Hybridkig: Hvad betyder det?
Militæranalytiker Jeanette Serritzlev fra Institut for Militære Operationer gav på LOS’ bestyrelsesårsmøde en direkte og aktuel indføring i hybridkrig — hvad det er, og hvordan det virker.
Hvad er hybridkrig?
”Hybridkrig handler grundlæggende om at svække en modstander med alle forhåndenværende midler – men under grænsen for konventionel krig. Det vil sige, at man forsøger at gøre skade – med begrænset risiko. Det kan man blandt andet gøre ved at puste til splid og splittelse og evt. skabe frygt i et samfund. Helt konkret har Rusland en interesse i at puste til krigsfrygt i forsøget på at underminere europæisk støtte til Ukraine,” konstaterede Jeanette Serritzlev.
Det betyder i praksis, at truslerne kan være både fysiske (sabotage, infiltration) og digitale (hacking, falske konti) — men at en central del af strategien er at påvirke, hvad folk tror, føler og gør. Når opmærksomheden er på krig og konflikt, kan det skabe øget utryghed i hverdagen og gøre os alle mere sårbare over for manipulation.
Kommunikation og forberedelse er essentielt
”Hybridkrig foregår både i den fysiske verden og digitalt – og hybride virkemidler har altid en kognitiv dimension, som kan påvirke os alle sammen. Derfor kan man også med fordel tænke i kommunikationsberedskab, når man lægger planer for det øvrige beredskab. Men det gælder ikke kun under en krise. Når den offentlige dagsorden i høj grad handler om krig, krise og konflikt, kan det også skabe utryghed i hverdagen. Derfor er det måske også en god idé at diskutere, hvordan man bedst muligt håndterer det lokalt,” forklarede Jeanette Serritzlev.
For et socialt tilbud kan det betyde, at I på forhånd har en plan for, hvordan I informerer medarbejdere, beboere og pårørende klart og roligt, hvis der opstår utryghed eller misinformation.
Kort sagt: Klar, hurtig og troværdig kommunikation er et beredskabsværktøj — både forebyggende og i akutte situationer.
Forberedelse vs. frygt
Jeanette Serritzlev sluttede at fremhæve forberedelse frem for frygt:
”Vi skal ikke gå og være bange – men vi skal foretage de hensigtsmæssige overvejelser i forhold til, hvordan vi bedst muligt kommer igennem en krise. Hvis vi har gjort os nogle gode overvejelser og fået etableret nogle procedurer for, hvordan vi håndterer en evt. krise, kan vi også bedre agere fleksibelt, når den indtrækker. Uanset om det så skyldes en fremmedmagt, en vejrhændelse eller et menneskeligt uheld.”
Hybridkrig kort fortalt:
- Hybridkrig virker både i den fysiske verden og digitalt; virkningerne forstærker hinanden.
- Den kognitive dimension betyder, at målet ofte er at ændre, hvad folk tror, føler eller gør — fx ved at skabe mistillid eller panik.
- Derfor er kommunikation et centralt beredskabselement: klar, hurtig og troværdig information mindsker skadevirkningerne.
- Forberedelse handler ikke om frygt, men om konkrete procedurer: hvem gør hvad, hvilke kanaler bruges, og hvordan verificeres information.
- Gode planer er nødvendige — de gør os i stand til at handle hurtigt og hensigtsmæssigt, uanset om krisen skyldes en fremmed magt, en naturhændelse eller menneskelige fejl.
Beredskabsstyrelsens anbefalinger:
- Beredskabsstyrelsen udgav den 15. juni 2024 generelle anbefalinger til borgere om, hvordan man kan forberede sig ved kriser.
- Indtil myndighederne kommer med konkrete anbefalinger til børne- og ungehjem samt botilbud, er det LOS’ anbefaling, at man som børne- og ungehjem eller botilbud sikrer, at man kan overholde myndighedernes anbefalinger til borgerne, herunder, at man sikrer mad og vand til tre dage.
Hent pjecen her: Forberedt på kriser
LOS opdaterer så snart, der er nyt fra myndighederne.
Hør Jeanette Serritzlev i Genstart
Hør også Jeanette Serritzlev i Genstart fra den 3. oktober: Hybridangrebets natur