Særligt tilskud til tandbehandling efter sundhedslovens § 166
Der er kommet nye regler i forhold til, hvem der kan være i målgruppen for tilskud til tandbehandling i henhold til sundhedsloven § 166.
De nye målgrupper, som er omfattet gældende fra den 1. juli 2025:
- Patienter, som er i fast behandling med psykofarmaka af typen tricyklisk antidepressiva, hvor behandlingen har varet i 6 måneder eller mere
- Patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har varet i 6 måneder eller mere. I vejledningen fremgår det, at svær psykisk lidelse typisk er en borger med svært psykisk lidelse som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, skizoaffektiv psykose, bipolare lidelse og svær depression. Borger med andre psykiatriske diagnoser kan dog også være omfattet.
Med fast behandling menes dagligt indtag eller depotbehandling, og behandlingen skal have varet seks måneder eller mere.
Hvad er betingelse for at være i målgruppen?
For at få ret til tilskuddet, skal borgeren også have betydelige tandproblemer ved ansøgningstidspunktet. Dette skal dokumenteres over for regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. De nedsatte tandproblemer skal fagligt kunne relateres til nedsat spytsekretion og omfatter i tilskudsordningen kariessygdom og tandslid.
Hvordan søger borgeren om dette?
Borgeren skal fremsende ansøgningsskema og sende det til bopælsregionen. Der skal vedlægges dokumentation for, at borgeren er i målgruppen for en af de ovenstående målgrupper.
Borgeren kan ansøge om det særlige tilskud ved at fremsende ansøgning til bopælsregionen.
Til ansøgningen skal vedlægges nødvendige dokumentation fra den behandlingsansvarlige læge i forhold til, at borgeren har en svær psykisk lidelse eller er i behandling med psykofamaka. Dokumentationen kan være i form af udskrift fra Fælles Medicinkort og kopi af journal.
Egenbetaling og særlige kostbare behandling
Borgeren har en egenbetaling pr. år på kr. 2.280 (2025 takst).
Hvis der er behov for særlig kostbare behandling, skal dette godkendes af Regionen, inden behandling påbegyndes.
Relevante link:
Tilskud til tandbehandling ved kræft, Sjøgrens syndrom og sjældne sygdomme – Sundhedsstyrelsen
Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje
Ansøgning om støtte til tandbehandling § 166 – skema
På dette skema fremgår, hvor ansøgningen skal sendes til.