Kurser om ledelse på det specialiserede socialområde

Styrk din viden og dine færdigheder inden for faglig ledelse, omsætning af strategi til praksis og ledelse af omstillinger på det specialiserede socialområde.

Kurserne er målrettet ledere og nøglepersoner både på sociale tilbud og i myndighedsafdelinger. De er blandt andet relevante for teamledere, tilbudsledere, afdelingsledere, faglige koordinatorer og stabskonsulenter.

Fælles for kurserne er, at du får mulighed for at styrke dine kompetencer til at understøtte den faglige udvikling på det specialiserede socialområde. Undervisningen kombinerer aktuel viden, dokumenterede metoder og praksiserfaringer med redskaber, du kan tage med tilbage til din egen organisation.

En fælles faglig retning

Alle kurser tager udgangspunkt i den faglige tilgang Borgeren ved roret, som bygger på principperne i recovery-orienteret rehabilitering.

Tilgangen tager afsæt i borgerens håb, ønsker og drømme og har fokus på den enkeltes muligheder for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Borgerens perspektiv er med andre ord styrende for indsatsen.

Du kan vælge mellem korte videnskurser på én dag og praksiskurser over fire dage.

Du kan læse mere om kurserne hos Social- og Boligstyrelsen: Kender du vores ledelseskurser til det specialiserede socialområde?