LOS’ netværks- og pårørenderåd

LOS opstarter et netværks- og pårørenderåd – vil du være med?

I LOS anser vi de pårørende, som vigtige samarbejdspartnere, der bør inddrages meget mere end, de bliver i dag.

Derfor har vi i LOS nedsat et netværks- og pårørenderåd, som skal kvalificere LOS’ politiske arbejde og tiltag om kvalitet og samarbejde på sociale tilbud.

Rådets drøftelser tager afsæt i en fælles nysgerrighed på at finde løsninger til gavn for både pårørende, beboere/brugere og sociale tilbud. Rådet behandler ikke enkeltsager.

Rådet behandler:

  • Udfordringer og løsninger omkring samarbejdet mellem netværk og pårørende, beboere og brugere, sociale tilbud og øvrige aktører på det brede socialområde.  
  • Forslag til konkrete indsatser for inddragelse af netværk/pårørende på sociale tilbud.  
  • Udvalgte politiske forslag og aftaler.  
  • Udvalgte temaer som overgang fra ung til voksen, forebyggelse og håndtering af konflikter, sammenhæng i indsatser på og udenfor tilbuddet. 

Kort fortalt

  • Rådet består af maks. 12 medlemmer, som er voksne pårørende eller nærtstående til en beboer eller bruger tilknyttet et af LOS’ medlemstilbud.  

    Medlemmerne af rådet kan være et familiemedlem som fx forældre eller søskende, men det kan også være en anden nær relation, som har en væsentlig tilknytning til en beboer eller bruger tilknyttet et socialt tilbud, som er medlem af LOS. 
     
    Medlemmerne af rådet er så vidt muligt bredt repræsenteret i forhold til geografi og type tilbud. Der kan kun sidde en pårørende i rådet fra hvert tilbud, som er medlem af LOS.

  • Du søger blot ved at udfylde formularen nedenfor inden deadline den 30. oktober 2026. Klik på “Søg om en plads i rådet”.

    Ved ansøgning om en plads i rådet skal du, eventuelt i samarbejde med tilbuddet, sikre samtykke fra den du er pårørende til forinden indtræden i rådet, så dette sker i overensstemmelse med beboeren eller brugerens behov, ønsker og rettigheder. Samtykket skal selvfølgelig indhentes med højde for vedkommendes alder og funktionsevne. 

  • Der afholdes minimum to møder årligt, som placeres på tværs af landet. 

    Møderne for året 26/27 er: 

    • Den 23. november 2026 kl. 16-18 i LOS’ lokaler i København m. mulighed for online deltagelse. 
    • Den 24. maj 2027 kl. 16-18 i Århus m. mulighed for online deltagelse. 

    LOS refunderer medlemmernes transport til rådets møder. 

Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte udviklingskonsulent i LOS Nynne Lea Henriksen

Telefon: 9215 2230
E-mail: nlh@los.dk


Teaser-billede