Jurist med indsigt i socialret

Vi er på udkig efter en jurist med interesse i socialret. Vores kommende kollega er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring og er parat til at blive lært op indenfor både jura og almen sagsbehandling

3. november 2023

Af LOS

I LOS arbejder vi for, at vores medlemmer leverer sociale indsatser af højeste kvalitet. Vi er til for at hjælpe børn, unge og voksne i sårbare og udsatte positioner, som har brug for specialiseret hjælp. Vi har travlt og opgraderer derfor vores juridiske rådgivning, og her kommer du ind i billedet. For vi mangler dig i vores fagligt stærke, velfungerende og tværfaglige team.

Vi er på udkig efter en jurist med interesse i socialret. Vores kommende kollega er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring og er parat til at blive lært op indenfor både jura og almen sagsbehandling. Under alle omstændigheder er vi parate til at investere i din faglige udvikling, så dine kompetencer udvikles i takt med dine ansvarsområder hos os.

Du får i LOS 13 kollegaer, der vil glæde sig til at møde dig. Vi trives godt i teamet, der både er ambitiøst og livligt, og hvor der samtidig er fokus på tryghed for alle.

Læs mere om stillingen: Jurist med indsigt i socialret