Hvem er vores målgruppe?
Fruerlund henvender sig til unge og voksne med udviklingshæmning, sent udviklingsniveau og lette empatiforstyrrelser, som har potentiale til senere at bo i bofællesskaber eller egen lejlighed med støtte og vejledning. Det er en forudsætning, at beboerne er i stand til at transportere sig selv og bevæge sig rundt på Fruerlund. Derudover er det vigtigt, at beboerne trives i landlige omgivelser og har interesse i friluftsliv. Beboerne kan have udfordringer som hjerneskade, kommunikationsvanskeligheder, udviklingshæmning, sent udviklingsniveau, være på det autistiske spektre eller synsnedsættelse.
Målgrupper
- Autismespektrum
- Hjerneskade, medfødt
- Hørenedsættelse
- Kommunikationsnedsættelse
- Opmærksomhedsforstyrrelse
- Synsnedsættelse
- Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog
- Udviklingshæmning
Godkendte tilbudstyper
- Længerevarende botilbud, § 108
- Midlertidigt botilbud, § 107
Hvad er særligt ved vores sted?
Vi har familiære og landlige omgivelser. Vi er et varmt og hyggeligt sted på landet med dyr og god plads til sjov og humor. Vi støtter op om et aktivt liv og hverdag samt mulighed for mange spændende fritidsaktiviteter. Fællesskabet er i fokus.