Hvem er vores målgruppe?
Målgruppen er børn og unge der har været udsat for svære omsorgssvigt under opvæksten. Der er tale om børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, følelsesmæssige, psykiske og sociale behandlingsbehov. Børnene er ofte præget af særlige familieforhold som indholder risikofaktorer så som misbrug, overgreb, psykisk sygdom m.m. der truer deres udvikling og sundhed. Børnene opleves derfor ofte grænseløse med krænker problematikker. Vividus modtager børn med diagnoser. Vividus arbejder og specialisere sig i relations arbejde med søskende, og indskriver derfor gerne søskende.
Målgrupper
- Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse
- Anden udviklingsforstyrrelse
- Indadreagerende adfærd
- Omsorgssvigt
- Opmærksomhedsforstyrrelse
- Tilknytningsforstyrrelse
- Udadreagerende adfærd
Godkendte tilbudstyper
- Børne- og ungehjem som opholdssted, § 43
Hvad er særligt ved vores sted?
Opholdsstedet er godkendt til at modtage 12 børn, fordelt på 2 afdelinger, i alderen 3 -17 år, med mulighed for ungestøtte til og med det 22. år. Opholdsstedet Vividus bygger på familielignende principper, og børnene har derfor mulighed for, at vokse op i trygge forudsigelige rammer, og kan blive boende på Vividus gennem hele deres opvækst. Husene er alders opdelt. Afdeling 1 er primært for de mindste hvor alderen kan være 3-16 årige og afdeling 2 er primært for de ældre, hvor alderen kan være 10-23 årige. Da Vividus har specialiseret sig i søskende anbringelser, vil der altid blive vurderet hvad der er bedst for søskende relationen ift. anbringelse i samme hus, indenfor alders opdelingen.