Tema

Skab tryghed for unge på sociale medier

Nyt digitalt læringsunivers øver unge med kognitive funktions­nedsættelser i at begå sig på f.eks. Messenger, Snapchat, YouTube, Discord og Tinder.

Lørdag aften virkede det som en god idé at sende bank oplysninger på Messenger til ham, der tilbød en billig PlayStation, at dele et intimt billede med det nye match på Tinder eller bede andre om at holde kæft i en hidsig tråd på Discord, men mandag formiddag flyder bostedet og STU’en over af skuffelse, vrede, tårer og rygter. For de unge blev snydt, gjort til grin eller fik skabt utilsigtede konflikter, og nu skal personalet samle følelserne op. Igen.

Oplevelser på nettet og sociale medier er langt fra kun positive for unge med en funktionsnedsættelse. Ifølge den svenske undersøgelse ’Ungar & Medier’ fra 2017 udsættes målgruppen dobbelt så ofte for mobning, ondskabs fuld adfærd og trusler i den digitale verden sammenlignet med andre unge. Det er især vanskeligt at begå sig online for unge med f.eks. autisme, ADHD eller udviklingshæmning, fordi de typisk har svært ved at aflæse og forstå egne og andres følelser, grænser og behov. Derfor har SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) skabt det interaktive lærings univers Os Online, hvor unge med kognitive funktionsnedsættelser øver sig i at håndtere digitale udfordringer – uden at det får konsekvenser for andre. Det er pædagog Anders Kjer fra STU’en på Østagergård begejstret for.

”Vi oplever, at det hjælper vores unge til at føle sig mere sikre især i forhold til at kunne vurdere tilbud fra fremmede på nettet, både når det handler om køb, salg og dating,” siger han.

Virkelighedsnære cases skaber eftertanke

Østagergård er et af de bosteder og STU’er, som har prøve testet Os Online siden foråret 2020 og ladet forskellige elevgrupper arbejde med historierne i nogle af undervisnings materialets 33 virkelighedsnære cases. De handler bl.a. om STU-eleven Magnus, der føler sig udenfor, fordi han ikke er med i en Messenger-gruppe, hvor vennerne deler sjove videoklip. Om Anders, der er i tvivl om, hvordan han skal kommunikere med dejlige Tina fra Happn. Om Maja, der surfer fra fest til fest af frygt for at gå glip af noget og om Karen, der ikke får job i Fakta, fordi hun på sin offentlige Facebook-profil har skrevet, at hun er doven.

Undervejs i hver case er der indbyggede stop, hvor de unge enten diskuterer tilhørende spørgsmål eller stemmer om, hvilken reaktion hovedpersonen skal vælge, og derefter ser, hvordan reaktionen påvirker handlingen. Bagefter får de hjælp af Anders Kjer og hans kollega til at koble casenes indhold med deres egne erfaringer i den digitale verden.

”Det er nemt at bruge Os Online, og det giver gode diskussioner, fordi casene får de unge til at tænke over og snakke med hinanden om, hvordan de er på nettet og sociale medier. Nogle ved egentlig godt, hvad man skal og ikke skal, men de efterlever det ikke altid i praksis og har brug for hyppigt at blive mindet om det,” siger pædagog Martin Rando Surrow fra Østagergårds botilbud.

Han er især glad for, at Os Online tager højde for, at unge med kognitive funktions nedsættelser har brug for et konkret afsæt for at kunne tale om et abstrakt emne som digital dannelse, og at materialet er illustreret med enkle og letforståelige foto, ikoner og farver.

SoMe rummer vigtige fællesskaber

Ifølge formanden for interesseorganisationen SUMH, Mads Edelvang-Pejrup, er det ekstra vigtigt, at unge med en kognitiv funktionsnedsættelse får hjælp til at begå sig online. En del i målgruppen tilbringer mange timer dagligt på nettet og kan let komme galt afsted, mens andre modsat holder sig helt væk fra sociale medier af frygt for at blive udsat for krænkelser. Begge dele er uheldigt, mener han.

”Det er ikke smart, hvis unge med en kognitiv funktionsnedsættelse helt vælger sociale medier fra, for det er en vigtig vej til at bryde ensomhed og blive inkluderet i fællesskaber. Man skal i stedet lære at bruge sociale medier på en god måde – både for sig selv og for andre – for det er her man holder kontakt med vennerne, kan dele interesser med andre eller møde nye mennesker og måske ligefrem en kæreste,” siger Mads Edelvang-Pejrup.

Formanden for SUMH understreger, at digital dannelse ikke kommer af sig selv. Det kræver dialog med andre at finde ud, hvordan man forventes at opføre sig på nettet, og hvis uheldet er ude, er det også vigtigt, at fagpersoner, forældre og andre omkring unge allerede er vant til at tale med dem om, hvad de oplever i den digitale verden.

”Det kan godt virke ret privat at snakke om, hvad man foretager sig på YouTube eller Instagram, men det er så stor en del af vores liv, at det også er rart at kunne dele det, hvis bare dialogen foregår på en respektfuld og fordomsfri måde, og det hjælper Os Online med,” siger Mads Edelvang-Pejrup.

Jeg har selv prøvet en masse

25-årige Patrick Lydeking er en af de 75 unge og voksne, der enten bor, går på STU eller er i beskæftigelse på Østagergård på Midtsjælland, og han har flere gange prøvet Os Online’s undervisnings materiale.
”Det er sjovt og spændende. Også fordi jeg selv har prøvet en masse på nettet, som ikke alt sammen har været lige heldigt, så jeg kan jo også fortælle nogle historier,” griner han.

Patrick Lydeking har dog ikke lyst til konkret at fortælle om sine uheldige digitale erfaringer, men han er glad for at kunne snakke med andre unge på Østagergård om, hvordan personerne i Os Online’s cases skal reagere på deres udfordringer.

“Jeg har fået meget ud af de snakke, som vi får. Man kan lære af hinanden, og man kan hjælpe hinanden. Jeg var i forvejen en, der godt ved, at man ikke skal give sine VISA-kortkoder væk, men jeg er nok alligevel blevet lidt mere tryg ved at købe ting på nettet. Hvis færre skal blive snydt, skal de lære at bruge fornuften og få sig en lille indre alarmklokke, der ringer på et tidspunkt. Det svære er måske lige at huske at høre den!”.

Uddrag fra Gi LOS december 2020, som kan læses HER