På Danmarks bedste arbejdsplads bestemmer ledelsen ikke
Hun står i spidsen for ”Danmarks bedste arbejdsplads”. Men hun - og resten af ledergruppen - bestemmer kun 10 procent. Resten er overladt til de 110 medarbejdere. De laver strategi, organisationsplan, ansætter medarbejdere og forhandler deres egen løn. Ikke fordi det skaber et godt arbejdsmiljø, eller fordi ledergruppen vil være populær hos medarbejderne. Men fordi det skaber resultater for borgerne, fortæller virksomhedsleder Ann-Christina Matzen Andreasen.
”Jeg har altid trivedes med at have magten, siger Ann- Christina Matzen Andreasen, der står i spidsen for JAC – Job, Aktivitets, og Kompetencecentret i Gentofte. (Centret med de 110 medarbejdere og 400 borgere er drevet som en 90 procent ledelsesløs organisation.)
Inden den skarpe læser undrer sig alt for meget, så er det vigtigt med den tilføjelse, som Ann-Christina Matzen Andreasen straks kommer med.
”Og så dele den,” siger hun og fortsætter:
”Jeg har været leder i 19 år nu, og jeg har altid være drevet af det, vi kan sammen. Jeg er selv et kollektivt fællesskabs- søgende menneske, og jeg trives med mange mennesker og holdninger. De steder, jeg har været leder, har det været sådan, og jeg har set effekten af det,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen, der siden 2013 har været virksomhedsleder for JAC.
Hun er uddannet i organisationspsykologi og pædagogik fra Roskilde Universitetscenter (RUC) og har inden ansættelsen i JAC været leder i Handicapcenter København og senest i Ergoterapeutforeningen.
JAC rummer 20 forskellige tilbud med uddannelse, aktiviteter, beskæftigelse og behandling til mennesker med særlige behov. Hver dag har mere end 400 mennesker deres gang i JAC på 8 forskellige adresser. Centret er drevet af Gentofte Kommune, men kunderne er kommuner fra hele Storkøbenhavn.
Det med de ”særlige behov” omformulerer Ann-Christina Matzen Andreasen selv til ”særlige kompetencer”. For hun har – fortæller hun – en helt særlig kærlighed til de borgere, der hver dag skaber liv i JAC.
”Jeg elsker det skæve, sprækkerne, det uperfekte. Jeg passede en spastisk lammet pige, Marie, som 17-årig. Min datter hed- der også Marie. Og det er ikke tilfældigt. Jeg har altid været drevet af dette område. Det er et menneskesyn. En måde at være i verden. Det handler ikke om, hvad jeg synes, men om hvad vi kan sammen. Jeg får energi af det, og du skal ikke have været her mere end en halv time, så ved du, hvad jeg snakker om. De mennesker, der er en del af JAC her, kan noget helt særligt. Det er en kæmpe kærlighed til det, jeg er drevet af,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen.
FORDI DET VIRKER
Når man googler JAC, så finder man en masse billeder med konfetti og glade smil samt artikler om utallige kåringer. JAC har tre år i træk fået titlen som ”Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads”, blev i 2020 kåret til ”Danmarks Bedste Arbejdsplads”, og er kåret tre gange til ”Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads”.
De fine trofæer fra kåringerne har fået plads på reolerne i den fælles reception på JAC. Men det har hverken været de fine titler, arbejdsmiljøet i sig selv eller filosofien om den ledelsesløse organisation, der har optaget Ann-Christina Matzen Andreasen i de 9 år hun har været virksomhedsleder i JAC.
”Det starter og slutter hos borgeren. Det, der har drevet mig fra start, er at skabe muligheder for borgerne, som de ikke har haft før. At skabe det fedeste liv, læring og arbejdsforløb for dem. Og når du ser på forskningen for distribueret ledelse, så kan du se, at det virker. Det virker for kerneydelsen, for syge- fraværet, arbejdsmiljøet, ja alle elementer. Så når vi skaber en ledelsesløs organisation, så er det fordi, det er målbart for effekten på det, vi er sat i verden for. Det er ikke fordi, det er sjovt eller fedt, eller fordi det giver et godt arbejdsmiljø,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen og supplerer med en bemærkning for ligesom at understrege vigtigheden.
”Jeg håber, at du får det med i artiklen, at det har indflydelse på en lang række af vores resultater,” siger hun.
Så her et udpluk af resultaterne: Det gennemsnitlige sygefra- vær på JAC fra 2016-2020 inklusive langtidssygefravær er på 4,12 procent. Medarbejderomsætning for personaler, der selv har søgt væk fra JAC, har de sidste fem år i gennemsnit været blot 2,7 procent. Og de sidste fem år har JAC i Socialtilsynets rapporter fået 4,8 i gennemsnit på en skala fra 1-5 med 5, som bedste score.
FÅR LYST TIL AT HIVE DEN HJEM SAMMEN
Men hvorfor er det, at jo mindre ledelsen bestemmer, jo bedre resultater? Ann-Christina Matzen Andreasen er ikke selv i tvivl om, hvad det er, der skaber både den gode arbejdsplads og de målbare resultater.
”Vi er en visionsdrevet arbejdsplads. Og det, tror jeg, er grundelementet i en god arbejdsplads. Alle er enige om, hvad vi er sat i verden for. Vi er her for at skabe læring for borgere med særligt behov. Så du træder ind i et fællesskab og sammenhold, når du kommer på arbejde. Vi har noget på hjertet, vi er engagerede, og vi er enige om at gå hele vejen sammen. Et vigtigt element i fællesskabet er, at vi har nedbrudt hierarkiet og erstattet det med en 90 procent ledelsesløs organisation, så vi leder JAC sammen,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen og fortsætter:
”Jeg oplever, at hvis der er meget hierarki, så skal man ofte utrolig meget igennem for at kunne handle i praksis
tæt på borgeren. Her har vi frisat det, så hvis du får en god idé, der understøtter organisationens strategi, så må du sætte i gang. Så må du bruge penge, og du må hive kollegaer om bord uden at skulle spørge om lov eller lave et oplæg. Jeg oplever, at der opstår en innovations-kultur, som kommer borgerne til gode. Men der sker også noget andet. Når alle har været med til at træffe beslutninger, så får medarbejderne ikke følelsen af uretfærdighed og manglende mening. Du har siddet om bordet og taget 100 procent ansvar for processerne omkring dit arbejde, så får alle lyst til at hive den hjem sammen – vi skal nok få dette her til at fungere.”
LEDEREN ER FACILITATOR
Når JAC er en 90 procent ledelsesløs organisation, så efterlader det med lidt simpel hovedregning 10 procent ledelse til Ann-Christina Matzen Andreasen og hendes fem funktionsledere. Det er MUS-samtaler, personaleledelse og afskedigelser. Men hvad laver en leder uden lederansvar i de sidste 90 procent af tiden?
”Vores vigtigste opgave i ledergruppen er at sørge for at få hele JAC til at lykkes. 90 procent af tiden er vi som ledere facilitatorer. Vi skal være tæt på, coachende og designe beslutningsprocesserne. Vi skal sikre, at grupperne er enige og så skal vi understøtte beslutningerne. Det betyder ikke fravær af lederen i beslutningerne. Vi bliver hevet ind til sparring. Medarbejderne ser os som holdspillere og jeg oplever, at vi som ledere er fuldgyldige medlemmer af gruppen, når der skal tages beslutninger” siger Ann-Christina Matzen Andreasen, der dog ikke bare har sluppet ledelsen fra den ene dag til den anden.
”Det er ikke sådan, at vi i ledelsen bare går op på ølkassen og siger: ”Hvad synes I selv”. Så opstår der let skyggehierarkier, hvor nogle tager magten i en organisation. Vi har et nedskrevet system, som erstatter de traditionelle ledelsebeslutninger. Det er et omfattende system, som vi har aftalt i stedet for ledelse. Og det er skabt som et resultat af en omfattende proces, vi som ledere har faciliteret,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen og fortsætter:
”Alle medarbejdere i JAC kan bruge penge inden for den ramme, vi har besluttet. Medarbejderne ansætter selv i deres teams, og de forhandler selv deres løn. Men rammen er der hele tiden. Det går galt, hvis man ikke har den. Det er ikke indviklet, men det minder os om, hvad vi skal, og hvad visionen er”.
Skal være holdspiller
I dag er der en meget lav medarbejderomsætning hos JAC. Men siden Ann-Christina Matzen Andreasen begyndte vejen mod den ledelsesløse organisation, har hun og JAC sagt farvel til 20 procent af medarbejderne.
”Mange har taget godt imod det, og de er virkelig blevet skarpe til det. Det kræver, at man kan byde ind i et fællesskab. Du skal sige, hvad du mener. Det kan ikke nytte noget, at du sidder nede bagved og først brokker dig bagefter. Det handler ikke om, hvad du kan få, men hvad du kan give,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen.
Men selvom den ledelsesløse organisation lyder som en organisation af lutter ekstroverte, der elsker at tale og dele meninger, så skal der også være plads til den introverte, forsikrer Ann-Christina Matzen Andreasen.
”Der skal være plads til dem, der lige skal have lidt tid og tænke over tingene. Der bor noget vigtigt i de introverte, som jeg hylder. Og det skal jeg som facilitator have øje for i processen. Det at være introvert er ikke det samme som ikke at være holdspiller, og det er nok det, der er det vigtige her. Når medarbejderne ansætter medarbejdere i dag til deres teams, så oplever jeg, at de går efter en holdspiller. De går efter en, der kan understøtte gruppen, og det er de meget bedre til end ledelsen.”
START I DET STILLE
Men når resultaterne er så gode, skal andre så bare kopiere JACs ledelsesløse organisation?
”Nej,” svarer Ann-Christina Matzen Andreasen resolut og fortsætter:
”Jeg ville synes, at det var ærgerligt, hvis andre bare kopierer os. Vi skal lade os inspirere af hinanden. Andre kan tage de lavt hængende frugter fra os og gå i gang med det, der passer ind i deres organisation og det, de står over for”.
Ann-Christina Matzen Andreasen har et godt råd til ledere, der gerne vil lade sig inspirere af resultaterne i JAC.
”Jeg tror, man skal starte lige så stille. Man kan måske lægge dele af økonomien ud eller bestemte projekter. Det er vigtigt, at man som leder har sig selv med. Man skal facilitere det og det er vigtigt, at man som leder kan lide den rolle. Ellers går det nemt galt,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen, der råder til at holde fast i målet for, hvorfor ledelsen skal distribueres.
”For mig har det aldrig været tænkt som en ledelsesmetode, som var interessant i sig selv. Det er tænkt som en metode til at skabe bedre liv for borgerne. Det er vores ”take” på ledelse. Det er vores ambition med ledelse. For os gav hierarkiet ikke mening, og det har vi så sat på for- mel og skabt JAC sammen. Det har aldrig været en drøm at blive Europas bedste arbejdsplads. Det er fint, men det er det, som sker på værkstederne, der er interessant. Det handler om borgerne. ”
Denne artikel er bragt første gang i marts 2022 i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS nr. 1 2022.
