Kursets indhold
På kurset i daglig dokumentationspraksis dykker vi ned i, hvordan pædagogiske aktiviteter defineres, beskrives og dokumenteres. Vi ser på, hvordan denne dokumentation bruges som grundlag for at tale et fælles sprog og bruges i forhandling med kommunerne, så taksten bliver mere overskuelig og gennemsigtig.
Kurset giver indsigt i, hvordan tydelig og fagligt funderet dokumentation kan understøtte dialogen med kommunen – fx i situationer, hvor der opstår behov for at justere taksten for en borger. Der arbejdes særligt med jeres mulighed for at beskrive og dokumentere borgerens støttebehov, så sammenhængen mellem behov, indsats og takst bliver klar og gennemsigtig.
Formålet er at styrke det faglige grundlag for dialog om takster og bidrage til et fælles forståelsesgrundlag i samarbejdet med kommunen.
Det lærer du på kurset:
- Lovgrundlaget i serviceloven og barnets lov
- Fremgangsmåde og proces, når kommunen anmoder om takstforhandling
- Hvordan I forbereder jer bedst til dialog om takstfastsættelse
- Kommunernes forventninger til dokumentation og beskrivelse af den enkelte borger
- Hvad der skal beskrives, og hvordan dokumentationen kan indgå i daglig praksis
- Dokumentationspraksis: beskrivelse af borgerens støttebehov, herunder subjektive og objektive vurderinger
- Hvordan arbejdet forankres i hverdagen, og hvordan medarbejdere klædes fagligt på