Takstberegning: Det skal I være særligt opmærksomme på
En gennemarbejdet takst er afgørende for, at sociale tilbud kan opretholde både kvalitet og stabil økonomi. Taksten skal afspejle den støtte, der leveres til borgerne, og samtidig rumme alle de funktioner, der får hverdagen til at fungere — fra personaleindsats til fællesopgaver og organisering.
Arbejdet med takster kræver løbende opmærksomhed og dokumentation. Ikke mindst fordi små ændringer i bemanding, målgruppe eller opgaveløsning kan få stor betydning for det samlede ressourcebehov.
Lovgivningen forpligter tilbud til at fastsætte vejledende takster for alle ydelser, og samtidig forventes det, at sammenhængen mellem pris, indsats og ressourcer kan forklares klart og systematisk.
Det er særligt vigtigt at være opmærksom på:
- At der er fastsat vejledende takster for alle ydelser på tilbuddet (barnet lovs § 195 og serviceloven § 174)
- At ydelseskataloget er tydeligt beskrevet — herunder hvad der indgår i taksten, og hvor meget støtte borgeren modtager
- Om der arbejdes med flere takster, fx en basistakst, og hvordan funktioner som nattevagt eller køkken-/madfunktion er placeret
- At der er overblik over borgerrettede timer — herunder hvor stor en andel der er ATA-tid
Find mere information her
LOS rådgiver og holder kurser
LOS afholder kurser om takstberegning, hvor vi gennemgår både krav, metode og praktiske værktøjer til at arbejde systematisk med takster i hverdagen. Der er stor efterspørgsel, og der er aktuelt kun få pladser tilbage.
Læs mere om kurserne her: Takstberegning i praksis; omsætter tal til konkret takst
Har I spørgsmål om takstberegning eller behov for sparring på jeres konkrete model, er I som altid velkomne til at kontakte LOS Rådgivning på enten telefon 70233400 eller e-mail: los@los.dk
Ny håndbog om takstberegninger
Social- og Boligministeriets har netop udgivet en ny håndbog om takstberegning på det specialiserede socialområde, der samler regler, principper og metoder og kan bruges som et praktisk værktøj til at opbygge eller kvalitetssikre jeres takstgrundlag.
Hent håndbogen her: Håndbog til takstberegning på de specialiserede socialområder