Bella Vista Krisecenter: Vi skal støtte kvinderne i at leve et voldsfrit liv

Topprioritet på Bella Vista Krisecenter er sikkerheden for beboerne og medarbejdernes kompetenceniveau, så de kan støtte kvinderne og deres børn til at leve et trygt og voldsfrit liv. Denne mulighed for at gøre en forskel i den enkelte families liv er drivkraften for Bibi Kirkegaard, stifter af krisecentret, som selv får støtte og sparring fra krisecentrets professionelle bestyrelse.

Faglighed og kvalitet

20. september 2024

Af Tina Juul Rasmussen, journalist
Foto: Bella Vista Krisecenter

”Vores kerneopgave er at yde sikkerhed til voldsramte kvinder og børn – primært fysisk, men også meget ofte mental sikkerhed. For har man været udsat for en stor grad af psykisk vold, er man mentalt nedbrudt. Det er svært for kvinden at huske, hvad hun mener, hvad hendes værdier er, og i grove tilfælde, hvornår hun må spise, hvad hun må bruge penge på osv. Det hjælper vi kvinderne med at genfinde. Og så arbejder vi for at sikre, at kvinderne forbliver ude af vold. Det er vigtigt først og fremmest for den enkelte kvinde og hendes børn, men set i et samfundsmæssigt perspektiv er det klart også billigst at løse opgaven fagligt kompetent første gang.”

Sådan siger Bibi Kirkegaard, direktør og stifter af Bella Vista Krisecenter uden vaklen eller tøven i stemmen. I 2021 gik hendes drøm om at starte et krisecenter og hjælpe voldsramte kvinder og børn i opfyldelse. Hun havde selv arbejdet blandt andet som kvinderådgiver på et krisecenter og på døgninstitution i psykiatrien, og det havde sat tanker i gang om, hvordan hun selv ville løse opgaven, hvis hun fik muligheden.

”Jeg kan godt lide idéen om, at man har kontakten med kvinderne og deres børn intensivt over længere tid. Det giver mulighed for at gøre en reel forskel. Det er jeg personligt drevet af og blev inspireret af tanken om at skabe et sted, hvor både tiden og rammerne var til at gøre den forskel,” siger hun og tilføjer:

”Og så er målgruppen og arbejdet også bare rigtig vigtigt – at få brudt voldscirklen og løfte kvinderne ud til et voldsfrit liv. Vi ved fra voldsforskning, at især drenge, som er vokset op med vold i familien, selv er i risiko for at blive voldsudøvere. Så på den måde arbejder vi både med nutiden og fremtiden. Det er spændende, synes jeg.”

Om Bella Vista Krisecenter

  • Har plads til 25 kvinder og deres børn, som i gennemsnit bor her cirka 100 dage.
  • Har 22 fastansatte medarbejdere.
  • Tilbyder et trygt sted at trække vejret og få overblik over sin situation.
  • Har hovedfokus på sikkerhed sammen med bearbejdning af volden.
  • Tilknytter en socialrådgiver, kvinderådgiver og børnerådgiver til hver familie. De hjælper med at skabe overblik over familiens situation.
  • Sikrer, at alle ansatte har en grundlæggende viden om vold og voldens skadevirkninger. Alle medarbejdere har taget SMART Women kurset.

Slår ring om kvinderne

Bibi Kirkegaard beskriver krisecentret som et helhedsorienteret tilbud. Når en kvinde kommer ind, slår medarbejderne en faglig ring om hende.

“Vores medarbejdere er uddannet socialpædagoger og socialrådgivere og har særlig traume- og voldsfaglig viden. De støtter kvinderne og deres børn afhængigt af, hvilken fase de befinder sig i – om det er stabilisering efter volden, bearbejdning af den eller udslusning, når man er klar til det, og sikkerheden tillader det,” siger hun.
Beskrivelse af billedet

Kvinden får et team – en socialrådgiver, som hjælper med det praktiske, fx politi og kommune, besøg på sygehus for at tjekke skader osv. En kvinderådgiver, som støtter i bearbejdning af volden og forståelse af voldscirklen, de forskellige voldsformer, hvad hun står i lige nu, og hvor hun gerne vil hen. Børnene får en børnerådgiver, som er deres advokat og stemme under opholdet, fordi de også skal have mulighed for at sætte ord på deres oplevelser og fx fortælle om deres strategier under voldsepisoderne. Strategierne er ofte meget kloge og spænder over alt fra at gemme sig under dynen, tage høre-telefoner på til at gå imellem mor og far for at stoppe volden, forklarer Bibi Kirkegaard.

Den helhedsorienterede tilgang rummer udover den psykiske dimension også en fysisk.

”Udover det klassiske voldsfaglige arbejde med samtaler er vores DNA, at traumer også bor i kroppen. Den husker traumer – slag, voldtægter m.m. – og udvikler overreaktioner og overfølsomhed. Så for at blive løftet ud i et voldsfrit liv skal man arbejde med både hoved og krop,” siger Bibi Kirkegaard og forklarer, at det bl.a. foregår med SMART Women-metoden, som hun selv har videreudviklet og underviser i til en professionel udgave til voldsramte kvinder.

”SMART Women er en stressreducerende metode, som er gennemtestet med traumatiserede mennesker i flygtningelejre og fængsler, men vi er de første, som har tilpasset den arbejdet med voldsramte kvinder. Alle vores medarbejdere har taget kurset, som rummer viden om sindet og traumer i kroppen, og som konkret går ud på i grupper at lave stressforløsende åndedrætsteknikker og traumeforløsende bevægelser. Begge dele forløser traumer og giver ro i nervesystemet. Og det betyder også, at man kan lære at selvregulere fremover, så det på den måde er hjælp til selvhjælp, fordi man altid kan gå tilbage til sit åndedræt og bruge det til at finde ro.”

Spejler sig i hinanden

Den faglige tilgang rummer også en overbevisning om, at empowerment af kvinderne og viden om konflikthåndtering er vigtige byggesten i at kunne leve et mentalt sundt og trygt liv.

”Vores voldsfaglige grupper er meget populære og et kontinuerligt tilbud, der starter forfra hver ottende uge, fordi det skaber både genkendelse, heling, og handling, når kvinderne spejler sig i hinanden og hører hinandens historier. Empowerment handler om, at vi er et midlertidigt tilbud, så kvinderne skal ud at stå på egne ben. For udover alt det praktiske er det også en stor følelsesmæssig opgave at komme ud og være alene,” siger Bibi Kirkegaard og tilføjer:

”Vi er jo et ’tvangskollektiv’, hvor man bor sammen med andre, som har det svært og står i en livskrise. Derfor går vi meget op i fællesskabet – vi hygger os, spiser sammen, fejrer fødselsdage og griner en del. Og fordi mange qua deres voldshistorik har mistet relationer og netværk, arbejder vi også med at kunne reparere relationer. Det insisterer vi på, fordi det er så afgørende for at kunne lykkes socialt i livet og samfundet, fx på en arbejdsplads. Det handler om at kunne mærke sunde valg og formulere sine grænser og behov på en tydelig og respektfuld måde.”

Af samme grund inviteres pårørende til samtaler på Bella Vista, så netværket, der ofte har lidt stor skade, kan genoprettes.

”Alternativet er udskrivelse til ensomhed, og så er risikoen for at give voldsudøver en chance til markant større,” siger Bibi Kirkegaard.

Lukker sig ikke om sig selv

Helt afgørende for at lykkes med at støtte kvinderne i at kunne leve et voldsfrit liv er et højt kompetenceniveau hos medarbejderne, mener Bibi Kirkegaard. Derfor er uddannelse prioriteret højt på krisecentret. Det gælder både SMART Women-metoden og anden voldsfaglig viden.

”Alle medarbejdere er uddannet i Response Based Practice, som er en anerkendt voldsfaglig metode. Men vi vægter som nævnt også viden om empowerment, traumer og undgåelse af forråelse højt.”

Direkte adspurgt, hvad Bella Vista Krisecenters største styrke er, tøver Bibi Kirkegaard heller ikke:

”Vores styrke er, at vi er et stort sted med mange beboere og medarbejdere. Det gør, at kvinderne ofte får en beboer-ven med herfra, og fagligt sikrer det, at vi ikke lukker os om os selv. Og vi stiller høje krav til dem, som arbejder her, bl.a. om at have lyst til at udvikle sig personligt og tage imod faglig sparring og feedback,” forklarer Bibi Kirkegaard og uddyber:

”Når jeg skriver jobannoncer, prøver jeg altid at skræmme folk lidt væk, netop fordi vi arbejder på en anderledes måde med meget sparring og personlig udvikling. Fordi vi arbejder på et felt, som menneskeligt er meget krævende, er det en forudsætning for fortsat høj faglighed, at man er nysgerrig på sig selv og sin udvikling. Vi har også måttet konstatere, at den tilgang ikke er for alle, og det er helt okay. Det gør hverken dem eller os forkerte – det betyder bare, at vi ikke er et match. Det er virkelig vigtigt, at man ikke lukker sig i sit team eller faggrupper, når noget er svært, men tager det op til fælles drøftelse. Fordi en plan eller indsats altid kan blive bedre.”

Skal kunne holde til kravene

I stedet for en årlig MUS-samtale gennemfører centerlederen årligt tre Trivsels- og Kvalitetssamtaler (TKS) med hver enkelt medarbejder for at sikre både personlig trivsel og høj faglighed fx på dokumentationsdelen. I hverdagen går medarbejderne også til centerlederen, hvis de har brug for faglig sparring på en problematik, fx at samarbejdet med en kvinde ikke rykker sig i den rigtige retning. Eller hvis noget er svært, faggrupperne imellem.

”Vi taler meget om forebyggelse af forråelse. Vi må godt tale om, hvis der er nogle kvinder, vi synes, er svære at samarbejde med, men vi skal også søge sparring: ”Vil du lige spejle mig – hvad bor i mig, siden samarbejdet med kvinden er svært? Eller har det ikke noget med mig at gøre?”

”Det går vi virkelig meget op i – vi er jo en ny virksomhed og skal kunne holde til et arbejde med høje følelsesmæssige krav i lang tid. Der kræver, at man tør kigge indad. Jeg mener ikke, at vi kan kræve af kvinderne, at de skal lave store forandringer i deres liv, hvis du ikke selv er villig til at se på dig selv,” siger Bibi Kirkegaard og fortæller, at en psykolog, som besøgte krisecentret, konstaterede, at hun ikke før havde arbejdet med voldsramte kvinder, der var så villige til at se indad.

”Det blev jeg stolt over, for så er vi lykkedes med den lige linje fra medarbejder til kvinden, og det er sådan, vi skaber forandringer. For udover, at vold og overtrædelse af dine grænser aldrig er din skyld, kan man stadig med fordel spørge sig selv: ”Var der nogle red flags på vej ind i volden, har jeg et mønster, jeg gentager, er der noget fra min barndom, der spænder ben for at leve et voldsfrit liv?”,” siger Bibi Kirkegaard og tilføjer, at på grund af de høje følelsesmæssige krav i arbejdet, har medarbejderne mulighed for at deltage i meditation og åndedrætsteknikker et par gange om ugen og være med i ’lejrbål’ til forebyggelse af forråelse og supervision.

”På et krisecenter hører vi historier, som er svære at bære rundt på, og vi låner vores nervesystem ud i vores arbejde. Derfor skal det være stærkt, så vi kan stå i os selv uden at brænde ud.”

Ligger i gode rammer

Krisecentrets DNA om at arbejde både med krop og psyke afspejler sig også i de fysiske rammer. Dem har Bibi Kirkegaard også gjort sig umage for at opfylde. Krisecentret ligger i naturskønne omgivelse tæt på vand og skov et sted på Sjælland. Og da Bibi Kirkegaard er overbevist om, at naturen har en helende effekt, er det en gave at bo tæt på smuk natur.

”Selvom vi er et midlertidigt tilbud, skal rammerne være gode. Vi har en kæmpe have med bålhytte, mulighed for vinterbadning og ture i skoven. Vi bruger naturen som terapi for at berolige nervesystemet. Og så har vi haft stor fokus på også i indretningen at sætte fællesskabet i centrum, men samtidig give mulighed for at kunne vælge det fra, siger hun og forklarer, at det blandt andet betyder, at 19 ud af 25 familier har eget toilet og bad – og de andre højst er to familier om at dele det,” siger Bibi Kirkegaard og tilføjer, at der også er prioriteret 150 m2 indendørs plads til børnene.

På spørgsmålet om, hvad der er det tydeligste tegn på, at Bella Vista Krisecenter gør det særligt godt, svarer Bibi Kirkegaard: ”Vi får ofte at vide, at der er en hyggelig stemning hos os, og at vi slet ikke ligner en institution. Vi griner meget. Men derudover fik vi 4,8 ud af 5 i vores seneste tilsynsrapport, kvinderne søger os som krisecenter på anbefaling fra andre, vi har et godt samarbejde med politi og kommune, et lavt sygefravær og en lav medarbejderomsætning. Det, håber jeg, er indikatorer på, at vi gør det godt. Men samtidig er der ting, vi kan gøre endnu bedre – vi er i hvert fald ikke udviklingsforskrækkede. En stor del af mit arbejde er jo usynligt – at være kulturbærer af fællesskabet, som vi aldrig må fucke med, sikre, at vi opbygger og fastholder en god arbejdskultur, som nemt kan skride, løbende at forebygge forråelse osv.”

Tæt samarbejde med bestyrelsen

Til at støtte sig i det usynlige og mere strategiske arbejde bruger Bibi Kirkegaard krisecentrets bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne har alle en forskellig faglig og professionel baggrund, som kan understøtte de enkelte ’ben’ i krisecentrets arbejde og udvikling.

”Vi har medlemmer med specialviden om bl.a. misbrug, psykiatri, islam, sundhed, jura, personaleledelse og kommunikation. Det betyder, at jeg har topprofessionelle folk, jeg kan sparre og udvikle strategier med. Det gør os troværdige, mener jeg.”

”Vi har et godt og tæt samarbejde, og det er virkelig givtigt for mig, fordi jeg altid kan gå til dem og vende en konkret problemstilling. Men samtidig er de udvalgt med omhu, fordi krisecentret jo er mit hjertebarn, så de skal være loyale mod min vision og strategi – samtidig med at de skal kunne give mig kritiske input og feedback. Det giver mig tryghed og en ballast, at vi sammen arbejder om visionen: at forblive et visionært krisecenter med høj faglighed.”

Den vision har Bibi Kirkegaard netop bestyrket ved at ansætte en professionel bestyrelsesleder, Karin Verland, som er tidligere direktører i organisationen DIGNITY.

”Det ser jeg som en yderligere professionalisering af bestyrelsens arbejde, fordi Karin Verland kender målgruppen med traumer og traumeperspektivet fra sit arbejde med torturofre i DIGNITY. Desuden er hun en meget erfaren bestyrelsesleder, som har hjulpet andre organisationer med strategi osv. Man kan sige, at vi med Karin har sat det lange lys på, så vi også i fremtiden vil være en stærk faglig stemme på det voldsfaglige område.”

Artiklen er udgivet i vores medlemsblad Gi' LOS 2024.