Potentiale for styrket netværk for unge anbragte – før og efter fraflytning

Denne artikel er blevet bragt første gang i Gi’ LOS nr. 2 2023

Efterfølgende har SUS udarbejdet et inspirationskatalog, som kan hentes her: Netværk der bærer – Inspirationskatalog

SUS – Socialt Udviklingscenter startede i 2021 projektet “Netværk, der bærer” sammen med hovedorganisationerne Livsværk, Jysk Børneforsorg/Fredehjem og KFUM’s Sociale arbejde og en række opholdssteder. Projektet, der er støttet af Egmontfonden, løber frem til 2024 og formålet er at udvikle nye initiativer, der kan styrke anbragtes unges netværk og relationer. Initiativerne er blevet udviklet sammen med fagprofessionelle og anbragte unge på opholdsstederne, og med tidligere anbragte, der har haft rollen som ”erfaringseksperter”. 

”Vi lavede projektet, fordi vi havde spurgt tidligere anbragte, hvordan de oplevede overgangen til egen bolig, og hvordan den kunne gøres bedre, fordi vi ved at der er større risiko for at ende i hjemløshed, når man har anbringelsesbaggrund. Et af de områder, de pegede på, var, at de havde for dårligt netværk, og at der skulle arbejdes med det, allerede mens de var anbragt, hvis det skulle lykkes” siger Signe Groth Andersson, som er chefkonsulent i SUS og projektleder for projekt ”Netværk der bærer”. 

Hun har sammen med en kollega haft den overordnede koordinerende rolle i forhold til de syv opholdssteder, der har deltaget, samt alle andre involverede i projektet. Projektet er nu i slutningen af afprøvningsfasen, og der er allerede kommet en række interessante delkonklusioner frem på baggrund af de initiativer, som opholdsstederne har været i gang med. 

Workshop med alle parter

I projektets første fase tog SUS’ projektledere ud sammen med erfaringseksperterne på opholdsstederne og lavede interviews med både anbragte, tidligere anbragte og personalet. Her spurgte de, hvad der fungerede godt i forhold til relationer, hvad kunne være anderledes, og hvilke tanker de unge havde om relationer, når de engang flyttede. Med afsæt i den viden samlede konsulenterne fra SUS, og de tre hovedorganisationer, efterfølgende deltagerne til en fælles workshop med alle stederne, de unge, forstandere og personale. 

Det har været rigtig givende for alle parter at mødes, ikke mindst for de anbragte unge på tværs af stederne: ”Noget af det, som de unge har syntes var fedt, og som har gjort, at de havde mere og mere lyst til at deltage i projektet, var muligheden for at mødes med andre unge fra andre hjem og have nogen at spejle sig i,” siger Signe Groth Andersson. 

I løbet af projektperioden har der løbende været opfølgende workshops med en fleksibel tilgang. Nogle anbragte unge ville bare gerne deltage i idéfasen, mens andre unge har været med til at følge initiativerne til dørs ude på stederne og har været med til flere workshops. I alt har 86 børn og unge fra de 7 opholdssteder deltaget i udviklingsaktiviteterne undervejs. 

Erfaringseksperter som rollemodeller

Erfaringseksperterne, som alle er tidligere anbragte, er blevet ansat via konkrete stillingsopslag på studentervilkår, har i projektet bidraget som medfacilitatorer og rollemodeller for de unge anbragte. 

”Når vi har været samlet alle sammen på udviklingsdage og læringsmøder, så er det erfaringseksperterne, der har gjort det muligt at inddrage de unge på stederne så meget, som vi har kunnet. Erfaringseksperterne er gået foran og har vist, at de ikke skammer sig over at have været anbragt, men bruger deres erfaringer til noget konstruktivt – til at skabe forandring. Det spejler de anbragte unge sig i, og så begynder de også at fortælle,” fortæller Signe Groth Andersson. 

27 ideer fordelt på fire temaer

Efter den indledende workshop med alle involverede, er der fremkommet 27 konkrete ideer til at arbejde med at styrke de anbragtes netværk. Ideerne har i løbet af afprøvningsfasen formet og ændret sig, og danner nu tilsammen fire overordnede temaer, som der arbejdes med på forskellige måder: 1) Kontakt og relationer til børne-ungehjemmet efter fraflytning 2) Forståelse af barnets netværk, relationer og livshistorie 3) Kontakt og relationer til lokalsamfundet 4) Bedre samarbejde med den anbringende kommune. 

En ting er dog at have en idé om at ændre noget, noget andet er at implementere det på et socialt tilbud, hvor alle, både ledere, pædagoger og unge, synes, det er en god idé. 

”Det har været meget forskelligt, hvordan stederne har gjort det,” fortæller Signe Groth Andersson. ”Et sted har de simpelthen lavet helt nye procedurer for, hvordan de arbejder. Når jeg spurgte personalet, om det var for meget at bruge tid på, så sagde de: ’Det står der, at vi skal, så det gør vi.´ Stederne har også inddraget de unge, ved at lade dem stå for stormøder for både de unge og personalet og fortalt om projektet, og hvorfor det er vigtigt.” 

Livshistorier og scrapbøger

Hos LOS-medlemmet Vesterager har man som konkret initiativ blandt andet arbejdet med at lave ”scrapbøger”, som det er ideen, at de unge skal have hvert år i julegave. Vesterager har løbende indsamlet info, taget fotos og skrevet anekdoter, således at hver pædagog kan lave en scrapbog til det barn eller den unge, man er kontaktpædagog for.  

”Det har været ud fra en erkendelse af, at det er vigtigt for de unge, kan fastholde og skabe en historie om, hvordan var det at bo der, hvad skete der, begivenheder i livet. I det hele taget det, at kunne mærke, man er blevet set og har været til stede sammen med andre mennesker,” fortæller Signe Groth Andersson. 

Udover scrapbøger har flere af stederne arbejdet med ”livshistorier” med fokus på at få bedre greb om sin egen fortælling omkring sit liv – også fra før, man blev anbragt. 

”Jeg talte med en af de unge, som sagde: ’Det har en betydning, når jeg skal have venner i skolen, at jeg kan stå ved mig selv og min egen historie. Jeg ved, hvem jeg er, og det kan jeg sige helt klart’,” siger Signe Groth Andersson. 

Fællesspisning og besøg hos fraflyttede

Nogle opholdssteder har afprøvet initiativer, som fx at invitere tidligere anbragte hjem til fællesspisning eller filmaftener. Og når der har været en ung, der er flyttet, har de gjort det til en fælles aktivitet at hjælpe med at flytte, eller har planlagt en fælles besøgstur sammen med dem, der stadig bor der. 

Signe Groth Andersson siger: ”En medarbejder sagde på et møde: ’Det giver så meget mere mening at bruge en lørdag eftermiddag sammen med tre unge på at besøge en, der er flyttet for to måneder siden, frem for at tage en tur i Sommerland.’ Fordi de unge får blik for hinanden, og de relationer, der var mellem dem, mens de boede sammen, bliver ikke brudt, men får noget at leve videre af.” 

Derudover er der fx nogle opholdssteder, der som et initiativ har etableret mentorrelationer, så tidligere anbragte bliver mentorer for dem, der skal til at flytte. 

Betydningen af at sige ordentligt farvel til personalet

Der har været et par ekstra initiativer, som har placeret sig uden for de fire overordnede temaer.  

”Et af dem, der har gjort stort indtryk på mig, har for eksempel været på Vesterager, siger Signe Groth Andersson. ”Her har man sat fokus på at få sagt ordentligt farvel, når medarbejdere stopper. Ud fra en erkendelse af, at det er ret vigtigt, at man går foran som opholdssted i forhold til at give gode oplevelser med både at gå ind i relationer og ud af dem igen. Så man som anbragt ung ikke bare vænner sig til at vigtige personer i ens liv bare forsvinder fra den ene dag til den anden.” 

Har skærpet opmærksomheden ude på stederne 

En helt overordnet læring i projektet er, at det at gå i gang med at inddrage de unge og gå i gang med at afprøve konkrete ideer har skærpet stedernes opmærksomhed i at understøtte relationer. 

Signe Groth Andersson påpeger i den forbindelse et vigtigt dilemma for stederne: ”Det kan bryde med, at man har haft et fokus på at skabe tryghed og tætte relationer til medarbejderne, ro og at skærme barnet fra det, der er svært, fordi de kommer fra en baggrund, hvor de har brug for det. Men stederne har fået øje på, at en del af omsorgsopgaven er at hjælpe med at få relationer i alle mulige retninger, også selvom det kan være svært og kan skabe udfordringer. Så det handler om at finde en balance i det, for den dag, de unge skal videre, så skal der være noget andet i tilværelsen, der fylder for de unge, udover et trygt opholdssted.”  

Fritidsaktiviteter og legeaftaler

”Nogle af stederne har talt om, at de er blevet bedre til at sige ja til legeaftaler uden for stedet, som de måske førhen tænkte var for udfordrende. For eksempel hvis der er en i børnehaven, der har inviteret hjem til Disney Sjov,” siger Signe Groth Andersson. 

I løbet af projektfasen har Signe Groth Andersson selv fået øje på, hvor stor en rolle hun selv fylder i sine egne børns relationer uden at tænke over det. 

”Jeg har selv fået blik for alt det, jeg gør for mine egne børn, der handler om at understøtte relationer og netværk, som jeg ikke har skænket en tanke før dette projekt. Alt det, man gør, i forhold til at fortælle historier om den og den juleaften, om dem, der var medarbejdere i vuggestuen, som min datter godt kunne lide, prøve forskellige fritidsaktiviteter af, selvom det kan være svært at møde op. Men bare fordi det ikke lykkedes første gang at prøve at gå til fodbold, så kan man jo prøve igen om et halvt år. Sådan er det for alle.” 

Opsamling i 2024

Der er et halvt år tilbage til afprøvningsperioden til at udvikle løsningerne. Alle projektparter mødes stadig to gange hvert halvår til et læringsmøde, en hel lørdag, med alle steder og erfaringseksperter på én gang og deler erfaringer på kryds og tværs og får nye input. 

I 2024 går SUS og de tre hovedorganisationer i gang med, sammen med stederne, de unge og hovedorganisationerne, at evaluere projektet og initiativerne. Derefter starter arbejdet med at formidle og sprede budskabet om initiativerne og de konkrete løsninger. 

Der vil ifølge Signe Groth Andersson ikke være tale om plug-n-play løsninger, men initiativer, der skal skræddersys til det enkelte sted: ” På de fleste steder handler det om at se på de temaer, der er, og finde sine egne måder at gøre det på, alt afhængig af hvilket sted man har, hvilken aldersgruppe og så videre.” 

I processen med at udvælge og skræddersy initiativer vil det være essentielt at inddrage de unge på stederne: ”Det er noget af det der har været en øjenåbner for alle i projektet, det har været at få de unges input,” siger Signe Groth Andersson.