I LOS har vi ventet længe på aftalen, og selvom vi ikke har været en del af de politiske forhandlinger, er vi glade for at se, at flere af de perspektiver og forslag, vi har fremført gennem årene i Sammen om Handicap, kan genfindes i den endelige aftale.
Aftalen indeholder blandt andet en national takstmodel, en national overheadsats, styrket kontrol med kommunernes takstberegninger og en styrkelse af Socialtilsynet.
Fem vigtige nedslag i den nye takstmodel for botilbud
-
Et af de centrale elementer i reformen er indførelsen af nationale indsatsniveauer. Hvert indsatsniveau skal afspejle et bestemt spænd af støttetimer til borgeren, så tilbud med sammenlignelige indsatser lettere kan sammenholdes på tværs af landet.
Målet er at skabe større gennemsigtighed og et mere ensartet grundlag for visitation og prisfastsættelse. I LOS tror vi på, at det kan være en vigtig løftestang til politisk samtale om, hvilken indsats, vi egentlig forventer borgere på socialområdet modtager.
For mange tilbud kan dette på sigt skabe større klarhed om, hvilke ydelser og ressourcer der forventes inden for de enkelte indsatsniveauer. Samtidig tror vi på, at det kan bidrage til et mere fælles sprog mellem visiterende kommuner og tilbud og reducere det store tidsforbrug, vi ved mange af jer i dag har i forbindelse med visitation og kontraktforhandling.
-
Et væsentligt element i aftalen er, at de endelige takster skal forhandles mellem kommunerne og brancheorganisationer. Kommunerne skal udarbejde et regionalt takstudspil efter nationale beregningsregler, men herefter skal taksterne forhandles med repræsentanter for private og selvejende leverandører med henblik på at indgå aftale om den endelige takst, som vi også kender det fra andre velfærdsområder.
Og det et afgørende forhold. Her kommer vi i LOS naturligvis til at løfte, at omkostninger på private og selvejende tilbud ikke en-til-en kan sammenlignes med kommunernes udgifter til at drive tilbud, og vi vil arbejde for at de endelige priser også bliver noget, man kan levere god kvalitet, bedrive udvikling og innovation for.
Selvom kommunerne i sidste ende kan fastsætte taksten ved manglende enighed, er det positivt, at aftalen etablerer en egentlig forhandlingsproces frem for en ensidig fastsættelse.
-
Måske det vigtigste element for de højt specialiserede tilbud er, at aftalen giver mulighed for at fastsætte flere takster inden for samme indsatsniveau. Kommunerne får mulighed for at differentiere taksterne, når borgere har behov for særlige kompetencer eller særlige fysiske rammer, som medfører højere omkostninger.
Dette adresserer en af de væsentlige udfordringer ved standardiserede takstsystemer: risikoen for, at højt specialiserede tilbud presses ind i en gennemsnitspris, som ikke afspejler de faktiske omkostninger ved at levere indsatsen.
Muligheden for differentierede takster øger sandsynligheden for, at innovation, specialisering og investeringer i særlige kompetencer fortsat kan bæres økonomisk. For private og selvejende tilbud er det derfor et afgørende værn mod, at standardisering fører til underfinansiering af de mest specialiserede indsatser.
-
Aftalen etablerer en ny uafhængig kontrolenhed, som skal føre tilsyn med, at kommunerne beregner taksterne efter de nationale regler. Det er et vigtigt skridt mod større gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud og en mere fair prisfastsættelse.
Det er dog alene brancheorganisationer som LOS, der kan indbringe sager for kontrolenheden. Dermed får LOS mulighed for at rejse principielle sager og få prøvet kommunernes praksis, når der er tvivl om, hvorvidt reglerne er blevet fulgt korrekt.
-
Aftalen indfører samtidig krav om opfølgning senest tre måneder efter en borgers indflytning i et botilbud. Formålet er at vurdere, om indsatsniveauet, støtten og taksten matcher borgerens faktiske behov.
Det er et vigtigt element, som LOS foreslog i Sammen om Handicap, fordi det skaber mulighed for korrektion, når virkeligheden viser sig at afvige fra den oprindelige visitation. Mange tilbud oplever i dag situationer, hvor borgerens støttebehov først bliver fuldt afdækket efter indflytning og ofte viser sig større, end visitationsgrundlaget. Med den nye model bliver der etableret en mere systematisk mekanisme til at håndtere netop disse situationer.
Takstmodel for botilbud: Gode takter, men åbne spørgsmål
Den politiske aftale sætter retningen for et vigtigt skridt mod større gennemsigtighed og mere ensartede rammer på botilbudsområdet. Men mange af de afgørende detaljer skal nu udmøntes i det efterfølgende arbejde med indsatsniveauer, beregningsregler og de konkrete takstmodeller.
Her bliver det afgørende, at private og selvejende tilbud inddrages tidligt og tæt, så reformens ambition om gennemsigtighed går hånd i hånd med kvalitet, specialisering og fortsatte udviklingsmuligheder på området. I den forbindelse er de flere elementer, som LOS er særligt optaget af.
For det første vil taksterne fortsat tage udgangspunkt i offentlige tilbuds omkostninger. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt særligt mindre og højt specialiserede tilbud i praksis vil få dækket deres reelle omkostninger, hvis ikke mulighederne for differentiering anvendes tilstrækkeligt bredt. Mindre og specialiserede tilbud ofte andre omkostningsstrukturer end store kommunale tilbud og kan ikke opnå de samme stordriftsfordele hverken på overhead eller selve indsatsen.
For det andet vil det forhold, at taksterne skal fastsættes regionalt kunne give store prisforskelle på tværs af landet. Her vil LOS arbejde for, at geografiske forskelle ikke begrænser borgernes adgang til de mest specialiserede tilbud, eller giver for store forskelle i muligheden for at drive tilbud
LOS vil følge arbejdet tæt og løbende orientere om de konsekvenser, som reformen kan få for medlemmerne.
