Hvem er vores målgruppe?
Børn og unge i alderen 4 år til og med 24 år, som har været udsat for omsorgssvigt og er følelsesmæssigt skadet. De kan desuden have udviklingsforstyrrelser som fx ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelse som fx autismespektrumforstyrrelse samt lettere mental retardering som følge af omsorgssvigt.
Målgrupper
- Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse
- Anden udviklingsforstyrrelse
- Autismespektrum
- Omsorgssvigt
- Opmærksomhedsforstyrrelse
- Stressbelastning
- Tilknytningsforstyrrelse
- Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder
Godkendte tilbudstyper
- Aktivitets- og samværstilbud § 104
- Beskyttet beskæftigelsestilbud, § 103
- Børne- og ungehjem som opholdssted, § 43
- Midlertidigt botilbud, § 107
- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU
- Specialundervisningstilbud på børne og ungehjem
Hvad er særligt ved vores sted?
Tilbuddet er opbygget af tre selvstændige, men sammenhængende afdelinger samt intern skole, STU og aktivitets- og samværstilbud.
I vores afdeling Huset tilbydes §43 pladser hvor beboerne støttes i at opbygge rutiner, copingstrategier og basale sociale færdigheder. Her tilbydes en tryg og struktureret hverdag med fritidsaktiviteter. Husets struktur og rutiner videreføres i vores interne skole, hvilket skaber et sammenhængende behandlingsmiljø med fokus på kvalitet og faglig udvikling. Når beboerne er klar, kan de flytte til ungeafdelingen Fløjen, hvor de i højere grad inddrages i den daglige ADL-træning, med fokus på at opbygge robusthed og handlekompetence.
Efter endt skolegang vurderes beboerne i forhold til deres videre muligheder. Her tilbyder vi i afdelingen Stuen et botilbud under § 107 for unge mellem 15 og 25 år med tilknyttet STU samt aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 103 og 104. Her arbejder vi målrettet med at ruste de unge til voksenlivet og afklare deres behov for støtte, muligheder for beskæftigelse og videre uddannelse. Målet er at styrke deres evne til at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.