Kollegial omsorg, fællesskab og god feedback-kultur skal forebygge forråelse

Positive tiltag skaber positiv tænkning og stemning, som skaber positiv adfærd. Sådan lettere forsimplet kunne man godt oversætte det mindset, som ligger bag arbejdet med at forebygge forråelse på Stiftelsen Købmandsgården i Nordjylland.

Udgangspunktet var da også positivt, påpeger Majbritt Degrauwe, leder af Købmandsgården, som tæller fem botilbud til mennesker med udviklingshæmning.

”Vi gennemførte en trivselsmåling som afsæt for hele forløbet, og her scorede vi over middel sammenlignet med tilsvarende botilbud. Og vi oplever ikke forråelse hos os, så vores indsats handler om, at vi heller ikke ønsker, at vi kommer til det. Og jeg ser det som en ledelsesopgave at bane vejen for, at vi tør tale højt om det. Fordi italesættelse er første skridt til at undgå forråelse.”

Risikoen for forråelse findes altid

Men Majbritt Degrauwe anerkender samtidig, at risikoen for forråelse også altid er til stede.

”Når vi arbejder indenfor det pædagogiske felt, hvor vi bruger os selv som det vigtigste redskab, er risikoen for omsorgstræthed altid til stede. Derfor er første skridt at tale om, at risikoen findes.”

Afsættet for indsatsen mod forråelse, som gik i gang i 2023, var fondspenge fra Velliv Foreningen til at arbejde med trivsel. Men samtidig var Majbritt Degrauwe selv engageret i LOS’ fagudvalg, som i tre år har arbejdet med forråelse som tema.

”Og jo mere vi på Købmandsgården arbejdede med trivselsbegrebet, desto mere gik det op for mig, at det også var en måde at arbejde med at forebygge forråelse på, og at jeg som leder har et ansvar for at tage hånd om en god kultur for, hvordan vi taler om og til hinanden. Etikken skal være på plads, fordi vi jo af og til også er nødt til at sige ikke så rare ting til hinanden.”

Vi vil være de bedste

Med skiftet i fokus til også at handle om forråelse blev målet sat højt, erkender Majbritt Degrauwe.

”Det lyder lidt selvfedt, men vi har arbejdet med, at vi vil være de bedste. Vi skal være et attraktivt sted, både for personalet, borgerne og deres pårørende, kommuner og andre samarbejdspartnere, så det har vi arbejdet med at få en fælles forståelse af. Vi vil være – og vi er allerede – en arbejdsplads, hvor vi altid er i udvikling, og hvor vi tør kigge indad og tage de svære snakke.”

Koblingen til at forebygge forråelse ligger i at have en personalegruppe i harmoni og trivsel. Det smitter af på alt og alle omkring dem, mener Majbritt Degrauwe. Det har helt konkret betydet, at medarbejderne dagligt øver sig på at give hinanden anerkendelse i hverdagen.

”Når vi har en anerkendende tilgang til hinanden, spreder den gode energi sig ud i hele organisationen, og det er jeg overbevist om er med til at forebygge forråelse. Fx hvis en kollega siger til en anden: ”Den måde du tacklede Gerda på (opdigtet navn, red.) i går, da hun skulle spise aftensmad, var virkelig god. Din kommunikation til hende var anerkendende og respektfuld, og jeg kunne se, at det havde en god indvirkning på hende”. Får man det at vide af sin kollega, får man jo lyst til at gøre mere af det.”

Alle oplever et ansvar

På samme måde har arbejdet med at kunne reagere i en konkret situation, hvor man oplever en kollega tale hårdt til en borger eller bare virke udtømt og træt, handlet om at have en positiv og omsorgsfuld tilgang.

”Det at kunne sige til en kollega: ”Jeg synes, du virker lidt træt. Skal jeg ikke lige tage over her? Eller ” Tror du ikke, det er mig, der skal tage hende i dag? Du virker fyldt op”. Eller gribe ind, hvis man oplever, at en af os virker stresset og måske er lidt kort for hovedet. Den kultur er vi ved at bygge op – og skal vedligeholde. Når jeg ser tilbage på vores forløb, kan jeg se, at alle går rundt med en oplevelse af, at det er et fælles ansvar,” siger Majbritt Degrauwe.

For at løfte trivslen endnu mere har medarbejderne selv foreslået tiltag, som kan styrke fællesskabet – også på tværs af de fem boenheder. Der er bl.a. blevet pustet nyt liv i personaleforeningen, som laver arrangementer i både fri- og arbejdstiden. Der har bl.a. været tur til action house med escape room, fællesspisning, privat hjemmebesøg hos en kollega med pizza, øl og vildmarksbad, fredagsbar på Købmandsgården m.m.

”Jeg kan mærke, at det giver mening og skaber engagement hos medarbejderne. Det giver de også udtryk for i MUS-samtalerne. De er stolte af at være en del af det her. Og jeg har heller ikke problemer med at rekruttere personale,” fortæller Majbritt Degrauwe og tilføjer, at arbejdet også har udmøntet sig i en trivselspolitik med overskriften: ”Det handler om, at alle er glade både til og fra arbejde”.

”Den har alle medarbejdere været med til at formulere. Hvis man er glad, når man tager på arbejde og også er det, når man tager hjem igen, må vi antage, at det, som ligger imellem, også har været godt,” siger hun.

Som næste skud på stammen har Købmandsgården startet 2024 med et undervisningsforløb i god feedback-kultur, som løber året ud.

Forråelse skal ikke overleve som kultur

Med det forløb, I har haft, ville det så overraske dig, hvis der var et tilfælde af forråelse hos jer?

”Nej det ville ikke overraske mig, for som sagt er risikoen til stede, når man bruger sig selv i sit arbejde, som vi gør. Men det ville overraske mig, hvis det fik lov at leve som kultur. Jeg ved godt, at der ikke er en nem løsning på forråelse. Det kræver en kontinuerlig indsats, men jeg tror på, at vi har taget det vigtigste skridt: At turde sige ting højt til hinanden, også når det er svært. Og så stempler vi ind på alle personalemøderne og tager temperaturen på, hvor vi er lige nu. Fordi trivsel er noget, vi skaber sammen. Det er et fælles ansvar.”

Denne artikel er blevet bragt første gang i Gi’ LOS nr. 1 2024