Kursets indhold
På dette kursus går vi i dybden med sammensætning af takster, og med udgangspunkt i nyeste viden på området sikrer vi, at lovgivningen overholdes og er let omsættelig for jeres tilbud. I bliver klædt på til at arbejde kvalificeret med takstsammensætning og dokumentation, så kommunen får de nødvendige og relevante oplysninger.
Vi drøfter blandt andet fordele og ulemper ved at arbejde med én enkelt takst og flere takster, samt om man bør arbejde med en basistakst eller ej.
Vi vil på dagen tage udgangspunkt i et fiktivt tilbud, hvor vi laver beregning af en takst, herunder både én enkelt takst og flere takster. Vi kommer også til at gennemgå alle omkostninger og afskrivninger, så I bliver helt skarpe på, hvordan de enkelte omkostninger indgår i beregningen, så jeres takst bliver gennemsigtig og let forståelig.
Det lærer du på kurset:
- Lovgrundlaget for beregning af takster
- Hvad skal indgå i lønomkostninger, og hvad er direkte og indirekte omkostninger?
- Omkostninger til kurser, efteruddannelse m.m.
- Driftsomkostninger, udgifter til samt vedligeholdelse af bygninger
- Afskrivning af aktiver, og hvordan det håndteres
- Belægningsprocenten og hvordan den beregnes korrekt
På kurset vil der være rig mulighed for at drøfte konkrete udfordringer, stille spørgsmål samt udveksle erfaringer med hinanden.