LOS’ medlemmer er kvalitetsførende på det specialiserede socialområde

Kvalitetsscorer fra socialtilsynets kvalitetsmodel afslører, at ikke-offentlige sociale tilbud, der er medlem af LOS, har højere kvalitet end andre ikke-offentlige og offentlige sociale tilbud.

1. Kvalitet på det specialiserede socialområde og i det sociale arbejde

Det specialiserede socialområde er i øjeblikket genstand for øget mediebevågenhed og store politiske diskussioner. Diskussionerne og mediebevågenheden har oftest afsæt i høje og stigende udgifter til området, og senest har den endelige rapport fra Ekspertudvalget på socialområdet og Aftale om kommunernes økonomi 2024 forsøgt at adressere disse udfordringer med tiltag og anbefalinger til ansvarlig økonomistyring.

Socialpolitikken på det specialiserede socialområde skal drives med afsæt i at sikre den bedst mulige kvalitet samtidig med at der sikres økonomisk ansvarlighed. Det udgangspunkt er afgørende for at sikre, at nogle af de mennesker, der har det allersværest, bliver hjulpet i den rigtige retning – hvilket skaber værdi både menneskeligt, velfærdspolitisk og socialøkonomisk i en investeringssammenhæng.

På det specialiserede socialområde er det Socialtilsynet, der som tilsynsførende myndighed har ansvaret for at sikre kvaliteten i det socialfaglige arbejde. Tilsynet er i en analyse¹ af Statens Analyser og Implementering blevet kritiseret for at være udgiftsdrivende og dermed bidrage til udgiftsstigningen på det specialiserede socialområde. Det er imidlertid en overset succeshistorie, at Socialtilsynet samtidig har bidraget til, at sociale tilbud leverer indsatser af høj kvalitet, og at kvaliteten har været stigende for 61 % af tilbuddene i perioden 2017-2022, hvilket vidner om, at Socialtilsynet ikke kun er udgiftsdrivende men også kvalitetsdrivende.²

I nærværende analyse ønsker LOS at sætte fokus på kvaliteten på det specialiserede socialområde samt det vigtige arbejde, som ikke-offentlige sociale tilbud og LOS’ medlemmer bidrager med. Præmissen for bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af det specialiserede socialområde er nemlig, at der bliver lyttet til nogle af de dygtigste aktører på området for i fællesskab at skabe det rette velfærdsmiks.

2. Socialtilsynets kvalitetsmodel

Socialtilsynet har siden 2014 haft til formål at sikre kvaliteten i sociale tilbud og arbejdet med nogle samfundets mest udsatte og sårbare børn, unge og voksne. Socialtilsynet er organiseret i fem kommunale tilsyn, der tilsammen varetager den samlede tilsynsopgave.

Tilsynsopgaven indebærer bl.a. at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle tilbud omfattet af socialtilsynsloven. I dette arbejde skal socialtilsynene sikre et højt fagligt niveau, ensartethed og uvildighed på tværs af de kommunale tilsyn og de sociale tilbud. I den forbindelse er brugen af kvalitetsmodellen obligatorisk til vurdering af kvaliteten af den eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne, jf. boks 1

Kvalitetsmodellen har til formål at skabe et fælles vidensgrundlag og øget systematik ved at angive hvilke forhold, socialtilsynet skal belyse og vurdere i vurdering af tilbuddets kvalitet. Dette bidrager samtidig til ensartede kvalitetskrav og gennemsigtighed, idet kvaliteten i alle tilbud vurderes ud fra samme kriterier og indikatorer. Derudover skal modellen, der er et læringsværktøj, medvirke til at skabe fokus på resultater og effekt hos borgeren ved at vurdere, i hvor høj grad tilbuddenes sociale indsatser bidrager hertil.

Indikatorerne bedømmes ved socialtilsynets driftsorienterede tilsyn med tilbuddet i en skriftlig bedømmelse samt en værdi efter en 5-trinsskala, hvor det angives i hvor høj grad tilbuddet lever op til forholdet beskrevet i indikatoren:

• I meget høj grad opfyldt              (5)
• I høj grad opfyldt                         (4)
• I middel grad opfyldt                   (3)
• I lav grad opfyldt                           (2)
• I meget lav grad opfyldt               (1)

Kriteriescorer er således et gennemsnit af kriteriets indikatorscorer, og temascorer er gennemsnit af temaets kriterier. Det er vigtigt at slå fast, at kvalitetsmodellen er et dialog- og læringsværktøj, og at kvalitetsscoren ikke er udtryk for en karakter, men giver en indikator af kvaliteten på det enkelte tilbud.

3. Samlede kvalitetsscorer

LOS har søgt aktindsigt i kvalitetsscorerne fra de fem kommunale socialtilsyns driftsorienterede tilsyn med alle aktive tilbud på det specialiserede socialområde i 2023. I nærværende analyse indgår tema-, kriterie- og indikatorscorer for 1.913 sociale tilbud. For tilbuddene er der udregnet en samlet kvalitetsscore som gennemsnittet af tilbuddenes temascorer, hvor temaerne vægter ligeligt.

Figur 1 viser fordelingen af de sociale tilbuds samlede kvalitetsscorer. Kvaliteten på det specialiserede socialområde er generelt høj med et gennemsnit på tværs af tilbuddene på 4,41 ud af 5 mulige. Figuren viser samtidig, at størstedelen har en samlet score i den høje ende af skalaen. Faktisk har kun 25 % af tilbuddene en samlet score, der er lavere end 4,18, mens halvdelen har en samlet score højere end 4,49. Det er dog værd at have in mente, at de samlede scorer kun giver et overordnet indtryk af kvaliteten på tilbuddene, og at selv høje samlede scorer kan indeholde indikatorer, som i lav grad er opfyldt.

Statistiske tests afslører, at fordelingerne for hhv. offentlige/ikke-medlemmer og offentlige/LOS-medlemmer er signifikant forskellige, hvilket viser, at der er forskelle i kvalitetsvurderingerne af offentlige og ikke-offentlige sociale tilbud.³

Figur 3 viser hyppigheden af de forskellige scorer i kvalitetsmodellens indikatorbedømmelser. Her ses, at scoren 5 tildeles i mere end 60 % af tilfældene på tværs af grupperingerne. Offentlige sociale tilbud opnår sjældnere indikatorbedømmelsen 5 end ikke-offentlige sociale tilbud.

Figur 3 viser samtidig, at LOS-medlemmer er mindre tilbøjelige til at få indikatorbedømmelser på 3 eller mindre sammenlignet med ikke-medlemmer og offentlige sociale tilbud. I kun 2,7 % af tilfældene vurderes en indikator at være i lav eller meget lav grad opfyldt for LOS-medlemmer, mens tallet er hhv. 4,2 % og 4,4 % for offentlige og ikke-medlemmer. Det indikerer, at forskellene i de gennemsnitlige samlede scorer mellem LOS-medlemmer og offentlige samt ikke-medlemmer dels er drevet af færre indikatorbedømmelser, hvor indikatoren i (meget) lav grad er opfyldt, og dels af flere positive indikatorbedømmelser.

4. Temascorer

Tilbuddenes samlede scorer kan give et overordnet indtryk af kvaliteten på det specialiserede socialområde samt forskelle grupperingerne imellem. Men hvis man vil forstå, hvori kvaliteten består, så er det værd at kigge nærmere på kvalitetsmodellens forskellige temaer.

Figur 4 viser gennemsnitlige kvalitetsscorer for hvert af kvalitetsmodellens 7 temaer fordelt på offentlige sociale tilbud, ikke-medlemmer og LOS-medlemmer. I overensstemmelse med grupperingernes samlede scorer viser figuren en klar tendens til, at LOS-medlemmer scorer højere end ikke-medlemmer, som scorer højere end offentlige sociale tilbud inden for hvert tema. 

Kvalitetsmodellens første tema vedrører tilbuddenes indsats i at støtte børn, unge og voksne til at opnå deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Dette tema er modellens lavest bedømte tema, og det er samtidig her, der ses de største forskelle imellem grupperingerne. LOS-medlemmer scorer i gennemsnit 0,30 point højere end offentlige tilbud og 0,15 point højere end ikke-medlemmer.

For modellens øvrige borgerrelaterede temaer (tema 2, 3 og 4, jf. boks 1) er kvaliteten generelt på et højere niveau og forskellene imellem grupperingerne er mindre, men tendensen består: LOS’ medlemmer er kvalitetsførende.

Kvalitetsmodellens femte tema omhandler tilbuddenes organisation og ledelse. Figuren viser, at tilbud (og særligt ikke-offentlige sociale tilbud) på det specialiserede socialområde har kompetente ledelser, som varetager en ansvarlig og kvalificeret drift af tilbuddene.  

Tema 6 viser, at medarbejderne på sociale tilbud besidder høje fagligheder og relevante kompetencer i forhold til tilbuddenes målgrupper. I dette tema scorer LOS’ medlemmer lavere end andre ikke-offentlige sociale tilbud og offentlige tilbud. Temaet udgør dermed et vigtigt udviklingspotentiale, som LOS bidrager til gennem bl.a. LOS’ etiske forventningskatalog, kurser og bestyrelsesuddannelse samt ved at sætte diskussioner om tilrettelæggelse og tilegnelse af relevant uddannelse og kompetencer på den politiske dagsorden.

Endelig omhandler kvalitetsmodellen syvende og sidste tema tilbuddenes fysiske rammer. Dette tema er kvalitetsmodellens højest bedømte tema med en gennemsnitlig score på 4,58 på tværs af grupperingerne.

5. Tilsynskorrigerede scorer

6. LOS mener

Diskussionen om stigende udgifter til det specialiserede socialområde fylder, og derfor er det et centralt perspektiv, at Socialtilsynet ikke alene er udgifts- men også kvalitetsdrivende. Det er dog samtidig afgørende i de økonomiske diskussioner at holde fokus på, at kernen i indsatsen er at sikre, at børn, unge og voksne i udsatte og sårbare positioner får den rette hjælp. Nærværende analyse viser, at ikke-offentlige sociale tilbud og LOS’ medlemmer her er vigtige aktører, da de med høj kvalitet udfylder en kritisk rolle på det specialiserede socialområde.

Socialtilsynet er sat i verden for at sikre kvalitet og udvikling af det specialiserede socialområde. Ved brug af kvalitetsmodellen i et årligt driftsorienteret tilsyn sikres, at sociale tilbud bibeholder den høje kvalitet i det socialfaglige arbejde, og at der sparres, videreudvikles og implementeres nye, innovative metoder og faglige tilgange. Derfor ser LOS med bekymring på aftalen mellem KL og Regeringen, hvor man har indoptaget Tranæs-udvalgets anbefalinger om en binær kvalitetsscore og en risikobaseret tilsynsstruktur, da LOS finder, at begge disse elementer vil anspore til kvalitetsforringelser på området.

LOS har i en tidligere analyse vist, at de fem Socialtilsyn har en forskellig tilsynspraksis, der bl.a. udmøntes i forskelle i anvendelse af kvalitetsmodellen. Det er derfor LOS’ anbefaling, at de fem kommunale Socialtilsyn bør sammenlægges til ét samlet Socialtilsyn for at styrke ensartetheden i tilsynspraksis og for at styrke koordinationen og samarbejdet med andre tilsynsmyndigheder.

Samtidig bør kvalitetsmodellen – frem for at indføre en binær score – være genstand for videreudvikling for at sikre, at modellens temaer, kriterier og indikatorer er i overensstemmelse med den ønskede udvikling af kvaliteten på det specialiserede socialområde. Dette indebærer undersøgelse af, om modellens kompleksitet kan reduceres ved færre indikatorer og genovervejelser af temaernes relevans for forskellige tilbudstyper og målgrupper.

LOS ønsker med analyse at tydeliggøre betydningen af den indsats og det arbejde, som ikke-offentlige sociale tilbud yder og leverer. Dette til dels for at nuancere debatten om ikke-offentlige sociale tilbuds virke, og dels for at bidrage konstruktivt til at finde de løsninger, der økonomisk og fagligt bæredygtigt sikrer et stærkt socialområde nu og i fremtiden.

1. Statens Analyser og Implementering (2024). Analyse af tilsyn med sociale tilbud – Endelig afrapportering ↩︎
2. Social- og Boligstyrelsen (2023). Socialtilsynenes virksomhed 2022 ↩︎
3. Statistisk signifikante forskelle er udregnet med to ikke-parametriske tests, Mann-Whitney U test (MWU) og Kolmogorov-Smirnov two-sample test (KS), for nedenstående par og signifikansniveau p < 5 % (tosidet):
   Offentlig/Ikke-offentlig: MWU: p = 0,01 % og KS: p = 0,01 %.
   Offentlig/LOS-medlem: MWU: p = 0,00 % og KS: p = 0,00 %.
   Ikke-offentlig/LOS-medlem: MWU: p = 59 % og KS: p = 72 %. ↩︎
4. LOS Indsigt 5 (April 2024). Fem Socialtilsyn medfører forskelligartede kvalitetsvurderinger af sociale tilbud ↩︎