Sociale iværksættere udvikler velfærden

Offentligt eller ikke-offentligt bliver alt for ofte set som modsætninger i debatten om velfærdssamfundets udvikling. Men de to ejerformer er langt fra modsætninger. Forudsætningen for et stærkt velfærdssamfund er netop, at vi skaber et tæt samarbejde mellem sociale iværksættere og det offentlige.

Børn og unge

7. februar 2019

Af Michael Graatang
Direktør

DR satte her til aften i programmet ”Langt fra borgen” fokus på opholdssteder for børn og unge, da socialdemokraten Pernille Rosenkrantz Theil og Laura Lindahl fra Liberal Alliance bl.a. besøgte LOS medlemsvirksomheden Holmegaardshuset. Et spændende program, fordi vi fik indblik i et opholdssted for børn, unge og familier i udsatte positioner, der løser en kompleks faglig opgave på et af de mest specialiserede områder. 

Formålet med programmet var at diskutere offentligt kontra ikke-offentligt og profit på drift af sociale tilbud. Hvis vi skal skabe et stærkt specialiseret socialområde af høj kvalitet, er jeg overbevist om, at vi får langt mere ud af at flytte radaren. Nemlig ved at tale om hvilken pædagogik, behandlingsmetoder og støtte, der gør en forskel for de mennesker i udsatte og sårbare positioner, der bor på et opholdssted. Hvilken værdi og velfærd får den enkelte borger? Og hvad får samfundet for pengene? Ejerskabet og diskussionen om overskud er i den sammenhæng langt mindre interessant. 

Kollektiv velfærd 

Hvis debatten om offentlige kontra ikke-offentlige sociale tilbud indtil nu har givet os en brugbar viden, så lad det være den, at man ikke rigtig kan pege på kvalitetsforskelle på sociale tilbud, der er drevet offentligt eller privat. I et svar til socialminister Mai Mercado skrev socialtilsynene da også for nylig, at de ikke kan konstatere nogen kvalitetsforskel, om et socialt tilbud er offentligt eller ikke-offentligt. I Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynene ligger offentlige og ikke-offentlige tilbud side om side i opgørelsen af den samlede score med en marginal bedre score hos de de ikke-offentlige. 

Mennesker med specialiserede problemstillinger kræver specialiserede løsninger og behandling og tilbud skal tilpasses hver enkelt udsattes borgers udfordringer. Det forudsætter en ekstrem stor diversitet og tilpasningsparathed af specialiserede kompetencer, og det er en dyr og svær løsning for velfærdssamfundet, at lade kommunerne løse opgaven alene. 

De ikke-offentlige sociale tilbud kan levere dybt specialiserede ydelser med høj faglighed til kommunerne, der matcher den enkelte borgers behov, som kommunerne kan købe enkeltvis. Som det også tydeligt fremgår med f.eks. Holmegaardshusets arbejde i Langt fra Borgen.

Der er derfor brug for stærke partnerskabsaftaler, hvor det offentlige og ikke-offentlige træder sammen om at tage et socialt ansvar og sætte borgeren i centrum og skabe den mest bæredygtige løsning. Det kalder vi i LOS for kollektiv velfærd. 

Stærke velfærdsløsninger kræver, at vi retter blikket mod, hvordan vi bruger netop dynamikken og synergien med offentlige tilbud, fondsejede tilbud og iværksættere med nye ideer.

Skaber værdi til samfundet 

Der har den seneste tid været meget fokus på profitten på de private bo-og opholdssteder. Der er nogle, der tjener penge, som enten går til ejerne eller til fonden. Ganske som alle andre virksomheder, der leverer til det offentlige. Men vi glemmer fokus på den værdi, det skabes som går til os alle sammen og velfærdssamfundet. Her tænker jeg ikke kun på skat, investeringer og ikke mindst det hårde arbejde, som de private bidrager med. Jeg tænker mindst lige så meget på det sociale ansvar, den kreativitet, efteruddannelse, pædagogiske indsigt og udvikling, som stederne bidrager med. Når jeg er rundt og besøge LOS’ mange medlemssteder, så er jeg imponeret over, hvordan stederne har fokus på uddannelse og udvikling i pædagogik og behandling. Og hvordan virksomhederne knopskyder med nye tilbud og eksempelvis socialøkonomiske virksomheder, der skaber beskæftigelse for borgerne. Her er det private, der tager en risiko og investerer både penge og arbejdstid i at finde nye løsninger for borgerne.  

Anerkend de sociale iværksættere 

Jeg tror ikke, at nogen vil betvivle, at mange iværksættere skaber stor værdi for velfærdssamfundet og for kunderne gennem nye virksomheder, der skabes ud fra nye ideer og tilgange til enten produkter, ydelser, produktion, virksomhedskultur, effektivisering eller hvilke andre faktorer, de har ændret på. Det er mennesker med en idé, de brænder for noget og har taget en risiko. Præcis det samme kan siges om de sociale tilbud, der stiftes af iværksættere.

De kan noget andet, fordi de ofte er vokset ud af en idé om at udvikle noget nyt. En samfundsmæssig værdi, som vi skal udnytte frem for at tale ned og hindre. 

Som LOS-direktør er et af mine mål at løfte kvaliteten ikke bare blandt vores medlemssteder men i hele branchen. En af veje til at løfte kvaliteten er, at vi bliver endnu bedre til at samarbejde og lære af hinanden. Det kræver blandt andet, at vi anerkender de sociale iværksættere. At vi bruger deres erfaringer og løsninger frem for at dele branchen op i to dele, hvor vi ikke lytter til hinanden. I LOS vil vi gerne gå foran i det samarbejde. Vi vil i den kommende tid sætte fokus på små, store, nye og erfarne sociale iværksættere og deres løsninger, så vi får en debat, der handler om, hvordan vi skaber bedre velfærd og bedre og mere omkostningseffektive løsninger for borgere og kommuner.