Comwell Hotels

Som medlem af LOS har I natten op til deltagelse i et LOS arrangement ret til overnatning inkl. morgenmad til priser, der følger statens priser på SKI aftale 16.06. Også i forbindelse med virksomhedens egne arrangementer, kan der opnås rabat.

Som for LOS’ øvrige medlemsfordele er dette en medlemsfordel for virksomheden – og ikke en medarbejderfordel (til bookinger i privat regi).

Overnatninger natten op til deltagelse på et LOS’ kursus/arrangement*

Som medlem af LOS har I natten op til deltagelse i et LOS arrangement ret til overnatning inkl. morgenmad til priser, der følger statens priser på SKI aftale 16.06 (SKI er Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S).

Book overnatningen direkte hos hotellet, og husk at oplyse:

  • Hvilket kursus I skal deltage på.
  • At det afholdes af LOS.
  • At I jf. aftale mellem LOS og Comwell skal have overnatningen til statens priser (SKI aftale 16.06).
  • At I – og ikke LOS – skal betale.

Det kan ikke garanteres, at SKI prisen er den billigst mulige, da både Comwell selv og diverse online-udbydere af og til kan gøre det billigere end SKI aftalen.

Da hotellerne kun udbyder nogle af deres værelser til SKI pris, kan I opleve, at hotellet melder udsolgt hvad angår værelser til SKI pris – selv om der er ledige værelser på hotellet. Disse er så ikke til SKI pris.

Vigtigt: I skal tjekke pris og afbestillingsregler med hotellet.
Afbestillingsreglerne er forskellige afhængigt af antal værelser, der bookes.

* Undtaget fra denne aftale er LOS’ årlige landsmøde.

Virksomhedens egne arrangementer hos Comwell Hotels

Som medlem af LOS kan din virksomhed opnå rabat ved virksomhedens arrangementer og virksomhedens overnatninger i denne forbindelse, iht. SKI aftale 16.07.

Fordelen gælder på de af Comwells hoteller, der ved jeres ordre er med i SKI aftale 16.07.

Booking foretages hos det aktuelle hotel eller via Comwells Centralbooking.

Når I booker skal I oplyse:

  • At I jf. aftale mellem LOS og Comwell kan booke til statens priser (SKI aftale 16.07 vedr. kurser/konferencer og evt. overnatninger i den forbindelse).
  • At I – og ikke LOS – skal betale.

Dokumentation

I skal til enhver tid kunne dokumentere, at I er medlem af LOS.