Bekymringen kan eksempelvis opstå, hvis en borger:
- Accepterer vold eller trusler for at fremme en politisk, religiøs eller ideologisk sag
- Opsøger ekstremistiske fællesskaber eller voldsforherligende indhold, fx online
- Trækker sig fra familie, netværk eller tidligere fællesskaber
- Ønsker at skade sig selv eller andre som led i en sag eller verdensopfattelse.
Få rådgivning hos Hotline mod radikalisering
Hos Hotline mod radikalisering kan fagpersoner, pårørende og andre borgere gratis og fortroligt drøfte en bekymring og få hjælp til at vurdere, hvad der bør ske. Du kan henvende dig anonymt.
Hotline mod radikalisering: 41 74 90 90 (kl. 8–22)
Hvis bekymringen skal undersøges nærmere
I alle kommuner samarbejder kommunen og politiet i et såkaldt infohus. Det er ikke et fysisk hus, men et tværfagligt forum, der vurderer konkrete bekymringer. Andre relevante myndigheder, fx psykiatrien eller kriminalforsorgen, kan også inddrages.
Infohuset ser både på en mulig risiko og på borgerens trivsel, ressourcer og behov for støtte. Her kan dit kendskab til borgerens hverdag være vigtigt.
Kontaktoplysninger findes som regel på kommunens hjemmeside, ofte under SSP eller forebyggelse af ekstremisme.
Kontakt politiet
Ring 112 ved akut fare. Har du mistanke om ulovlige eller planlagte handlinger med relation til ekstremisme, som ikke er akutte, skal du kontakte politiet på 114.
Kurser til fagpersoner
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) tilbyder kurser, der gør fagpersoner bedre rustet til at genkende og håndtere bekymringer for radikalisering og ekstremisme.
Hvis I ønsker at høre mere om mulighederne for et kursus, kan I læse mere på stopekstremisme.dk eller kontakte CDE på ekstremisme@us.dk.
