Samarbejdet mellem jer som socialt tilbud og kommunen er en central del af indsatsen omkring borgeren. Kommunen har myndighedsansvaret, mens I leverer den socialfaglige indsats. Det stiller krav til tydelig kommunikation, løbende dokumentation og klare aftaler om ansvar, mål og opfølgning.

Socialtilsynet kan som led i tilsynet indhente oplysninger fra kommuner og andre samarbejdspartnere som en del af den samlede kvalitetsvurdering.

Kommunens sagsbehandler har ansvar for visitation, opfølgning og myndighedsbeslutninger om borgeren. Et tæt og professionelt samarbejde mellem tilbud og sagsbehandler er derfor vigtigt for at sikre sammenhæng i indsatsen.