Pulje: Kompetenceudvikling af medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud

Social- og Boligstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje, der skal øge kompetencerne til at forebygge og håndtere konflikter på socialpsykiatriske botilbud. Ansøgningsfristen er løbende fra udmeldingstidspunktet og senest den 1. november 2024 kl. 12.00.

2. oktober 2024

Af LOS

Social- og Boligstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 24,25 mio. kr. til kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud. Fx kan der søges om støtte til deltagelse i kurser om forebyggelse af voldsomme episoder eller i konflikthåndtering i forhold til den aktuelle beboersammensætning.

Der kan både søges om støtte til kompetenceløft af enkelte medarbejdere, der kan deltage i fagligt relevante kurser, eller til kompetenceudvikling af botilbuddet som helhed eller begge dele.

Ansøgningsfristen er løbende fra udmeldingstidspunktet og senest den 1. november 2024 kl. 12.00.

Læs mere hos Social- og Boligstyrelsen: Pulje: Kompetenceudvikling af medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud