Nyt sundhedstjek har potentiale

En ny ordning gør det muligt at aftale et sundhedstjek mellem beboerne på landets botilbud med deres egen læge. Tanken er at reducere ulighed i sundhed – og potentialet er til stede, lyder det fra Stine Bitsch, overordnet leder på to botilbud ved Holbæk.

Social og sundhed

8. april 2022

Af Ulf Jensen, Journalist

Siden nytår har det været muligt at lave aftale om et sundhedstjek til beboerne på landets bosteder. Ordningen er en del af en ny overenskomst mellem Danske Regioner og de praktiserende læger og indebærer, at beboerens egen læge kommer ud på bostedet og gennemfører et generelt tjek af borgerens sundhedstilstand, medicinforbrug osv.

DET HANDLER OM AT REDUCERE ULIGHEDEN I SUNDHED

Det handler om at reducere uligheden i sundhed – og for overordnet leder på Hellebohus ved Holbæk, Stine Bitsch, giver den nye ordning god mening: ”Hellebohus består af et bosted for borgere med udviklingshæmning og hjerneskade og et andet bosted for personer med dobbeltdiagnoser. Vi har altså to forskellige målgrupper, og jeg synes, at sundhedstjekket er særdeles relevant for begge grupper af borgere. Det er i høj grad sårbare og udsatte mennesker, der helt klart hører til i kategorien af dem, som er i risiko for at leve 15-20 år kortere, hvis ikke man passer på dem,” siger hun med henvisning til forskellige undersøgelser. Bl.a. en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte, som viser, at socialt udsatte borgere i Danmark i gennemsnit lever 19 år kortere end resten af befolkningen.

EN RELEVANT ORDNING

Stine Bitsch understreger, at beboerne på Hellebohus generelt ikke hører til de sværest stillede i målgrupperne: De har således ikke borgere med omfattende misbrug, ligesom der er personer med større sværhedsgrad i deres udviklingshæmning og langt mere omfattende hjerneskader end dem, som bor på Hellebohus. Alligevel kan hun ikke komme i tanker om en eneste af beboerne på de to botilbud, som selv er i stand til at kontakte deres læge, hvis de eksempelvis oplever smerte.

Der er en risiko for, at de ikke signalerer deres symptomer særligt tydeligt over for personalet, og det betyder, at der kan gå lang tid, før vi bliver klar over, at noget er galt, og vi i samarbejde med borgeren tager affære. Ikke alle symptomer er objektive, og jeg kender ikke nogen sygdomme, hvor det er godt at vente, til det bliver rigtigt slemt,” siger Stine Bitsch.

GODE ERFARINGER FRA FORSØGSORDNINGER

Ordningen med sundhedstjek er, som nævnt, endnu ganske ny, og derfor har de stadig til gode at afprøve den på Hellebohus. De har lagt en plan for henvendelse til borgernes prak- tiserende læger, men endnu har ingen haft besøg. Lignende ordninger har imidlertid tidligere været afprøvet på forsøgs- basis på forskellige typer af botilbud rundt omkring i landet – og de viser alle et stort potentiale.

Bostedet Tangkær i Ørsted i Midtjylland gennemførte i 2011-14 et omfattende forsøg med sundhedstjek af beboerne, og resultaterne var bemærkelsesværdige: I løbet af projektperioden noterede man et markant lavere forbrug af antidepressiv medicin, sovemidler og psykofarmaka. Desuden var der færre magtanvendelser, mindre vold og trusler.

I 2019 evaluerede Sundhedsstyrelsen et lignende forsøg, som var afviklet på kommunale institutioner i Roskilde, København, Egedal og Svendborg. Også her medførte projektet, at der blev justeret på borgernes medicin, der var færre indlæggelsesdage på hospitaler, og på alle bosteder fandt lægerne hidtil uopdagede sygdomme og sundhedsforhold, som kræver yderligere undersøgelse eller behandling.

UNDERSTØTTER IMPLEMENTERINGEN

Søren Due-Andersen er praktiserende læge på Stevns og des- uden bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Almen Medicin. Også han ser frem til at køre ud til sundhedstjek på bostederne på Stevns:

Overordnet set er jeg rigtigt godt tilfreds med ordningen. Helbredstjek af raske personer har gentagne gange vist sig ikke at have nogen effekt på folkesundheden, men i den her målgruppe findes der helt sikkert personer, som har for lidt kontakt med sundhedsvæsnet i dag. Og det kan sundhedstjekket være med til at rette op på: Der er ingen tvivl om, at der er personer derude, som har et behov for hjælp, men som har svært ved at række ud mod sundhedsvæsnet af sig selv,” siger han.

Stine Bitsch byder ind med et konkret, nyligt eksempel fra Hellebohus: ”To af vores pædagoger observerede en ændret adfærd hos en beboer med udviklingshæmning. Når de var på tur, blev det tydeligt at han var meget tørstig og stoppede igen og igen op, fordi han skulle tisse. Vi har et stort fokus på sundhedsfaglige problemstillinger hos os, så de reagerede heldigvis på det og rejste spørgsmålet, om han mon gik rundt med en uopdaget diabetessygdom. Det viste sig at være korrekt, og i dag er han i behandling for sin sukkersyge, så det blev faktisk opdaget forholdsvis hurtigt. Men det er langt fra en given ting.”

Netop livsstilsrelaterede sygdomme som fx type 2-diabetes, populært kaldet gammelmandssukkersyge, er noget man vil kunne forvente at opdage tidligere med de nye sundhedstjek. Og hos Steno Diabetes Center Sjælland følger man derfor implementeringen af den nye ordning med stor interesse.

”Steno Diabetes Center Sjælland har et særligt fokus på udsatte borgere og tidlig opsporing af diabetes, og vi håber på, at den nye mulighed for at lave sundhedstjek på bostederne kan blive et vigtigt skridt i bekæmpelsen af ulighed i sundhed. Vi for søger derfor at understøtte implementeringen og har også i samarbejde med Syddansk Universitet taget initiativ til et forskningsprojekt, hvor vi løbende evaluerer ordningen,” siger strategisk konsulent ved Steno Diabetes Center Sjælland, Liv Stubbe Østergaard.

FAGLIGHEDERNE STØDER SAMMEN

Alle er altså enige om både relevans og potentiale i den nye ordning. Alligevel ser Stine Bitsch også en række udfordringer:

”Der er tale om en sundhedslov, eller i hvert fald en overenskomst på sundhedsområdet, som taler ind i en sociallovgivning. Vi har altså nogle forskellige fagligheder, som mødes. Ordningen lægger op til, at det er personalet på bostedet, der skal vurdere, hvornår der er brug for et sundhedstjek første gang, og det ligger altså ikke som udgangspunkt inden for pædagogernes faglighed, selvom de er rigtigt dygtige,” understreger Stine Bitsch.

Hun efterlyser derfor en skarpere definition og klare formuleringer vedrørende kontakt til lægen, udarbejdelse af handleplan mv. Og så kunne hun ønske sig, at der i ordningen var indbygget en mulighed for en sundhedsfaglig kompetenceudvikling af bostedernes personale:

”I kølvandet på sundhedstjekket af den enkelte borger er det planen, at lægen skal lave en handleplan i samarbejde med personale og pårørende. Men man skal huske på, at hverken personale eller pårørende som udgangspunkt er sundhedsfaglige, og det er ikke alle bosteder der har ansat sundhedsfagligt personale. Jeg så gerne, at lægen eller lægehusets personale som en del af ordningen kunne klæde vores pædagogiske medarbejdere på, så de ved, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på. Det er fx vigtigt, at personalet bliver undervist i eventuelle følgevirkninger til diabetes.”

GOD IDÉ MED KOMPETENCELØFT

Praktiserende læge Søren Due-Andersen understreger, at det ikke er en del af den nye ordning – og at det måske også vil være en svær opgave i en i for- vejen travl hverdag med mange opgaver i lægepraksissen. Men han anerkender, at et løbende, sundhedsfagligt kompetenceløft på botilbuddene kan vise sig at være en god investering:

”Det pædagogiske personale på et botilbud mangler jo – helt naturligt – et sundhedsfagligt blik. Og jeg føler mig overbevist om, at tilbuddet om sundhedstjek ville blive styrket, hvis personalet fik et tilbud om undervisning. Det vil også kunne spare arbejde i lægevag- ten, hvor man ofte oplever opkald fra bostederne, som ud fra en lægefaglig vurdering er unødvendige. Problemet er bare, at personalet ikke er i stand til at vurdere, hvornår man skal reagere her og nu – og hvornår man bør vente og kontakte egen læge i almindelig åbningstid,” siger han.

BRÆTSPIL SOM MULIG LØSNING

På Steno Diabetes Center Sjælland byder Liv Stubbe Østergaard ind med en mulig løsning på netop dén problemstilling – i hvert fald når det gælder symptomerne på diabetes:

”Vi har udviklet et brætspil, som er målrettet plejepersonalet på bosteder. Det er tænkt som en underholdende måde at træne det ikke-sundhedsfaglige personale i at spotte symptomer på diabetes og klæde dem på til at reagere korrekt på dem,” forklarer hun og tilføjer, at spillet kan rekvireres gratis ved henvendelse til Steno Diabetes Center Sjælland.

Tilbage på Hellebohus understreger Stine Bitsch – trods sine forbehold – at hun ser ordningen som et stort skridt i den rigtige retning:

”I mine øjne mangler vi netop en ordning som sundhedstjekket. I dag er det sådan, at når en borger klager over, at han har ondt i en fod, så kører vi naturligvis til lægen, som undersøger foden. Og fordi lægerne har travlt i deres praksis, så kommer de kun sjældent rundt om hele borgerens situation og helbredstilstand. Det kan de simpelthen ikke nå. Med sundhedstjekket er der lagt op til en mere holistisk tilgang, hvor man ser på hele patienten og ikke kun på det enkelte symptom. Det har vi brug for med netop den her type borgere, som har svært ved selv at reagere på ændringer i deres tilstand,” opsummerer hun.

Denne artikel er bragt første gang i marts 2022 i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS nr. 1 2022.

Se LOS’ medlemsblade her