer om der er brug for at beboeren udelukkende opholder sig på eget værelse. Derfor skal I kontakte borgerens egen læge, hvis I oplever at en borger har symptomer. 

Det er vigtigt, at I bruger jeres faglighed i arbejdet med at øge beboernes forståelse af behovet for at overholde Styrelsen for patientsikkerheds anbefalinger. Både så den enkelte beboer bliver mere bevist herom, men også så beboerens pårørende bliver bevist om det. 

Hjemmeplejen kommer i en arbejdsrelateret kritisk funktion, så de må fortsat gerne komme.

Ja, I må gerne køre ud i naturen med beboerne.

I bør fortsat efterleve de af Sundhedsstyrelsens fastsatte anbefalinger og gode råd.

Borgere, der modtager bostøtte efter servicelovens § 85, tilhører samfundets svageste grupper. De skal som udgangspunkt modtage den socialpædagogiske støtte, som de er visiteret til. Kommunen kan dog beslutte ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov for hjælp, omsorg og støtte, at suspendere støtten eller tilrettelægge denne på anden vis, eksempelvis via telefon, online eller lignende. 

Læs mere i Social og Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse vedr. hjælp til udsatte borgere 

Ja, der foreligger ikke krav til, at I skal afbryde jeres interne beskæftigelse af egne beboere på tværs af to bosteder. I bør dog følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte. 

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit 
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder 
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt 
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen 
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Der er undervisningspligt i Danmark også nu. Anbragte børn har ligesom alle andre børn derfor krav på at modtage undervisning. Dette kan godt være i form af fjernundervisning

Læs mere under: 

  • Skal vores skole / Interne skole-/dagbehandling holde åbent? 
  • Skal skoler tilbyde fjernundervisning, til de elever, som ikke kommer i skole pga. nedlukning? 
  • Er § 104 tilbud omfattet af skolelukningen? 

Hvis man som opholdssted, har fået øgede udgifter, fordi flere børn er hjemme om formiddagen, er det en god ide at tage fat på anbringende kommune, og gøre opmærksom på dette, med henblik på at søge om ekstra betaling. 

Læs mere under “Vi har øgede udgifter i forbindelse med coronavirus, hvad stiller vi op? 

Private dagtilbud, private pasningsordninger, friskoler og private grundskoler skal tilbyde nødpasning til de børn og unge som er omfatte af et af nedenstående kriterier som er uddybet af Undervisningsministeren i brev af 30. marts 2020: 

  

”Listen af eksempler er ikke udtømmende. 

Kriterie 1 omfatter 0-9-årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner, og hvor forældrene har afsøgt alle relevante pasningsmuligheder. 

Kriterie 2 omfatter 0-9-årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne.

Kriterie 3 omfatter børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet. Det kunne eksempelvis være børn og unge, hvor der fx er 

  • et meget højt skolefravær, 
  • underretninger, 
  • alvorligt syge forældre, 
  • igangværende børnesag, som giver anledning til bekymring, og 
  • børn, hvor det vurderes, at der er særligt behov for støtte eller for at opretholde kendte rutiner og rammer, og hvor store skift i dagtilbud eller skoler vil have stor negativ betydning for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.  

I forhold til yderligere eksempler og uddybende svar, se mere på uvm.dk/corona.” 

  

Læs hele brevet her. 

Disse regler trådte i kraft fra tirsdag d. 17. marts. 

Ja, det sociale tilbud som borgeren er tilknyttet, kan blive pålagt at underrette borgeren om en afgørelse samt dennes betydning for borgeren. Formidlingen kan foretages både mundtligt og skriftligt. Det er særligt vigtigt at I som tilbud får skrevet om formidlingen af afgørelsen i jeres dagbogssystem, da det efterfølgende skal kunne dokumenteres.

Lov om voksenansvar og servicelovens bestemmelser om magtanvendelse er fortsat gældende. 

Der er ikke nye regler til magtanvendelse på socialområdet. 

Socialministeriet har fastsat, ”(..) at hvis der er mistanke om, at en borger er smittet, skal personalet altid først forsøge at motivere borgeren til at blive i egen bolig ved brug af pædagogiske metoder og virkemidler som led i omsorgspligten. Kan dette ikke lade sig gøre, og vurderes det, at borgeren udgør en fare for sig selv, andre beboere eller personalet på grund af risiko for smitte med COVID-19, kan personalet inden for de gældende rammer af magtanvendelsesreglerne i serviceloven f.eks. føre borgeren tilbage til egen bolig”. Om borgeren er til fare for sig selv eller andre er derfor fortsat afgørende i vurderingen af, om personalet må anvende magtanvendelser.  Der findes dog ikke ret til at låse borgeren inde for at forhindre smitte. 

Læs flere spørgsmål og svar i Socialministeriets FAQ på socialområdet 

Der er som udgangspunkt ikke adgang til nødret.
Det beror altid på en konkret vurdering, i forhold til den enkelte situation. Nødret kan kun benyttes undtagelsesvis. Det er særlig vigtigt at være opmærksom på, at man ikke må skabe en situation med det formål at beråbe sig nødret. Desuden kan nødret ikke anvendes hvis, det truede, kan redes igennem anden lovlig vej. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har skriver i pjecen ’korrekt håndtering af medicin’, at der må dispenseres til 4 uger ad gangen. Dette skal medvirke til øget fleksibilitet og frigøre ressourcer. Lægemiddelstyrelsen har endvidere oplyst, at begrænsninger for indkøb af håndkøbsmedicin (for at undgå hamstring) ikke er til hindre herfor. 

Styrelsen for Patientsikkerhed er fuldt bevidste om den helt ekstraordinære situation, som alle autoriserede og ikke-autoriserede (pædagoger m.fl.) befinder os i. Risikoen for fejl er derfor øget, hvilket de har sendt en vigtig besked om den 20. marts 2020. 

Læs mere om forebyggelse af smittespredning. 

Socialstyrelsen har skrevet om gode råd til både børn og unge, der bor på et anbringelsessted, og det tilknyttede personale.  

Der henvises blandt andet til Sundhedsstyrelsens fire gode råd til, hvordan man bedst taler med børn og unge om deres bekymringer: 

1) Lyt til barnets bekymring 

2) Tal med barnet om fakta 

3) Tal med barnet om nyheder 

4) Spørg, om barnet fik svar 

Se desuden Sundhedsstyrelsens to film om coronavirus. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har skriver i pjecen ’korrekt håndtering af medicin’, at der må dispenseres til 4 uger ad gangen. Dette skal medvirke til øget fleksibilitet og frigøre ressourcer. Lægemiddelstyrelsen har endvidere oplyst, at begrænsninger for indkøb af håndkøbsmedicin (for at undgå hamstring) ikke er til hindre herfor. 

Styrelsen for Patientsikkerhed er fuldt bevidste om den helt ekstraordinære situation, som alle autoriserede og ikke-autoriserede (pædagoger m.fl.) befinder os i. Risikoen for fejl er derfor øget, hvilket de har sendt en vigtig besked om den 20. marts 2020. 

Læs mere om forebyggelse af smittespredning. 

Statens Institut for Folkesundhed har samlet en række forskningsbaserede råd som I evt. kan lade jer inspirere af https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/13_2020 

 

CORONAVIRUS: MEDARBEJDERE - spørgsmål og svar

Udviser en medarbejder, der arbejder i sundheds- og ældresektoren (herunder bosteder) symptomer på COVID-19 – også ved lette symptomer – må medarbejderen ikke møde ind på arbejde. Viser symptomerne sig når medarbejderen allerede er på arbejde, skal medarbejderen forlade arbejdspladsen øjeblikkeligt. Medarbejderen skal ikke komme tilbage på arbejdspladsen, indtil pågældende har været symptomfri i 48 timer. 

 Udviser medarbejderen milde forkølelsessymptomer (både let hoste, nysen og ondt i halsen) skal derfor ligeledes hjemsendes, og må først vende tilbage på arbejdspladsen indtil pågældende har været symptomfri i 48 timer.

Sundhedsstyrelsen har ændret deres inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi, hvilket betyder, at man ikke længere karantænesætter og opsporer personer, der har været i kontakt med smittede. Baggrunden herfor er ligeledes, at alle nu betragtes som potentielle smittebærere af COVID-19. 

Arbejdsgivere i sundheds- og ældresektoren skal sikre, at personale med symptomer på COVID-19 ikke møder på arbejde og dermed risikerer at smitte beboere/patienter. Som arbejdsgiver har du derfor en skærpet pligt til at informere om hvordan alle ansatte skal forholde sig ift. kontakt med bekræftet COVID-19. 

Alle personer, der har været i kontakt med bekræftede tilfælde af COVID-19, skal instrueres i at vise skærpet opmærksomhed på symptomer, der kunne være tegn på COVID-19 i 14 dage efter kontakten. Oplever en person symptomer skal pågældende opholde sig i eget hjem, undgå kontakt med andre og kontakte læge ved moderat til alvorlige symptomer og forværring af tilstand. Har medarbejderen været i kontakt med en bekræftet smittede med COVID-19 skal medarbejderen ikke sendes hjem med mindre, at pågældende udviser symptomer. 

Udviser en medarbejder, der arbejder i sundheds- og ældresektoren (herunder bosteder) symptomer på COVID-19 – også ved lette symptomer – må medarbejderen ikke møde ind på arbejde. Viser symptomerne sig når medarbejderen allerede er på arbejde, skal medarbejderen forlade arbejdspladsen øjeblikkeligt. Medarbejderen skal ikke komme tilbage på arbejdspladsen, indtil pågældende har været symptomfri i 48 timer.
Læs Sundhedsstyrelsens ”Håndtering af COVID-19: Rådgivning vedrørende nære kontakter” 

  • Feber
  • Hoste
  • Åndenød
  • Muskel/ledsmerter
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Milde forkølelsessymptomer

Læs Sundhedsstyrelsens ”Håndtering af COVID-19: Rådgivning vedrørende nære kontakter” 

Læs mere om forebyggelse af smittespredning 

Gravide hører af forsigtighedsgrunde i forhold til Corona til den gruppe, man kalder ”særlig risikogruppe”. Arbejdets særlige karakter kan medføre, at den gravide kan gå fra på orlov før de 4 uger, hvis medarbejderen ikke kan sættes til andet ikke-risikobetonet arbejde. Dette kan under normale omstændigheder være aktuelt for de af LOS´ medlemsvirksomheder, der har meget udadreagerende borgere. I den nuværende situation kan den gravide kontakte egen læge for at få en konkret individuel vurdering på, hvorvidt der er tale om risikobetonet arbejde.

Nej, medarbejderne skal møde på arbejde og forlade arbejdspladsen igen. 

De betragtes derfor ikke som besøgende.

Såfremt du som arbejdsgiver hjemsender raskt personale, der ikke udviser COVID-19 symptomer, er du fortsat forpligtet til at udbetale løn.

Hvis medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og sygdommen skyldes andet end COVID-19, skal virksomheden betale det sædvanlige under sygdom, som der er aftalt i ansættelseskontrakten. Er det aftalt, at virksomheden betaler ud over 30 dage (arbejdsgiverperioden), kan virksomheden søge refusion for sygedagpengene efter de 30 dage, helt som man plejer. 

Læs mere under: Hvad skal jeg betale, hvis min medarbejder bliver syg med COVID-19? 

Virksomheden skal betale det sædvanlige under sygdom, som der er aftalt i ansættelseskontrakten. Hvor der normalt skal gå 30 dage, førend virksomheden kan søge refusion, er der nu med den nye og midlertidige lovændring mulighed for at søge refusion for dagpengene fra første sygedag, hvis fraværet skyldes COVID-19, og medarbejderen i øvrigt opfylder lovens betingelser for sygedagpenge. 

Loven blev vedtaget den 17. marts, og loven vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar til 1. januar 2021. 

Betingelser for at virksomheden kan få refusion fra første fraværsdag er, at: 

  • Medarbejderen skal være syg og konstateret smittet med COVID-19 og dermed uarbejdsdygtig eller 
  • Medarbejderen der er syg og uarbejdsdygtig, formodes (se nedenfor) at være smittet med COVID-19, men pga. manglende mulighed for testning ikke har mulighed for at få det laboreret. Og
  • Medarbejderen i øvrigt opfylder lovens betingelser for sygedagpenge. 

”Formodes”: personer med COVID-19-symptomer bliver ikke længere automatisk vil blive testet. Den sygemeldte medarbejder må som udgangspunkt på tro og love erklære, at vedkommende har en realistisk formodning om, at sygdommen skyldes COVID-19. 

Med ændringen i dagpengeloven, får arbejdsgiverne ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er opfyldt. 

Denne ændring i sygedagpengeloven blev vedtaget den 17. marts, og loven vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar til 1. januar 2021. 

LOS har udarbejdet en liste over relevante vikarvirksomheder.

Vikarbureauer

Arbejdsmiljølovens regler om hviletid indeholder en force majeure-bestemmelse, som kan tages i brug i forbindelse med COVID-19 pandemien. Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside:  

https://at.dk/nyheder/2020/03/hviletidsregler-kan-fraviges-paa-grund-af-covid-19/ 

Sundhedsstyrelsen har på nedenstående link samlet information til dig, der er arbejdsgiver eller personaleleder.

Informationsmateriale

CORONAVIRUS: SVAR DIT PERSONALE

Ja det kan de på lige fod med ansatte fra kommunale tilbud jfr. KL’s udmelding om at de private indgår i beredskabsplanerne.

Hvis dit barn er sygt, har du ret til fravær med løn i det omfang, som du i øvrigt har ret til under barns sygdom. Hvis barnet ikke er sygt, må du sørge for pasning. Kan du ikke få barnet passet af andre, kan du eventuelt aftale, at du arbejder hjemme eller gør brug af frihed, som fx ferie, omsorgsdage eller andet, så du kan passe dit barn.

 

Du har ret til at være fraværende i denne situation, men du har i princippet ikke ret til løn under fraværet. Det skyldes, at du er forpligtet til at møde på arbejde efter endt ferie, og den forpligtelse kan du ikke leve op til, hvis du er i karantæne på din feriedestination.

Da karantænen er pålagt af myndigheder – og ikke din arbejdsgiver – vil du altså i udgangspunktet ikke have krav på løn. Hvis det er muligt, kan du aftale, at du arbejder fra din destination eller forlænger din ferie med feriedage, feriefridage, omsorgsdage eller lignende, for dermed at kunne få løn under fraværet.

Hvis du ikke er rejst til et af risikoområderne, vil du være berettiget til løn under sygdom, hvis du bliver syg under din ferie i udlandet. Er du blevet syg under ophold i et risikoområde, kan det betegnes for selvforskyldt sygdom, som ikke giver ret til løn.

Nej, din arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvor du holder din ferie, men din arbejdsgiver kan godt fraråde dig at rejse til områder, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til.

Din arbejdsgiver kan anse det for selvforskyldt sygdom, hvis du bliver smittet med coronavirus under ophold i et særligt risikoområde. I den situation vil du ikke have ret til løn under sygdom. Det kan ikke afvises, at også fraværet under sygdom kan blive vurderet for ulovligt fravær i en situation som denne. I dette tilfælde risikerer du at blive opsagt eller i værste fald bortvist.

Bliver du ikke syg, men pålagt karantæne efter en rejse til et særligt risikoområde, vil dit fravær kunne anses for at være selvforskyldt. Dermed har du ikke ret til løn. På samme måde, som hvis du bliver syg kan dit fravær efter omstændighederne anses for ulovligt, og dermed risikerer du opsigelse eller i værste fald bortvisning.

 

Hvis du ikke er omfattet af myndighedernes anbefaling om at blive hjemme, vil du ikke af din egen vilje kunne beslutte dette. Er du bekymret for smitte, fx fordi du er ældre eller har et svagt immunforsvar, bør du tale med din arbejdsgiver om muligheden for at begrænse risikoen for smitte. Det kan fx være ved hjemmearbejde eller afvikling af ferie mv.

Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig karantæne. Det er kun myndighederne, der kan det, og en anbefaling fra myndighederne om karantæne omfatter kun de personer, der har været i et risikoområde. Din arbejdsgiver kan dog altid beslutte at sende dig hjem, selvom du ikke er omfattet af myndighedernes anbefaling. I denne situation vil du have krav på fuld løn.

Din arbejdsgiver kan ikke bestemme over din fritid, men kan selvfølgelig opfordre til at udvise forsigtighed, både af hensyn til dig selv, dine kollegaer og dine omgivelser.

Som udgangspunkt er transportudfordringer din egen risiko, men du bør drøfte situationen med din arbejdsgiver for at finde en fælles løsning, fx at du arbejder hjemmefra fra om morgenen og kan møde ind senere.

Som i alle tilfælde, hvor virksomheder taber omsætning på grund af arbejdsmangel, vil der kunne gennemføres opsigelser. Opsigelser skal i givet fald gennemføres på sædvanlig vis i de pågældende brancher.

Normalt skal ferie varsles med 3 måneders varsel for så vidt angår hovedferie, mens øvrig ferie skal varsles med 1 måneds varsel. Danmark er i en ekstraordinær situation, som må formodes at opfylde betingelserne for, at arbejdsgivere kan fravige de normale varslingsregler og i stedet varsle ferie med meget kort eller intet varsel.

Arbejdsgivere kan aftale ændring af eksisterende vagtplaner med medarbejderne. Hvis man ikke kan blive enige om ændringer, vil arbejdsgiveren ensidigt kunne ændre vagtplaner i overensstemmelse med sædvanlig praksis i virksomheden.

 

Din arbejdsgiver kan godt opretholde den aftalte ferie, som du så må holde herhjemme i stedet.

I den aktuelle situation vil arbejdsgivere kunne varsle afspadsering uden varsel. Hvis man afspadserer, vil man have ret til løn.

Coronavirus i medierne

3. april 2020 – De interne skoler bryder smittekæderne (artikel i NB-Nyt)

18. marts 2020 – Nyhedsbrev HjulmandKaptajn: Regler på det sociale område kan nu fraviges pga. Covid-19 

13. marts 2020 – Danmark lukker ned. De sårbare unge falder ned mellem to stole (artikel i NB-Nyt)

Opslagstavle

Mistanke om Covid-19 (Download, print, hæng op)

LOS Badges Covid-19 (Download, print, hæng op)

Sidste nyt arkiv

30. marts 2020 – Brev fra Pernille Rosenkrantz-Theil og Thomas Gyldal Petersen til interne skoler

30. marts 2020 – Social- og Indenrigsministeriet: Vedr. tilbagvenden til anbringelsessteder

27. marts 2020 – Sundhedsstyrelsen: Håndtering af personer der udskrives

27. marts 2020 – KL: Information til private interessenter

25. marts 2020 – Hvordan skal plejepersonale forebygge smitte med COVID-19?

24. marts 2020 – Sundhedsstyrelsen: Forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere

24. marts 2020 – Statens Serum Institut: Prioriteret brug af værnemidler

24. marts 2020 – Statens Serum Institut: Infektionshygiejniske anbefalinger for bosteder og lign.

23. marts 2020 – Social- og Indenrigsministeriet: Informationer om coronavirus og socialområdet 

22. marts 2020 – Fælleserklæring – Coronavirus: Stor gensidig fleksibilitet, hurtighed og vilje til at finde smidige løsninger – centralt og lokalt

20. marts 2020 – Vigtig besked til sundhedspersoner og -organisationer i Danmark

20. marts 2020 – Bekendtgørelse om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19

20. marts 2020 – Påbud om at lade sig undersøge med mere

20. marts 2020 – Den socialpædagogiske bistand i de sociale tilbud skal fortsætte under coronakrisen

19. marts 2020 – L 141 Forslag til lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19

19. marts 2020 – Enighed om hjælpepakke til dansk økonomi

19. marts 2020 – COVID-19: Tilsyn, varslinger og høringer i april måned er aflyst

18. marts 2020 – COVID-19-Orientering-om-forsamlingsforbud-besøgsrestriktioner-og-hjemgivelse-anbragte-børn-og-unge – med markeringer

18. marts 2020 – Bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

18. marts 2020 – Bekendtgørelse om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

18. marts 2020 – OPDATERET – Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet

18. marts 2020 – Påbud til landets kommunalbestyrelser

17. marts 2020 – Orienteringsskrivelse til kommunerne om håndtering af COVID-19 på socialområdet

17. marts 2020 – Bekendtgørelse om håndtering af COVID-19 på socialområdet

17. marts 2020 – Sundhedsstyrelsen: Hvordan skal institutioner med risikogrupper forholde sig til besøg fra pårørende?

17. marts 2020 – Minister opretter ny hotline om corona på socialområdet

15. marts 2020 – Trepartsaftale

15. marts 2020 – Covid-19: I denne uge er inddæmningsstrategien erstattet af en afbødningsstrategi

15. marts 2020 – Hvordan skal pårørende, personale og arbejdsgivere i sundheds- og ældresektoren hjælpe med at hindre smittespredning med Covid-19?

15. marts 2020 – Anbragte børn skal kunne blive i deres hjem trods coronasmitte

14. marts 2020 – Nyhedsbrev fra Social og Indenrigsministeriet “Alle udsatte skal have information om coronavirus” – se også nedenstående

14. marts 2020 – Vigtig information fra Social og Indenrigsministeriet til socialtilsyn, kommuner og regioner

13. marts 2020 – Plakater og foldere: Information til særlige sårbare grupper

13. marts 2020 – Vigtig Information fra KL på socialområdet

12. marts 2020 – Ophør af karantæne og isolation – Vigtig information fra Styrelsen for Patientsikkerhed

12. marts 2020- Direct mail til LOS’ medlemmer om aftenens COVID-19 pressemøde

Har du spørgsmål?

Jytte Therkildsen

Chef- og ledelseskonsulent -

2643 1080

Har du spørgsmål?

Anne Rugholt

Juridisk konsulent -

3318 1963

Har du spørgsmål?

Jesper Koni Gravesen

Juridisk konsulent -

3318 1013

Har du spørgsmål?

Jens Bjerre

Fagkonsulent -

3318 1014

Har du spørgsmål?

Anne Mette Andersen

Juridisk konsulent -

3318 1019