Medlems fallback billede

Progressionshuset i Hørve

Hos Progressionshuset arbejder vi helhedsorienteret med børn og unge gennem stabile rammer og inddragelse af familie og netværk.

Sjælland Odsherred Tilbud for børn og unge Vi har plads til 7

Hvem er vores målgruppe?

Målgruppen består af unge i alderen 12-17 med mulighed for ungestøtte til det fyldte 23. år. Vi modtager unge der har været udsat for omsorgssvigt i deres opvækst. Omsorgssvigtet kan have påvirket deres følelsesmæssige og sociale udvikling, der ofte kommer til udtryk moderate eller svære psykosociale, personlige og emotionelle udfordringer og moderat eller svær grad af mistrivsel. De unge vil også ofte have tilknytnings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Herudover er følgende ofte kendetegnende: • Vold og overgreb: En del af målgruppen har oplevet fysisk, psykisk eller seksuel vold, hvilket kan medføre traumer og adfærdsmæssige udfordringer. • Negativ social kontrol: De unge kan have været underlagt strenge og kontrollerende miljøer, hvor deres frihed og rettigheder er blevet begrænset. • Kriminalitetstruede: De unge kan være i risiko for at blive involveret i kriminalitet eller har allerede haft kontakt med retssystemet f.eks. i form af UKN. Vi modtager ikke unge, der udøver legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, da dette kræver specialiserede interventioner og sikkerhedsforanstaltninger, som Progressionshuset ikke tilbyder. Vi har en skærmet plads, hvor der er mulighed for at tilbyde intensiv støtte i form af 1:1 støtte.

Alder 12-23 år

Målgrupper

  • Andet socialt problem
  • Kriminalitet, ikke-personfarlig
  • Omsorgssvigt

Godkendte tilbudstyper

  • Børne- og ungehjem som opholdssted, § 43