Husk fokus på den gamle leder

Husk fokus på dig selv og dine følelser i generationsskiftet. Sådan lyder ét af de mest centrale råd fra Kim Simonsen til andre ledere af sociale tilbud, der står over for et generationsskifte efter årtier som stifter og leder.

Social og sundhed

20. november 2020

Af Niels Svanborg
Journalist

Han byttede 1. marts i år sin titel som direktør for det social- pædagogiske opholdssted Haugårdhus ud med stillingen som coach og mentor for en nyansat direktør. Det blev en ny rolle, som Kim Simonsen skulle vænne sig til.

Livet som selvstændig og sin egen chef havde længe ligget  og ventet på Kim Simonsen, da han tilbage i 1995 valgte at begynde for sig selv som leder af et dagbehandlingstilbud for utilpassede unge. Efterhånden som han tilbage i 90’erne mærkede, at han som pædagog for utilpassede unge fik sværere og sværere ved at gøre tingene på en måde, som han kunne stå inde for, voksede lysten til selv at prøve at skabe noget.

”Jeg fik ret tidligt øjnene op for, at jeg ville noget mere og andet end at være i det offentlige som pædagog. Jeg sad i et job som sagsbehandler, hvor jeg var stillet i udsigt, at jeg skulle have 15 – 17 sager med utilpassede unge og deres familier. Men da jeg sluttede, havde jeg 115 sager af vidt forskellig karakter. Så jeg besluttede mig for, at jeg ville arbejde med det, som var mit speciale – de unge. Jeg åbnede derfor i 1995 Haugårdhus som et skole- og dagbehandlingstilbud,” fortæller Kim Simonsen, der i dag sammen med sin kone Else kan se på Haugårdhus som deres livsværk.

ET FÆLLES PROJEKT

Det har ikke bare krævet mange arbejdstimer at opbygge Hau- gårdhus men også ofre af de lidt større.

”Jeg var stort set ikke hjemme i halvandet år, da vi i 1999 købte naboejendommen og omdannede Haugårdhus til et opholds- sted for den gang 7 – 8 børn. Jeg sov ofte på opholdsstedet og var væk flere dage i træk. Min datter har som voksen sagt til mig: Den gang var jeg sur på dig – nu synes jeg, at du er sej. Og jeg ved godt, at jeg har tilsidesat familien for Haugårdhus,” siger Kim Simonsen.

Han lægger stor vægt på, at Haugårdhus har været et fælles projekt for både ham og hans kone Else Simonsen, der også er uddannet pædagog. Både Kim og Else Simonsen har siden taget en uddannelse som familieterapeut på Dispuk.

”Vi var aldrig nået hertil, hvis vi ikke havde været to om det,” siger Kim Simonsen.

I maj 2000 blev Haugårdhus igen udvidet med endnu et opholds- sted, som Else Simonsen blev leder af. Og i 2001 blev hun leder af den interne skole på Haugårdhus.

OVERRASKET OVER FØLELSERNE

Selvom alt dette er historie i dag, og både Kim og Else Simonsen og deres børn kan se på Haugårdhus med stolthed, så betyder netop også historien noget, når et generationsskifte trænger sig på.

For 3 år siden fik Kim Simonsen de første tanker om at stoppe som direktør i Haugårdhus, som er ejet af en erhvervsdrivende fond. Efter en proces med både udvælgelse og tests blev Kasper Skovsgaard Benveniste ansat 1. december 2019. Den første måned skulle han først lære stedet at kende, og fra den 1.januar blev han så leder på lige fod med Kim Simonsen. Det var han frem til 1. marts, hvor Kim Simonsen så endeligt gav direktørstafetten videre til Kasper Skovsgaard Benveniste og efter aftale med bestyrelsen fortsætter året ud som en slags mentor og coach for den nye direktør.

”Jeg har været overrasket over, hvor meget følelserne har fyldt i dette her,” siger Kim Simonsen, der i dag har fået et afklaret forhold til sine egne følelser og den nye rollefordeling mellem ham og den nye direktør. Men det krævede hårdt arbejde at komme derhen.

”Kasper er ikke mig. Og jeg har skulle vænne mig til, at han ikke gør alt, som jeg synes, han skal. Nu er han min chef, og gør tingene på sin måde. Det satte mig på prøve. Jeg havde det ad helvede til de første 6 – 8 uger. Jeg blev fejlfinder. Jeg tænkte, dette her duer ikke. Vi har valgt den helt forkerte afløser,” siger Kim Simonsen, der i starten undrede sig over flere af den nye leders valg.

”Jeg kludrede rundt i det. Jeg troede, at den nye leder ville komme som ildsjæl. Men han kom som noget andet. Jeg måtte erkende, at jeg som stifter og leder gennem 25 år havde et helt andet udgangspunkt end ham som nyansat leder. Jeg fandt ud af, at det med at være fejlfinder slet ikke var mig. Så jeg måtte i dialog med ham og få genoprettet tilliden. Derfor skrev jeg et brev til både den nye leder og bestyrelsen om, hvordan jeg havde det. Det var Kasper glad for. Han havde jo også mærket det, og i dag har vi et helt andet forhold,” fortæller Kim Simonsen, der med sin viden i dag anbefaler andre i samme situation til at ansætte en coach eller mentor til den gamle leder, så man har nogle at tale med om den nye rolle.

IKKE PENSIONIST PÅ FULDTID

”En mentor fra bestyrelsen eller udefra kunne have betydet, at jeg undervejs var mere bevidst om det, så jeg ikke skulle gen- nem sådan en følelsesmæssig periode på 6 – 8 uger. Det skal ikke være følelser, der vælter det hele. Jeg havde ingen at tale med om det. Jeg havde min kone, men hun havde det jo på samme måde, så hun havde også de mørke briller på, når jeg fortalte om mine frustrationer,” siger Kim Simonsen, der fortsætter året ud som mentor for Kasper Skovsgaard Benveniste.

Hvordan tilknytningen, herefter skal være til det gamle livs- værk, er usikkert. Kim Simonsen er i dag med til behandlings- møderne på Haugårdhus, og det skal han muligvis fortsætte med. Men én ting er sikkert. Kim Simonsen skal ikke være pensionist på fuldtid.

”Jeg har flere tanker om, hvad jeg nu vil kaste mig over. Jeg kunne sagtens forestille mig at bruge mine erfaringer i bestyrelser for andre sociale tilbud eller måske som mentor for andre ledere. Det kan både være lederudvikling, personalesupervision eller eksempelvis tilbud, der er på vej til eller i gang med et generationsskifte. Her har jeg også mange erfaringer at dele ud af,” slutter Kim Simonsen.