Nyhedsbrev fra det socialpædagogiske opholdssted, Damkjærgård. Damkjærgård ligger nær Harndrup mellem Odense og Middelfart. Målgruppen er unge mellem 7 og 25 år. Vi har godkendelse på 9 pladser efter § 66 og § 107 i lov om social service. Vi har søgt socialtilsynet om udvidelse med en udslusningsbolig, hvor 3 unge over 18 år, som er klar til at tage mere over i forhold til voksenlivet, kan flytte over. Vi forventer, at godkendelsen sker i løbet af september 2019. I den forbindelse vil der være ledige pladser i afdelingen for de 7 til 18-årige. Pladserne vil bl. a. være velegnet til, at søskende kan bo samme sted. Et af Damkjærgårds kerneværdier er, at de unge som er bosættende på gården, skal være i så hjemlige rammer som muligt. Alle unge har egne værelser, der er møbleret. Der er fællesfaciliteter og et stort udeområde til at udforske, gå ture, lege og spille. På Damkjærgård har vi også to heste, som kan anvendes i det pædagogiske arbejde. De unge er altid velkomne til at invitere venner og familie på besøg. Vores pædagogiske ståsted er den anerkendende tilgang, hvor vi i arbejdet med de unge, er optaget af autenticitet og nærvær i relationen. Vi arbejder målrettet efter den unges potentialer og udviklingsmuligheder, så den unge får en større self‑efficacy og derved troen på egne kompetencer og muligheder i fremtiden. Damkjærgårds grundlæggende opfattelse er, at de bedste udviklingsmuligheder sker i samspillet mellem mennesker og vi er derfor meget fokuseret på, at opbygge nogle gode sociale kompetencer hos den enkelte unge. Vi ønsker at de unge skal være en del af det omkringliggende miljø, så de får et netværk uden for Damkjærgård og deltager i fritidsaktiviteter i nærområdet. I er meget velkommen til at kontakte Karina Krarup, leder af Damkjærgård, på tlf. 23832470 eller Palle Toft, leder af CESA på tlf. 20830166. I må også meget gerne komme på besøg på Damkjærgård og se vores skønne rammer. Fotoindsatser viser en gul gårdbygning med træer og græsplæne, et lyst opholdsstueinteriør med sofaer og en trætrappe, samt to brune heste næse mod næse ved et metalhegn.

Damkjærgård

Vi støtter børn og unge i alderen 6-25 år med sociale og psykiske udfordringer i trygge rammer med fokus på udvikling og selvstændighed.

Syddanmark Middelfart Tilbud for børn og unge Tilbud for voksne Vi har plads til 11

Hvem er vores målgruppe?

Alder 7-23 år

Målgrupper

  • Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse
  • Andet socialt problem
  • Autismespektrum
  • Forandret virkelighedsopfattelse
  • Indadreagerende adfærd
  • Omsorgssvigt
  • Opmærksomhedsforstyrrelse
  • Stressbelastning
  • Tilknytningsforstyrrelse
  • Udadreagerende adfærd

Godkendte tilbudstyper

  • Børne- og ungehjem som opholdssted, § 43
  • Midlertidigt botilbud, § 107