Styrk jeres dokumentation og stå stærkere i en takstforhandling med kommunen

LOS udbyder, som noget nyt, et spændende kursus i forhandling af takster, hvor vi stiller skarpt på, hvordan vi bedst beskriver borgerens støttebehov i forbindelse med anmodning om ændring i taksten. Vi tager udgangspunkt i dokumentationspraksis og, hvordan I beskriver borgerens støttebehov, så I sikrer, at det er tydeligt for kommunen, hvorfor borgerens støttebehov er defineret, som det er.

Se kurser

Er kurset for dig?

Dette kursus er målrettet leder/forstander, faglig leder og medarbejder på botilbud efter serviceloven § 107 og § 108 samt barnet lov § 43. Det kan også være relevant for beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 103 og § 104.

Sådan foregår kurset

  • Kurset gennemgår lovgrundlaget i serviceloven og barnets lov.
  • Vi ser på fremgangsmåde og proces, når kommunen anmoder om takstforhandling, samt hvordan I bedst forbereder jer til dialogen om takstfastsættelse.
  • Derudover gennemgår vi kommunernes forventninger til dokumentation og beskrivelser af den enkelte borger – herunder hvad der skal beskrives, og hvordan dokumentationen kan indgå i den daglige praksis. Vi ser også på anbefalinger til opfølgning på delmål og handlinger.
  • Samtidig ser vi på, hvilke muligheder I har, hvis kommunens udkast til takst ikke kan godkendes.
  • Vi arbejder også med dokumentationspraksis, herunder beskrivelse af borgerens støttebehov, subjektive og objektive vurderinger samt hvordan arbejdet forankres i hverdagen, og hvordan medarbejdere klædes fagligt på.
  • Der vil samtidig være mulighed for at stille spørgsmål og drøfte konkrete udfordringer, som I oplever på jeres arbejdsplads.

Varighed: Kurserne varer en hel dag og afholdes fra kl. 09:00 til 15:00.

Tina Vendelbo Nielsen, fagkonsulent hos LOS, har mere end 25 års erfaring fra den kommunale verden og det voksen-specialiserede område. Hun har indgående kendskab til kommunernes forventninger i forbindelse med takstforhandlinger.

Tinas undervisning er praksisnær og målrettet hverdagen på sociale tilbud. Hun lægger vægt på at omsætte lovgivning, teori og økonomiske begreber til konkret, anvendelig viden, så deltagerne går hjem med redskaber, der kan bruges direkte i arbejdet.

Sociale tilbud vælger LOS

  • Danmarks største brancheorganisation for ikke-offentlige sociale tilbud
  • Undervisning med afsæt i konkrete dilemmaer fra hverdagen på sociale tilbud
  • Praksisnær forståelse af regler og håndtering af takstsammensætning og dokumentation
  • Over 2.300 deltagere har styrket deres kompetencer gennem LOS-kurser

Har du spørgsmål til LOS' kurser?

Julie Særmark Forup

Kursus- og arrangementskoordinator -

4888 5591