Vold og trusler på socialpsykiatriske botilbud: LOS kræver politisk handling
Vold og trusler mod personalet på socialpsykiatriske botilbud er desværre en del af dagligdagen for mange. Som samfund er vi forpligtet til både at forebygge, forhindre og gribe ind.
Der har i de seneste år været et stigende fokus på vold og trusler mod personalet på socialpsykiatriske botilbud. Medierne beretter om et arbejdsmiljø præget af en truende og voldsom hverdag for både beboere og ansatte. Ikke mindst er debatten intensiveret ved årsskiftet, da der blev begået et drab mod en socialpædagog på et bosted. Dette var det 9. drab på blot syv år på ansatte på socialpsykiatriske botilbud.
I LOS er problematikken med et udsat arbejdsmiljø desværre et alt for velkendt fænomen blandt medlemmerne. Men selvom alle fra berørte organisationer, fagforeninger over medier til offentlige myndigheder generelt anerkender problemet med vold og trusler på socialpsykiatriske tilbud, findes der i dag ikke tal på, om vold og trusler overfor personalet på sociale tilbud er tiltagende. Som det er i dag, er der ikke nogen, som systematisk holder øje med udviklingen på området som helhed.
De mennesker, som både bor og arbejder på socialpsykiatriske sociale tilbud, befinder sig i en sårbar og udsat position. Når det er almindelig kendt, at selvsamme mennesker udsættes for vold og trusler, er vi som samfund forpligtet til både at forebygge, forhindre og gribe ind.
“De mennesker, som både bor og arbejder på socialpsykiatriske sociale tilbud, befinder sig i en sårbar og udsat position. Når det er almindelig kendt, at selvsamme mennesker udsættes for vold og trusler, er vi som samfund forpligtet til både at forebygge, forhindre og gribe ind. En del af dette er at overvåge udviklingen og indsamle data, så der kan udarbejde en overvågning med afsæt i praksis, der nedbringer antallet af vold og traumatiske hændelser. Når vi hører om vold og trusler på sociale tilbud, er det et symptom på et bagvedliggende problem. Og det nytter ikke ensidigt at fokusere på at symptombehandle. Vi kan ikke nedbringe antallet af vold og trusler på de sociale tilbud, hvis ikke vi behandler årsagen, og den er mangetydig,” fortæller politisk- og strategisk chef i LOS Laust Westtoft.
National handleplan på vej
Regeringen har længe barslet med en 10-årige national handlingsplan for psykiatrien. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen konkrete meldinger om, hvornår den forventes klar. Indtil videre er udspillet, at Den nationale handlingsplan vil indeholde i alt seks indsatsområder. Udover tidlige og lettilgængelige indsatser er der blandt andet fokus på bedre anvendelse af personale og ressourcerne i psykiatrien, højere kvalitet i behandlingen til de allermest syge patienter i psykiatrien, styrket kvalitet og kompetencer i socialpsykiatrien, bedre sammenhæng i behandlingen, styrket samarbejde mellem politi og psykiatri samt mere forskning. LOS hilser den nationale handlingsplan velkommen, men organisationen savner fokus på socialpsykiatrien som helhed.
“Som planen foreligger nu, er der for så vidt ikke noget her, vi kan være uenige i. Der er ingen tvivl om, at vi som samfund har brug for at opprioritere psykiatrien generelt, ikke mindst så alle med en psykisk lidelse eller misbrug kan modtage rettidig kvalificeret behandling. Psykiatrien og somatikken skal anerkendes side om side som en sundhedsfaglig prioritering, så vi får lighed i sundhed.” Laust Westtoft understreger dog, at LOS har et særligt fokus: ”Som brancheorganisation må vi konstatere, at socialpsykiatrien er og bliver en af vores største udfordringer. Vi kan ikke kalde den overset, for der tales meget om den, men det er tid til, at der handles politisk på de uacceptable vilkår, der presser de sociale tilbud.”
PSYKIATRILØFTET OG LOS’ INDSATSOMRÅDER
LOS arbejder på flere planer med at påvirke den nationale handlingsplan. Som et led i dette har organisationen netop tilsluttet sig ”Psykiatriløftet”, hvor 45 organisationer og foreninger, der repræsenterer arbejdsgivere, personalegrupper, patienter, brugere og pårørende inden for psykiatrien, samarbejder om en ambitiøs national 10-årig psykiatriplan, med det helt centrale formål at forbedre livet for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom og deres pårørende. Der er i fællesskab udarbejdet 8 forslag til, hvad en 10-årig psykiatriplan bør adressere.
“Når vi tilslutter os det stærke fællesskab med de vigtigste aktører på området, bliver vores indflydelse større og muligheden for at sætte et aftryk på psykiatripolitikken forøget,” fortæller Laust Westtoft. ”Det er samtidig vigtigt at bringe de konkrete dagsordener fra virkeligheden til forhandlingsbordet, som er de udfordringer, vores medlemmer oplever i praksis. Det er nogle af disse områder, vi berører i dette tema bl.a. misbrug og dobbeltbehandling og akutpsykiatri.”
Men LOS har også fokus på at samle ansvaret for indsatsen om borgerens sundhed og liv ét sted. “Som det er i dag, bliver borgerne kastebold både imellem region og kommune, behandlings, distrikts- og socialpsykiatri, somatiske sundhedsproblemer og indsatser i forhold til fx beskæftigelse, uddannelse, bolig m.m.,” fortæller Laust Westtoft.
Socialstyrelsen har i 2019 foretaget en kortlægning af socialpsykiatrien, hvor bl.a. LOS deltager i følge- gruppen. Kortlægningen viser bl.a., at kun 40 procent af kommunerne arbejder med tidlige og målrettede indsatser, og 50 procent har ikke fokus på målrettede indsatser i botilbud. Samarbejdet med kommunerne er også noget af det, som LOS kommer til at stille skarpt på.
Høj faglighed i visitation, skærpet målgruppeafgrænsning samt tidlig og rettidig indsats bliver temaer vi i fællesskab med kommunerne må tage fat på. Det er en ambitiøs dagsorden, LOS arbejder ud fra, men fokus på socialpsykiatrien og drifts- og rammevilkår herfor er afgørende for, at vi kan skabe den bedst mulige kvalitet på området og løfte de komplekse opgaver, der omhandler nogle af samfundets mest udsatte og sårbare borgere,” afslutter Laust Westtoft.