Tema

Hjælper vi udsatte børn med tvang?

Politiske indgreb bør ske med afsæt i viden. Udsatte børns hverdag er utrolig kompleks – vi mangler et vidensoverblik og har derfor brug for et nationalt videnscenter, skriver politisk chef i LOS.

1. januar 2020 blev en socialpolitisk mærkedag, hvor børn i udsatte og sårbare positioner kom på den nationale dagsorden. Statsministerens budskab var klart: Vi skal stå på børnenes side og være klar til at gribe ind, når det kræves.

Faktum er blot, at vi i dag ganske enkelt ved for lidt om det sociale- og navnlig det specialiserede socialområde: Ingen har det tilstrækkelige overblik over, hvilke indsatser der virker og hvornår – og ingen kender tilstrækkeligt til effekterne af indsatserne på den lange bane.

Ubegribelig kompleksitet

Børn i udsatte og sårbare positioner bevæger sig inden for en verden af næsten ubegribelig kompleksitet. Problemstillingerne er mangfoldige og kan indimellem synes som en gordisk knude, når indsatsen skal defineres. Indsatsmål og handleplaner er således ofte uklare eller ikke tilstede, som det fremgår af Ankestyrelsens undersøgelse fra oktober 2019.

16 procent af de undersøgte sager havde ikke angivet formålet med indsatsen, 33 procent af sagerne havde ikke opstillet konkrete mål ift. barnets trivsel og udvikling.

Det er børn, som ikke alene er udfordret på basal omsorg men på fysisk og mental sundhed, skoleliv, ensomhed, seksuelt misbrug og stofmisbrug. Oftest er der tale om svigt og problematikker, som er så omsiggribende, at en indsats udelukkende kan lykkes, hvis der tænkes i helheder og på tværs af siloer.

Og der er brug for, at vi baner vejen for at skabe bedre indsatser og indgreb – på rette tidspunkt. Navnligt indsatser, der tager højde for en flerfaglig tilgang, som går på tværs af forvaltninger og tværministerielt. Vi skal styrke den samlede indsats, som følger barnet hele vejen til voksenlivet. Fx viser Ankestyrelsens undersøgelse, at der i dag i 23 procent af sagerne ikke er opsat mål for støtten til den unge i overgangen til voksenlivet.

Hertil indgår den største udfordring: vi ved ganske enkelt ikke nok, om hvad der virker til, at vi kan redefinere en evidensbaseret socialpolitisk retning.

Nationalt socialt videnscenter

Som landets største brancheorganisation arbejder LOS målrettet på at understøtte størst mulig kvalitet, professionalisme og faglighed i de sociale tilbud.

Hertil har vi gang på gang måtte konstatere, at der mangler et samlet overblik over forskningsresultater, undersøgelser og projekter om effektmåling og resultatdokumentation af indsatser på det specialiserede socialområde på tværs af sektorer.

Ifølge KL’s rapport ”De udsatte Børn – Nøgletal 2017” var det kun lidt over halvdelen (53 procent) af anbragte børn og unge i 9. klasse, som i 2015 fik en afgangsprøve, hvor den gennemsnitlige andel blandt den øvrige gruppe børn og unge var 93 procent. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse fra januar 2020, så er 46 procent af de unge, der har været anbragt som barn, uden for arbejdsstyrken som 30-årig.

I LOS oprettede vi således i 2019 en analyseenhed, alene med det formål at danne et overblik over området til gavn for medlemmernes faglige prioriteringer samt organisationens fagpolitiske ståsted.

LOS opfordrer til, at der nedsættes et socialt videnscenter, som med afsæt i Ankestyrelsens erfaringer med indsamling og publicering af relevante forskning og analyser får det formål, at indsamle forskningsprojekter, analyser og dokumentation fra anvendt forskning på universiteterne og professionshøjskolerne, fondsstøttede projekter.

Områdets kompleksitet taget i betragtning, bør det sociale videnscenter baseres på tværministerielt samarbejde, som inddrager erfaringer og ressourcer fra både justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet samt Børne- og Undervisningsministeriet.

Samtidig skal der nedsættes en apolitisk ekspertgruppe bredt forankret blandt forskere, organisations- og fagfolk, der er i berøring med det sociale system, herunder nuværende og tidligere anbragte og pårørende. Ekspertgruppen skal samarbejde med og kvalificere videnscenterets arbejde og tilvejebringe ny viden fra praksis.

Men der er ingen grund til at sidde med hænderne i skødet, mens det nationale videnscenter startes op. Allerede i dag, er der svære, men lavthængende strukturelle udfordringer, som der bør tages hånd om, og som med største sandsynlighed vil sikre langt bedre forudsætninger for indsatser overfor udsatte børn og voksne.

  • Anbring rigtigt første gang og målret sagsbehandlingen
  • Styrk flerfagligheden i visitationsprocessen
  • Overhold loven og sikre handleplaner med klare mål på kort og længere sigt
  • Skærp kommunernes personrettede tilsyn
  • Ensret og styrk evalueringen af de igangværende indsatser
  • Følg barnet ind i voksenlivet

Det er nerven i vores velfærdstænkning – at vi skal tage hånd om dem, som har allermest brug for det.

Det specialiserede socialområde er et af Danmarks største oversete velfærdspolitiske udfordringer og udgiftsdrivere.

Vi bør og skal altid basere nye politiske indgreb og tiltag med afsæt i størst mulig viden. Navnligt når vi bevæger os inden for et område med den største kompleksitet. Samfundet og det enkelte menneske har ikke råd til hovsa-løsninger, og der påligger hele sektoren et særligt ansvar, når det gælder børn og voksne i udsatte og sårbare positioner.