Den gode rekruttering
På denne side finder du inspiration, konkrete værktøjer og praktiske råd til hele rekrutteringsprocessen – fra udarbejdelse af stillingsopslag og udvælgelse af kandidater til ansættelsessamtaler, onboarding og evaluering. Formålet er at styrke jeres arbejde med rekruttering og skabe de bedst mulige forudsætninger for at finde og fastholde de rette medarbejdere.
En god rekruttering starter med en tydelig forventningsafstemning. Overvej hvilke faglige og personlige kompetencer jobbet kræver – og hvad kandidaten konkret skal lykkes med i hverdagen.
Lav en tydelig struktur for ansættelsessamtalen og aftal på forhånd, hvad I ønsker at afdække hos kandidaten. Det giver et bedre grundlag for at vurdere både kompetencer og match.