LOS’ 5 mærkesager på sundhedsområdet
Der skal sættes langt mere ind, når det handler om psykisk og socialt udsattes sundhed. Det mener Laust Westtoft, der er politisk og strategisk chef i LOS. Ansvaret ligger hos både stat, kommuner og de sociale tilbud, siger han. Og så kræver det et bredere perspektiv på sundhed og en tydeligere ansvarsfordeling.
LOS’ mærkesager for at forbedre sårbare og udsatte borgeres sundhed
Der er brug for en national handleplan for at bekæmpe uligheden i sundhed i Danmark, så alle borgere sikres
et værdigt liv.
Her er 5 af LOS’ vigtigste mærkesager på området:
- Alle borgere skal sikres et værdigt liv med lige muligheder for somatisk og psykiatrisk behandling
- Fokus på en helhedsorienteret tilgang, udredning og behandling til mennesker i udsatte positioner
- Tydeligere ansvarsfordeling mellem sundhedsinstanserne (Stat, regioner og kommuner) til gavn for den enkelte borger
- Faste og gratis sundhedstjek for udsatte borgere på bosteder
- Tilstrækkelige sengepladser i akutpsykiatrien
Lyt til hele artiklen her på Gi’ LOS Podcast:
Du kan også finde denne artikel og andre artikler fra Gi’ LOS i Apple’s podcast-app her.
Du kan også læse artiklen nedenfor:
Sundhed er også en del af kerneopgaven
”Vi ved, at der er store udfordringer, når det handler om psykisk og socialt udsattes sundhed. Levetiden for mennesker med psykiske lidelser er 15 – 20 år kortere end mennesker uden. Og den almene sundhedstilstand blandt udsatte er betydeligt dårligere. Alligevel ser vi, at mange mennesker i udsatte positioner ikke kommer ind i sundhedssystemet før meget sent i deres sygdomsforløb. Derfor skal der sættes aktivt ind for at styrke sundheden hos de udsatte grupper,” siger Laust Westtoft, der mener, at både sundhedsvæsen, kommuner og sociale tilbud skal tage langt større del i ansvaret for borgernes sundhed og den koordinering, der ligger i opgaven.
SÅRBARE OG UDSATTE BORGERE SKAL STØTTES I DERES UDFORDRINGER
Det er ifølge Laust Westtoft afgørende at mennesker i udsatte eller sårbare positioner støttes i alle deres udfordringer, og der kan den somatiske- og psykiatriske behandling ikke i alle tilfælde skilles ad.
”Jeg tror, at alle er enige i, at der er et alvorligt problem med ulighed i sundhed. Det er jo veldokumenteret. Men mange har nok alt for længe troet, at det var en opgave, som de andre tog sig af. Der er brug for et paradigmeskifte, hvor vi ser den fysiske og mentale sundhed i et samlet perspektiv. Det mentale er fundamentet for, at mennesker kan bruge energi på deres sundhed og finde kræfter til at begynde arbejdet, der skal ændre på dårlige vaner eller afhængighed. Er du ikke i balance mentalt, så er det nærmest umuligt at finde motivation selv. Og for andre – eksempelvis personale på et socialt tilbud – bliver det meget svært at bakke op og hjælpe den enkelte til en sundere livsstil,” siger Laust Westtoft og fortsætter:
”Vi skal blandt andet have flere sengepladser i psykiatrien. Alt for mange mennesker med psykiske lidelser får ikke den nødvendige behandling. Og vi ser ikke mindst problemet for de socialt udsatte. De bliver ikke færdigbehandlet, enten fordi der ikke er kapacitet indenfor psykiatrien, eller fordi de har et misbrug og derfor ikke har lov til at være på den psykiatriske afdeling. Der bliver ikke tilbudt en samlet dobbeltbehandling for psykiske lidelser og misbrug, selvom det er det, der er behov for, fordi sygdommene stort set altid er forbundet. Derudover ser vi faktisk også, at socialt udsatte med somatiske sygdomme bliver udskrevet til en dårlig boligsituation eller slet ingen. Det vil sige, at de meget ofte ender på gaden, hvor både deres mentale og fysiske sundhed vil blive endnu mere udfordret,” siger Laust Westtoft.
MERE OPSØGENDE INDSATS NØDVENDIG
Kommunerne skal derfor ifølge Laust Westtoft tage langt mere ansvar for udsatte borgeres sundhed.
”For mange udsatte borgere er det jo ikke kun psykiske lidelser eller sociale udfordringer, der præger dem. Det er langt bredere. Derfor skal der styr på, hvem der tager ansvaret for den løbende sundhedspleje af udsatte borgere. Også for dem, der er visiteret til et socialt tilbud. Vi oplever alt for ofte, at ansvaret ikke altid er helt afklaret. Er det den anbringende kommune, eller er det den nye bopælskommune? Og hvad er opgaven for det sociale tilbud? Der skal langt mere klarhed over, hvem der har ansvaret for de forskellige indsatser som skal styrke borgerens samlede sundhed, så der kan iværksættes en tæt koordineret indsats,” siger Laust Westtoft.
MANGLENDE UDREDNING BLANDT SOCIALT UDSATTE
Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Socialt udsatte, så kommer socialt udsatte i overvejende grad ind på hospitalerne, somatiske såvel som psykiatriske, via akutte indlæggelser. Her bliver der taget hånd om de mest åbenlyse skader og sygdomme, men socialt udsattes samlede sundhedstilstand bliver ikke udredt.
Det betyder ifølge rapporten, at selvom socialt udsatte indlægges fire gange så ofte som den øvrige befolkning, så går alt for mange rundt med smerter. Samtidig er det et problem, at behandling afbrydes, fx fordi den udsatte ikke bliver tilstrækkelig abstinensbehandlet og derfor forlader hospitalet for at skaffe stoffer.
”Vi ved fra flere undersøgelser, at socialt udsatte ikke bruger deres egen læge i det omfang, som deres helbredssituation ellers kunne give anledning til. Sundhedsvæsenet kan være vanskeligt at navigere i. Og når vi nu har den viden, at socialt udsatte ikke kan bruge sundhedsydelserne i de rammer, vi tilbyder dem i dag, så må vi tilpasse rammerne for de socialt udsatte på en helt anden måde,” siger Laust Westtoft, der mener, at både kommuner og sociale tilbud skal være langt mere aktive i den opsøgende og forebyggende indsats.
”Det handler blandt andet om løbende sundhedstjek, og en mere fremskudt og opsøgende indsats. Vi skal kort sagt gøre barrieren for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet mindre. Det kræver også en socialfaglig indsats, fordi det handler om motivation og at skabe relationer. Derfor har de sociale tilbud en nøglerolle. Vi ser, at flere sociale tilbud begynder at ansætte egne sygeplejersker og ad den vej både integrerer sundhedsindsatsen i den pædagogiske indsats, ligesom de bygger bro til sundhedsvæsenet. Den vej tror jeg, vi vil se flere gå. Alene af den grund, at borgernes mentale og fysiske sundhed er så tæt forbundet. Når borgeren er i balance fysisk med hensyn til blandt andet kost og motion, så opstår der også helt andre muligheder for borgeren, og for mange betyder det en mindre udadreagerende adfærd og færre konflikter,” siger Laust Westtoft.
SUNDHED SOM DEL AF VISITATIONEN
Laust Westtoft mener, at et mere helhedsorienteret fokus på sundhed stiller krav til kommunerne i visitationen af borgerne.
”Kommunerne må erkende, at de borgere, som de visiterer til de sociale tilbud, også har brug for en intensiv og håndholdt sundhedsindsats. Når man visiterer en borger, som udover eksempelvis en psykisk lidelse er besværet af massive sundhedsproblemer, så skal det være en del af visitationen,” siger Laust Westtoft og nævner sagen om Lennart fra 2019, som både Gi LOS og Tv2 Lorry har skrevet om.
”Her så vi, at kommunen indskrev en borger med store fysiske sundhedsproblemer på et tilbud, uden at tage ansvar for den sundhedsfaglige indsats, der var nødvendig. Og da tilbuddet måtte sige nej til kommunen, fordi sundhedsplejen var for omfangsrig, så hjemtog man borgeren til et kommunalt tilbud, hvor borgeren døde alene uden den døgnovervågning, som borgeren var visiteret til. Kommunen har siden givet de pårørende en undskyldning, men den dybt ulykkelige sag dæk- ker jo over systemfejl, hvor man ikke ser på borgerens samlede behandlingsbehov. Og hvor kommunen vælger at lade det sundhedsfaglige være sekundært i visitationen. Det er helt afgørende, at kommunerne ser kritisk på det, og at der igangsættes en national handleplan, som kan sikre en mere holistisk tilgang til indsatserne for mennesker i udsatte og sårbare positioner” siger Laust Westtoft.
(Denne artikel blev bragt første gang i augustnummeret af Gi’ LOS nr. 2 2021)