Ny håndbog skaber fokus på seksualitet i botilbud

Social- og Boligstyrelsen har netop udsendt en revideret udgave af håndbogen Seksualitet på dagsordenen, som skal understøtte fagpersoner og ledelse i arbejdet med seksuel sundhed for voksne med udviklingshandicap.

12. februar 2026

Af LOS

Den nye version af håndbogen afspejler den faglige udvikling og lægger i særlig grad vægt på ledelsens rolle i at fremme åben dialog, professionalisme og respekt for den enkeltes selvbestemmelse.

Håndbogen giver konkrete redskaber til at kortlægge støttebehov, håndtere udfordrende adfærd og navigere i etiske dilemmaer – og sigter mod at gøre det naturligt og legitimt at sætte seksualitet på dagsordenen som en integreret del af trivsels- og sundhedsarbejdet i botilbud

Læs mere og hent håndbogen her: Seksualitet på dagsordenen. En håndbog om professionel støtte til voksne med udviklingshandicap