Udvælgelse og ansættelsessamtaler

Når ansøgningsfristen er overstået, skal relevante kandidater indkaldes til samtale. Brug her evt. jeres udarbejdede person-, job- og kompetenceprofil, som stiller skarpt på de kompetencer, I skal bruge til netop den stilling, der er ledig.   

Ved dette trin i rekrutteringsprocessen starter opmærksomheden mod egne bias, da de uundgåeligt spiller ind. Derfor er kriterierne for udvælgelse af kandidater og fastlagte procedurer helt essentielle for at tage højde for og mindske påvirkningen af egne bias. For fire øjne er bedre end to, og den bevidsthed er nyttig at have tænkt ind i denne del af rekrutteringsprocessen – for i sidste ende at få det mest optimale kandidatfelt.  

Denne interviewguide indeholder inspiration og forslag til spørgsmål, som kan stilles til ansættelsessamtalen.