Nyt socialtilsyn 2022

Bliv klogere på den politiske aftale, Regeringen og dens støttepartier indgik d. 14.04.2021 om et nyt socialtilsyn 2022.

Den politiske aftale, der blev offentliggjort per 14. april 2021, rummer en række nye initiativer på det specialiserede socialområde.

Socialministeriets pressemeddelelse og aftalegrundlag.

Bemærk, at aftalen afventer stadig endelig vedtagelse.

Vigtige punkter

Helt overordnet er formålet med initiativerne til at styrke Socialtilsynet, at de skal understøtte, at de sociale tilbud lever op til de kvalitetskrav, som i øvrigt stilles til dem herunder:

  • Den pædagogiske indsats
  • Medarbejdernes kompetencer
  • Tilbuddenes bemanding
  • Tilbuddene som arbejdsplads via krav til organisation og ledelse

I aftalen er der tale om flere forskellige initiativer. Helt centralt er det, at Socialtilsynet får bedre mulighed for at gribe ind over for sociale tilbud, hvor kvaliteten ikke er i orden. Det betyder:

  • Socialtilsynet får styrkede reaktionsmuligheder
  • Socialtilsynenes muligheder for at indhente nødvendige oplysninger til brug for tilsynet forbedres
  • Pligten til at videregive nødvendige oplysninger til Socialtilsynet skærpes
  • Socialtilsynets fokus på brug af vikarer styrkes

Aftaleparterne er enige om, at der er behov for at sikre større ensartethed i tilsynet med sociale tilbud på tværs af landet. Det vil bevirke en større ensartethed i de fem socialtilsyns praksis.

Det betyder:

  • Der indføres en styrket national styring af socialtilsynenes praksis
  • Det lokalpolitiske ansvar for varetagelsen af tilsynsopgaven – og for at den varetages i overensstemmelse med intentionerne – synliggøres
  • Socialstyrelsens auditfunktion vil iværksætte tværgående aktiviteter, som Socialtilsynene forpligtes til at indgå i

Socialstyrelsens auditfunktion vil også spille en større rolle og få tilført nye beføjelser:

  • Socialstyrelsens auditfunktion får mulighed for at udstede bindende retningslinjer for socialtilsynenes udførelse af deres opgaver på de områder, hvor der konstateres en uensartet praksis. Det kan f.eks. være i forbindelse med dialogforpligtelsens udstrækning og ved anvendelse af sanktioner.
  • Socialstyrelsens auditfunktion vil fremover i sin årsrapport særligt skulle fokusere på, om de enkelte socialtilsyns praksis er med til at opfylde socialtilsynslovens formål, og om der er områder, hvor socialtilsynene har en uensartet praksis.
  • Auditfunktionens årsrapport vil fremover skulle løftes til det politiske niveau og drøftes af den enkelte ansvarlige kommunalbestyrelse på et møde.

Det er vigtigt, at Socialtilsynets tilsyn har en høj kvalitet også i forhold til områder, der er særligt komplekse. Derfor skal der oprettes specialistfunktioner i enkelte socialtilsyn. Det kan f.eks. betyde, at opgaven med at føre tilsyn med sikrede institutioner samles i ét socialtilsyn og opgaven med at føre tilsyn med koncerner og koncernlignende konstruktioner og de tilbud, der indgår i dem, samles i et andet.

Socialtilsynet skal have mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, når de konstaterer forhold, som ikke er i orden, uden at dette skal følges af et eller flere påbud. Det betyder:

  • Socialtilsynet kan føre et intensiveret tilsyn med sociale tilbud i tilfælde af, at socialtilsynet er bekymret for kvaliteten, samtidig med at dette er synligt på Tilbudsportalen for bl.a. de kommuner, der visiterer til det pågældende tilbud.
  • Der indføres en karensperiode på et år, som medfører, at et tilbud, herunder tilbud som indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion, fortsat vil være underlagt det oprindelige socialtilsyn i et år, selv om tilbuddet eller koncernen/den koncernlignende konstruktion flytter (hoved)adresse. Dette gør man for at sikre, at et socialt tilbud ikke flytter adresse, mens socialtilsynet er i gang med at følge op på bekymrende forhold i tilbuddet eller for at undgå en overhængende sanktion.

For at sikre at både socialtilsynet og andre tilsynsmyndigheder får de oplysninger, de har behov for.

Det skal sikre, at flere oplysninger om bekymrende forhold kommer frem til socialtilsynet og til kommunernes personrettede tilsyn i rette tid, så myndigheden kan nå at gribe ind. Det betyder:

  • Der indføres en skærpet oplysningspligt for sociale tilbud. De sociale tilbud får pligt til af egen drift at orientere socialtilsynet – og anbringende kommune – om bekymrende forhold i tilbuddet. F.eks. om tilsynsmæssige skridt eksempelvis iværksættelse af sanktioner fra andre tilsynsmyndigheder.
  • Socialtilsynet får mulighed for at videregive oplysninger indkommet via whistleblowerordningen til andre relevante myndigheder. (Dette sker uden at hensynet til anonymiteten kompromitteres.)
  • Samarbejdet mellem forskellige tilsynsmyndigheder skal styrkes, så det sikres, at oplysninger om bekymrende forhold bliver delt og håndteret af de relevante tilsynsmyndigheder. Socialtilsynet får derfor pligt til at videregive relevante oplysninger om bekymrende forhold i et tilbud og om tilsynsmæssige skridt til andre relevante tilsynsmyndigheder
  • Mulighederne for at etablere en tilsvarende forpligtelse hos tilgrænsende tilsyn som f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet samt Arbejdstilsynet afsøges nærmere.

Socialtilsynet skal have et skærpet fokus på sociale tilbuds brug af vikarer og ikke-fastansat personale med borgerelaterede opgaver. Et omfattende brug af vikarer kan have stor betydning for, om tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en systematisk pædagogisk indsats, hvor der arbejdes målrettet med beboernes udvikling i tilbuddet. Dette betyder:

  • Der fastsættes en ny indikator i kvalitetsmodellen. Indikatoren skal sikre, at et højt forbrug af vikarer og ikke-fastansat personale, bliver et element i socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet.
  • Når det er nødvendigt at bruge vikarer i et socialt tilbud, skal der stilles krav til vikarernes kompetencer på samme måde som til tilbuddets faste personale. Sådan er det allerede i dag.

Kvalitetsmodellen vil blive præciseret, så det bliver klart, at socialtilsynets vurdering af medarbejdernes kompetencer omfatter både fastansatte og vikarer.

Socialtilsynets tilsyn med offentlige og private tilbuds økonomi skal styrkes. Tilsynet med tilbuddenes økonomi skal være med til at sikre mod, at velfærdskroner som trækkes ud af tilbuddene skal komme anbragte børn og unge samt udsatte voksne og mennesker med handicap til gavn.

Der skal stilles høje og ensartede krav til kvaliteten af de sociale tilbuds ydelser til borgerne uanset ejerform, så udtagning af overskud fra kommercielle private tilbud ikke sker på bekostning af borgerne. Det forudsættes derfor:

  • At private kommercielle virksomheder leverer ydelser til borgerne, der står mål med kvaliteten af de ydelser, der leveres til borgerne i sammenlignelige offentlige og selvejende tilbud
  • Socialtilsynet skal som led i deres tilsyn vurdere, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i det enkelte tilbud.
  • Hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt til kvaliteten sammenlignet med andre tilbud af samme type og til samme målgruppe, skal socialtilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten og på Tilbudsportalen.

For at sikre transparens i både offentlige og private tilbuds økonomi forpligtes sociale tilbud til at indberette og offentliggøre en række nye regnskabsnøgletal, herunder om udbetaling af udbytte, overførsler til f.eks. en ejerfond og overførsler mellem offentlige tilbud. ’

Oplysningerne skal registreres og offentliggøres på Tilbudsportalen og vil kunne ses tre år tilbage. Kommercielle, private tilbud skal kunne oplyse, hvor meget udbytte, der samlet set er udbetalt de sidste 5 år. Så har visiterende kommuner mulighed for både at se, hvor meget, der er udbetalt som udbytte i det enkelte år, og hvad der samlet set er udbetalt af udbytte over en årrække.

  • Det eksisterende nøgletal om løn til ledelsen deles op i løn til øverste leder og løn til samlet ledelse.
  • Når løn til ledelsen opgøres og oplyses i årsrapporten på Tilbudsportalen skal der både ses på ren løn men også på pension, og andre ”goder”.
  • Nøgletallene er oplysninger, som de visiterende kommuner kan anvende som del af deres beslutningsgrundlag, når de skal vælge konkret tilbud til en borger. (Så kan kommunen f.eks. lægge til grund for deres valg, om de vil betale for et tilbud, som fx prioriterer løn til ledelse frem for løn til frontpersonale, eller som over flere år har haft store overskud, der er udbetalt som udbytte til private ejere.)
  • De økonomiske nøgletal anvendes desuden af socialtilsynet i deres tilsyn med tilbuddenes økonomi, og f.eks. bør store overskud og store udbetalinger af udbytte være et signal til socialtilsynet om, at der er grund til at have ekstra fokus på, om der i det konkrete tilbud er tilstrækkelig sammenhæng mellem pris og kvalitet. Af samme hensyn vil kommercielle private tilbud fremover skulle oplyse ejerforholdet på Tilbudsportalen, herunder om tilbuddet er helt eller delvist ejet fra udlandet.

Revisors arbejde er et vigtigt element i socialtilsynenes grundlag for vurdering af tilbuddenes økonomi. Der stilles allerede i dag særlige krav til de revisorer, der reviderer de sociale tilbuds regnskaber som supplement til de generelle regler om god revisionsskik. Hvis socialtilsynet finder, at revisor har tilsidesat sine pligter, kan de indbringe revisor for Revisornævnet.

Kravene til revisors gennemgang af private sociale tilbuds regnskaber skal skærpes. Det betyder:

  • Der indføres en pligt for revisor til at påse, at tilbuddets regnskab ikke afviger væsentligt fra tilbuddets budget.
  • Socialtilsynets reaktionsmuligheder over for revisor styrkes bl.a. ved, at socialtilsynet får mulighed for at kræve skift af revisor (f.eks. hvis revisionen gentagne gange ikke har opfyldt de lovpligtige krav).

Aftaleparterne er enige om, at det er nødvendigt, at socialtilsynet forholder sig til private og offentlige sociale tilbuds konkrete omkostninger bl.a. ved at Socialtilsynet skal:

  • Godkende større istandsættelser af et tilbuds fysiske rammer
  • Forholde sig til ledelsens samlede lønpakke, som skal offentliggøres på Tilbudsportalen (ligesom det allerede i dag er tilfældet med vederlag til bestyrelsesmedlemmer).
  • have mulighed for at gribe ind, hvis der konstateres væsentlig afvigelse mellem et offentligt eller privat tilbuds budget og regnskab/regnskabsnøgletal.

For at skabe større gennemsigtighed vil man skærpe kravene til private sociale tilbud, som indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner. Dette sker bl.a. ved at præcisere:

  • Samhandel mellem enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion skal ske til kostpris og ikke over markedspris (for at sikre at der ikke betales overpris for f.eks. vikarer, koncerninterne lån eller leje af bygninger).
  • Tilbuddene forpligtes til at give socialtilsynet de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om et tilbud indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion.

Det kræver særlige tilsynskompetencer af føre et effektivt og kvalificeret tilsyn med koncerner og koncernlignende konstruktioner. Det betyder.

  • Tilsynet med koncerner og koncernlignende konstruktioner vil være en specialistfunktion, der placeres hos ét socialtilsyn.
  • Dette socialtilsyn skal godkende og føre tilsyn med alle koncerner og koncernlignende konstruktioner, og de tilbud, der indgår i dem.
  • Der afsættes midler til opkvalificering af medarbejderne i socialtilsynene.

Med etableringen af specialistfunktioner forventes det, at det ansvarlige socialtilsyn har eller får de nødvendige faglige kompetencer til at varetage specialistfunktionen.

Det skal skabes gennemsigtighed, så det er muligt at føre et effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomi. Det betyder:

  • Eksisterende tilbud, der drives som personligt drevne virksomheder (f.eks. enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber), skal omlægges til en virksomhedsform, hvor der er klar adskillelse mellem ejers og tilbuddets økonomi.

Disse eksisterende tilbud skal omlægge sig til selvejende institutioner eller kapitalselskaber inden udgangen af 2024.

Der skal stille nye og skærpede krav til ledelse og bestyrelse i sociale tilbud for at sikre kvalificeret ledelse af tilbuddene.

Der skal stilles krav til sammensætningen af private sociale tilbuds bestyrelser for at sikre, at private sociale tilbuds bestyrelser er uafhængige af lederen af tilbuddet og ejerne af tilbuddets faste ejendom. Specifikt stilles der krav om:

  • Der skal være mindst en medarbejderrepræsentant i tilbuddenes bestyrelser

Personer, der inden for de seneste fem år har indgået i ledelse eller bestyrelse af et tilbud, som er blevet lukket af socialtilsynet, må ikke indgå i ledelse eller bestyrelse af tilbud, som er godkendt eller vil godkendes af socialtilsynet

Løbende opfølgning

Aftaleparterne er bekymrede for den udvikling, hvor store udenlandske selskaber opkøber sociale tilbud. Aftaleparterne vil derfor:

  • Løbende følge udviklingen i det samlede tilbudsbillede (herunder i ejerforholdene for de private sociale tilbud, fordelingen mellem kommercielle og ikke-kommercielle private tilbud).
  • Følge udviklingen i tilbuddenes anvendelse af eventuelle overskud, omfanget af udbetaling af udbytte og udviklingen i evt. formueophobning i tilbuddene.
  • Særligt følge udviklingen i, om der sker en koncentration af ejerskabet til de kommercielle tilbud.
  • Følge udviklingen i, i hvilket omfang ejerskabet til tilbuddene overgår til kapitalfonde og udenlandske ejere og selskabernes pengestrømme.

Fonde og selvejende institutioner, som driver sociale tilbud

Udviklingen af fonde og selvejende institutioner, som driver sociale tilbud, skal følges.

I den forbindelse foretages en kortlægning af de juridiske rammer for fonde og selvejende institutioner (herunder om mulighederne for frasalg af aktiver, som f.eks. botilbud, for fonde og selvejende institutioner).

Kortlægning af ejerforholdene ift. de eksisterende kommercielle private tilbud

Når de aftalte ændringer træder i kraft, vil Social-og Ældreministeriet foretage en kortlægning af ejerforholdene ift de eksisterende kommercielle private tilbud. På den måde kan det lade sig gøre at følge udviklingen og evt. opkøb. Aftaleparterne vil på den baggrund blive indkaldt til årlige statusmøder. På statusmøderne vil aftalekredsen få status på:

  • Hvordan skærpelserne af reglerne om økonomisk tilsyn har påvirket det samlede tilbudsbillede, udviklingen i ejerforholdene for de kommercielle private tilbud
  • Hvad ændringerne har betydet for anvendelsen af de sociale tilbuds overskud, herunder hvor meget der udbetales som udbytte.
  • Hvordan tiltagene, der skal styrke ensartetheden på tværs af de fem socialtilsyns virksomhed, har virket.

Den løbende opfølgning skal danne grundlag for aftaleparternes drøftelse af, om der er behov for at tage yderligere initiativer for at sikre, at de offentlige velfærdskroner først og fremmest kommer udsatte børn, unge og voksne samt mennesker med handicap til gavn

Overvejelser om yderligere tiltag

Formålet med aftalen er at styrke tilsynet med kvaliteten og anvendelsen af offentlige velfærdskroner på sociale tilbud til gavn for beboere i og brugere af sociale tilbud. Aftaleparterne er enige om:

  • At der med aftalen er taget et vigtigt skridt i retning af dette.
  • At der er behov for fremover at overveje eventuelle initiativer i forhold til kvalitetsmodellen, takstberegningen for sociale tilbud, om der er behov for at stille yderligere krav til revisorerne, samt hvordan der mest hensigtsmæssigt kan sikres mod social dumpning for medarbejderne i de sociale tilbud.

Økonomiske konsekvenser af aftalen

Til finansiering af aftalen afsættes 1,5 mio. kr. i 2021 og 13 mio. kr. i 2022 og frem.

Har du spørgsmål?

Laust Westtoft

Politisk- og strategisk chef -

5370 4847