Vikasku: Vi kan tilskære et forløb, så det passer til den enkelte
Vikasku er et behandlings- og specialundervisningstilbud for sårbare børn og unge med psykosociale vanskeligheder. En målgruppe, der i høj grad har brug for det, som skolen på Frederiksberg kan tilbyde. Nemlig et forløb, der er tilpasset den enkelte, og som bygger på et stærkt fagligt fundament, et tæt familiesamarbejde og et fokus på relationsarbejdet som den drivende kraft.
Da Jesper Blichfeldt blev færdiguddannet folkeskolelærer i 1982, var han ret sikker på én ting; nemlig at han ikke skulle være folkeskolelærer. Han havde i løbet af sin studietid arbejdet på flere lilleskoler, og det havde givet ham blod på tanden i forhold til at lave noget lignende. Der skulle være frie rammer og fokus på de nære relationer. Sammen med to studiekammerater startede han det, der i dag er Vikasku.
“Den 1. september 1983 blev Vikasku etableret med vores tidligere seminarierektor Else Marie Seier Larsen som formand for bestyrelsen. Hun syntes, at det var ret sjovt, at vi tre knægte ville prøve noget andet,” fortæller Jesper Blichfeldt, der deler ledelsen af skolen med Anne Heisterberg.
Nogle gamle lagerlokaler på Frederiksberg udgjorde skolens første adresse, der dog for længe siden er flyttet fra lagerlokalerne til Kong Georgsvej 46 blot et par gader væk. Her møder hver dag 46 elever ind.
“Vi arbejder blandt andet med det, vi kalder, hverdagsbehandling. Med børn og unge foregår det største udviklingsarbejde i den nære relationsramme i hverdagen. Den vigtigste del af behandlingsarbejdet foregår derfor i de små åbninger, der udfolder sig i løbet af en skoledag, og de skal gribes med faglig professionalisme for at kunne bruges konstruktivt i den personlige udvikling. Det kan vi,” forklarer Jesper Blichfeldt.
En markant forandret målgruppe
Gennem årene har eleverne haft forskellige udfordringer med sig, men i dag modtager Vikasku elever, der ifølge Jesper Blichfeldt, har ændret sig markant på meget kort tid.
“Hvis du havde spurgt mig ind til vores målgruppe for fem til seks år siden, så ville jeg have sagt, at det primært var børn med ADHD og adfærdsproblemer. Børnene og de unge havde to-tre skoleskift bag sig. De kom fra familier med få ressourcer, og det var de børn og unge, mange ville kalde ballademagere. Sådan ser billedet slet ikke ud længere,” fortæller Jesper Blichfeldt og fortsætter:
“I dag har de tre eller fire skoleskift bag sig, og flertallet har en autismediagnose kombineret med ADHD, og det er sjældent, at de kommer med blot én diagnose. De har som regel fået tre, fire, fem, seks ja endda helt op til syv diagnoser. Samtidig er angst en stor udfordring,” forklarer Jesper Blichfeldt.
Om Vikasku
- Vikasku har siden 1983 arbejdet med børn og unge, der har psykosociale vanskeligheder og deres familier. Desuden børn og unge med udviklingsforstyrrelser, diagnoser og/ eller skolevægring.
- Vikasku er et behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge i den skolepligtige alder, der henvises via lov om behandlings- og specialundervisningstilbud, og som af mange forskellige årsager ikke kan inkluderes i folkeskolen eller andre specialskoler.
- Vikasku er et helhedstilbud, der omfatter familiebehandling, individuelle samtaler, familiegrupper mm. De personer, der har betydning for barnets eller den unges liv, inddrages.
Vi tilpasser forløbene, så det passer til det enkelte barn
Eleverne på Vikasku har de samme fag og det samme timetal og klassetrin som i folkeskolen, men med hensyn til deres faglige og personlige udfordringer, og med blikket på målgruppen, kræver det i stigende grad en-til-en-indsatser.
“Vi ser flere og flere børn, som vi er nødt til at arbejde med i en en-til-en ramme. Det er meget individuelt, og her har vi en af styrkerne ved vores tilbud, nemlig at vi kan tilskære et forløb til det enkelte barn, så det passer. Det er nødvendigt, og det er særligt nødvendigt til at starte med,” fortæller Jesper Blichfeldt og forklarer videre:
“Det kan fx være pigen i udskolingen, der havde et forløb, som blot startede med én time om ugen, der efter noget tid blev til to timer og så videre. Hun sad alene med én voksen. Efter noget tid kunne flere voksne kobles på, og først efter et år blev hun integreret på et hold med flere unge.”
Hos Vikasku skabes succeserne med tid, tålmodighed og et fokus på, at eleven skal være i trivsel for at kunne lære.
“De har som regel meget dårlige skoleerfaringer, når de lander hos os, og deres nervesystem er overbelastet. Vores primære fokus er at skabe tryghed, sikkerhed, tillid og gode relationer, så der bliver overskud til at tage læring ind igen. Men tiden kan nogle gange være lidt knap, når vi skal nå nogle meget høje mål. Fx med drengen, der aldersmæssigt skal placeres i en 7. klasse, men som rent fagligt er mange år bagud. Det skal indhentes på kort tid, da de skal op i folkeskolens almindelige afgangsprøve.”
Vi er i konstant læring
Det kræver stor faglig tyngde at tilbyde den rigtige hjælp til hver enkelt elev. Derfor har hele Vikaskus personale, ud over en faglig baggrund, også en behandleruddannelse med et fundament i den systemisk-narrative metode. Samtidig er der løbende uddannelse af personalet.
“Vi er konstant i læring. Vi har fem til seks uddannelsesdage årligt og har netop afsluttet et uddannelsesforløb med fokus på emnet skyld og skam. Derudover har vi supervision hver uge med en psykolog, der er vanvittigt dygtig til blandt andet skolevægring,” fortæller Jesper Blichfeldt og fremhæver desuden personalets morgenmøder, hvor de enkelte elever og konkrete, aktuelle udfordringer drøftes, som et vigtigt metodisk redskab, der giver et fælles afsæt for arbejdet på skolen.
Samtidig fokuserer Jesper Blichfeldt meget på at skabe stærke teams med psykologisk tryghed som det bærende element.
“Det er så vigtigt, at vi har vores stærke voksenteams, som vi gør meget ud af at sammensætte og udvikle. Der skal være psykologisk tryghed, som er et meget vigtigt parameter. Det arbejder vi jo med hele tiden både i ledelsen og personalegruppen, og det smitter af på vores arbejde,” forklarer han og fortsætter:
“Det handler om at vise respekt, inddrage, lytte, være nysgerrige, undersøgende og i det hele taget handler det om, at alt, hvad vi gør her, er båret af gode relationer. Det forventer vi ikke kun af vores medarbejdere, vi bruger det i hele systemet. Det er også sådan, vi møder børnene. Det giver en god stemning, som faktisk bemærkes af mange, når de er på besøg. De kommenterer på den rare stemning, og det gør mig rigtig glad. Det er ikke noget, der kan puttes i et skema eller et excel-ark,” fortæller Jesper Blichfeldt.
Familiearbejdet er vi nok lidt berømte for
Når et barn indskrives på Vikasku, gælder indskrivningen ifølge Jesper Blichfeldt i høj grad også forældrene. Lige fra den spæde start har familiesamarbejdet været vægtet højt med fokus på, at kun sammen med forældrene eller de helt nære relationer, kan de ønskede forandringer skabes.
“Forældrene har helt forståeligt mange bekymringer med sig, når de lander hos os. Så vi starter faktisk med en samtale med dem, hvor vi primært lytter og er meget nysgerrige på deres historie og på, hvilke ønsker og drømme de har på deres barns vegne. Og på hvordan de mener, at vi kan møde deres barn bedst. Desuden falder det os helt naturligt at spørge ind til, hvordan det er at være forældre og familie i det her,” forklarer Jesper Blichfeldt, som ofte oplever, at lige netop det spørgsmål gør stort indtryk på forældrene.
“Der mange, der fortæller, at det er første gang, at der faktisk er nogen, der har spurgt dem om, hvordan det er som forældre at have været alt det igennem. Det er jo vanvittigt hårdt for en familie at opleve, og ofte bliver der da også fældet et par tårer til de møder,” fortæller Jesper Blichfeldt og fremhæver, at det netop derfor er så vigtigt med en tæt og åben dialog med forældrene, der på Vikasku bliver koblet på en familiebehandler og inviteres til at indgå i familiegrupper, hvor fire til otte familier mødes i en periode for at hjælpe hinanden.
“Forældrene synes, at det er enormt givende at blive inddraget på den måde. Både at kunne give deres egne erfaringer videre, men også at høre andres erfaringer. Her kan de genvinde pusten sammen med andre, der har prøvet det samme,” fortæller Jesper Blichfeldt og konstaterer samtidig: “Familiearbejdet er vi nok lidt berømte for.”
Hvorfor flerfamiliegrupper?
- Når man hjælper og rådgiver andre, spejler man sig.
- Familier kan hjælpe familier med at finde løsninger.
- Man vil opleve, at andre kæmper med de samme udfordringer, og man vil derfor føle sig hørt og anerkendt, når andre kan genkende det.
- Man kan komme til at forstå, at man ikke er alene, og derfor føle sig mindre isoleret og komme ud af sin skam og oplevelse af, at man ikke har gjort det godt nok som forældre.
- Når man ser andre familiers udvikling, får man også håbet igen på egne vegne.
Det gode arbejdsmiljø er vores drivkraft
Et tydeligt tegn på, at Vikasku gør det særligt godt, er den store interesse, som skolen oplever.
“Vi bliver jo opsøgt direkte af forældre, der har hørt godt om os. Men vi kan ikke have mere end 45-50 elever. Hvis vi bliver flere, bliver det for fragmenteret. Både for personalet, for forældrene og vigtigst af alt for børnene. Det må ikke ødelægge det nære og det relationelle,” konstaterer han.
En anden tydelig indikator, ifølge Jesper Blichfeldt, er det, som børnene og de unge får med videre: “Vores elever tager en ny erfaring med herfra om, at der var nogen, som tog dem alvorligt, og som styrkede dem i deres egen selvforståelse. For ud over at vi har givet dem noget fagligt og givet dem en mulighed for at komme videre i livet, så var der nogen, der troede på, at det kunne lade sig gøre. Der var nogen, der vidste, at de kunne noget, som de ikke selv havde troet, at de kunne. Det er en ret vigtig erfaring,” understreger han. En god og rummelig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø er han også stolt over at kunne pege på, og det er noget, han ser som den drivende kraft bag Vikasku.
“Vi oplever jo, at tidligere medarbejdere vender tilbage. De savner de frie rammer, den gode stemning og arbejdsmiljøet. Det gør mig stolt, og jeg ser det faktisk som vores drivkraft og som et resultat af vores relationsarbejde. Måske skyldes det også god ledelse, men der er egentlig ikke nogen af os, der har det der ledergen. Vi har faktisk bare gjort det,” afslutter han.