Arbejdsulykker og vold på arbejdet

Når der sker en arbejdsulykke eller opstår episoder med arbejdsrelateret vold, er det vigtigt, at arbejdspladsen reagerer hurtigt og korrekt. Det gælder både i forhold til medarbejdernes sikkerhed og trivsel samt de lovpligtige krav til anmeldelse og forebyggelse.

Når en medarbejder kommer til skade ved en ulykke i forbindelse med sit arbejde, har arbejdsgiver pligt til at anmelde det.  

Når du anmelder en arbejdsulykke via virk.dk, bliver anmeldelsen sendt videre til de relevante modtagere, hvis den er anmeldelsespligtig. Det kan fx være virksomhedens forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Arbejdstilsynet.