Mange ledere befinder sig helt tæt på kerneopgaven: blandt beboere, medarbejdere og pårørende – samtidig med at de håndterer en bred vifte af administrative og strategiske opgaver. Det kræver stort engagement og stærke relationer, men også et betydeligt overskud.
For at kunne løfte både mennesker og organisation er det nidvendigt, at du tager din egen trivsel alvorligt. LederPils er udviklet til at støtte dig i den proces.
Stå stærkere med LederPuls
LederPuls er et 18-måneders udviklingsforløb for LOS-medlemmer, der ønsker at styrke deres personlige lederskab og skabe balance i en krævende lederrolle.
Forløbet giver et trygt og praksisnært rum, hvor du arbejder med dig selv, dine styrker og dine handlemønstre – sammen med 11 andre ledere fra sociale tilbud. Det giver indsigt i, hvad der driver dig, og hvordan du kan stå stærkere, både når du skal træffe beslutninger i hverdagen og i de store strategiske spørgsmål.
Undervejs arbejdes der med temaer som projektioner, overbevisninger, intuition, handlekraft og eksistentielle spørgsmål – altid med afsæt i din virkelighed som leder.
Det får du med LederPuls:
- Konkrete metoder og principper, der kan bruges i din hverdag som leder
- Træning, supervision og vejledning, der styrker dit personlige ståsted
- Sparring og feedback i en fortrolig og tillidsfuld gruppe
Næste forløb starter februar 2026
Der er et begrænset antal pladser på holdet.