Fundamentet for en god rekruttering
En god rekrutteringsproces er med til at sikre, at I kan tiltrække, udvælge og ansætte den rette medarbejder til en bestemt stilling.
Det handler ikke bare om at gennemgå en række ansøgninger, men om at holde fokus på, hvad det er, I har brug for, og dermed sikre en proces, hvor virksomheden ender med at ansætte den rigtige person, både fagligt og menneskeligt. Rekruttering af de rette medarbejdere er afgørende, hvis I vil nå jeres målsætninger og udvikle virksomheden.
En tydelig proces for ansættelser har også den fordel, at I mindsker påvirkning af egne bias og dermed får de bedste forudsætninger for at finde og ansætte de bedst egnede kandidater til stillingerne. Jo bedre I som virksomhed er trænet i rekrutteringsdisciplinerne, jo større er sandsynligheden for, at I ikke falder i rekrutteringsfælderne.