Specialundervisnings­tilbud på børne- og ungehjem

Her finder du vigtig viden om specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, herunder krav til godkendelse, tilsyn, og undervisning.

Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem kan modtage elever, som er anbragt på børne- og ungehjem eller have dagelever, som modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på specialundervisningstilbuddet.

Hvis kommunen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse bliver opmærksom på udfordringer vedrørende barnets undervisningsbehov, skal det vurderes hvorvidt en pædagogisk-psykologisk vurdering skal foretages som baggrund for en mulig henvisning til et specialundervisningstilbud jf. barnets lov § 22, stk. 4. Dette gælder børn og unge, som på baggrund af en børnefaglig undersøgelse bliver anbragt.